Turisme

Januar 2015

De røde busser tager dig på sightseeing i 15 italienske byer

En personlig guide!
Dine private danske guider i Italien - sightseeing for grupper på 2-4-6-8 personer inklusive information om aktuelle kulturbegivenheder, shoppingtips og restaurantforslag >>
Hos os får du 3 timers personlig guidning for mellem 100 og 140 €.


Den billigste sightseeing
Brug lidt tid til at studere den offentlige transport i den by, du besøger.
Ofte er der busser, der kører i ring f.eks. omkring byens centrum.
Eller man kan tage en tur fra centrum til endestation i en forstad, og på den måde se en hel by på én billet.

Offentlig transport i de italienske byer er stadig relativt billigt:
En 90-minutters billet til bus, metro og sporvogn koster i 2015 i Milano 1,50 euro - en 24-timers billet (biglietto giornaliero) koster kun 4,50 euro. 48 timer i Milano fås stadig for beskedne € 8,25.

I Milano kan man tage en tur fra centrum til endestation og retur sporvogn nummer 2.

Fra centrum (Via Orefici) kommer man i den ene retning forbi Scala Operaen, Modefirkanten og en ender ved Centralstationen.

I den anden retning fra centrum kommer man forbi Lorenzo-kolonnerne og ender i kanalkvarteret Navigli >>.

Priser 2015 er for én voksen i normalt 24 timer - flere steder er der familierabat, nogle steder med flere ruter v- som i Rom også 48 og 72 timers billetter.

Rom (22 € for 24 t - 28 € for 48 t - 32 € for 72 t)
Milano (25 € - børn 10 € - 5 til 15 år)
Firenze (20 €, 25 € og 30 € - to ruter)
Napoli (22 €)
Sorrento-kysten (12 € - fra april til oktober)
Padova (13 €, fra april til oktober)
Palermo (15 €, 20 €, 25 €)
Pisa (15 €- fra 16.4. til oktober)
Torino (16 €, 20 €, 25 € - 3 linjer - januar og februar kun lørdag og søndag)
Livorno (12 € - 17.4. til 17.10)
Verona (19 € - fra marts til oktober)
Trieste (18 € - fra april til oktober)
Genova (15 € - fra april til oktober)
Messina ()
Ravenna (12 € - kun lørdag, søndag og helligdage)
Venedig - på vej i 2015!

Børn er normalt halv pris og de fleste byer har en form for familierabat for to voksne og to børn.
Se alle oplysningerne og kort med stoppesteder på
City Sightseeing Italien >>.

(Der fås også 48 timers og 72 timers billetter flere steder.)





De røde dobbeltdækkerbusser har stoppesteder ved byernes vigtigste seværdigheder.

Man kan ombord i de udleverede hovedtelefoner lytte til beskrivelserne af de seværdigheder, man passerer, og der er også en "levende" guide ombord.

Man stiger på og af som det passer én - men vær opmærksom på, hvor ofte, og indtil hvornår busserne passerer de forskellige stoppesteder.


-syl

Retur til
Turist <<


Link
City Sightseeing Italien >>

Klassisk sightseeing
til fods

I langt de fleste byer arrangerer de lokale turistforeninger og rejsebureauer byrundvisninger.
Dit hotel eller campingplads kan helt sikkert hjælpe dig til at finde de gode ture.

Monopol på guidning
...og stumguider
Som de franske skilærere i sin tid så har autoriserede italienske byguider monopol på at vise større grupper turister rundt i de italienske byer.

En lov fra 2007 siger dog, at europæiske guider skal have lov til at guide i Italien, hvis de opfylder deres oprindelseslands regler om guidning af turister.

I Danmark er jobbet som turistguide ikke underlagt særlige bestemmelser eller autorisationer, så i princippet kan danskere guide frit i Italien.

I praksis er loven dog endnu ikke blevet sat i kraft af de italienske lokale administrationer, og for større grupper kræves der stadig, at man engagerer og betaler en autoriseret lokal fuide - der så ofte er "stum", men den danske guide guider.


Copyright © 2006-2015. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano