Juli 2011

Side 5: Ferieberetning fra Napoli og omegn:
Kontraster i vulkanens skygge
og vellykket eksperiment med "italiensk kørsel"
Side 1: Rejsen >> - Side 2: Sorrento >> - Side 3: Capri >> - Side 4: Pompeji >>



Side 5 - Turen til Napoli
Jesper og hans familie besøgte Sorrento, Napoli og Capri
Af Jesper Hjelme


Vi skulle jo også besøge nationalmuseet i Napoli, og vores værtinde blev ganske bekymret og advarede os mod lommetyve, og sikkert en del andet vi ikke forstod.

Det kan dog her lige nævnes at vi på intet tidspunkt har oplevede at nogen ville stjæle fra os.




På rad og række på Nationalmuseet i Napoli...

De eneste steder vi så tiggere var en enkelt gang ved en kirke, og ellers ved betalingsanlæggende på motorvejene, hvor der typisk står en meget trist udseende pige på en 11-13år.
Det er ikke rart at se, og det er lidt af et dilemma, man vil jo gerne hjælpe lidt, men på den anden side kan man jo tænke over om man gør pigen en tjeneste, hvis det er en indbringende forretning at stå der, vil hun jo sikkert skulle stå der meget mere?

Her valgte vi dog at tage bilen til vores parkeringshus i Sorrento, en ting er trafikken generelt, men at køre og finde rundt i Napoli by er noget ganske andet.

Fra Sorrento tog vi den smalsporede togbane til Napoli, der i øvrigt kører lidt vel hurtigt.

Undervejs slog vi følge med et ældre venligt engelsk ægtepar der også skulle ind til museet, ankommet på hovedbanegården forespurgte vi på en taxi til museet, men chaufføren ville have 100 euro for dette, og det syntes vi godt nok var for skrapt.



Vi fandt med hjælp fra adskillige villige unge (der meget gerne og påtrængende modtog drikkepenge) ud af at tage et nyt tog et par stop til en station der var tæt på museet, vel ca. 800m langs en park fyldt med diverse drukkenbolte, og lignende skæbner (som i alle storbyer).

Togbilletterne vi købte i Sorrento var jo gyldige resten af dagen, også på andre tog og busser.
Så de 3 euro i vejvisningsdrikkepenge var godt givet ud i forhold til de 100 euro taxien skulle have for at køre vel ca. 3km.


Vi var ikke meget sultne, men vi kunne godt bruge et let måltid og lidt at drikke før museums-besøget, og på et hjørne på den anden side af vejen, overfor museet lå der et spisested/pizzeria.

Vi bestilte en pizza til deling, samt øl og cola, da vi havde delt pizzaen (som var rigtig god) ku vi nu godt spise en mere, det mente tjeneren ikke var klogt, for hovedretten var jo lige på trapperne…Øhhh.

Jeg ved ikke lige hvor kæden faldt af, men han sagde godt nok noget vi ikke forstod, og noget med nogle håndtegn.

Vupti - 4 store tallerkner med en spagetti ret med hummerhaler, diverse slags musling mv. landede på bordet.
Jeg er normalt ikke glad for den slags retter, men det smagte rigtig godt og var veltilberedt.


Et uventet stort fiskemåltid i Napoli...

Nationalmuseet i Napoli er en stor sag og der er meget at se på, desværre var enkelte afdelinger lukket den dag vi var der.



Man bliver ved indgangen tilbudt en guidet tur (mod betaling) gennem museet, hvilket sikkert er rigtigt godt, men på familietur ville vi hellere selv gå rundt og kikke.

Ungerne var ret imponerede over de store flotte statuer, og kunne ikke rigtig fatte at man kunne lave sådan noget dengang ;-)

Belært af erfaring spurgte jeg ved indgangen om man måtte fotograferer i museet, og det sagde den flinke dame at det måtte jeg gerne.
Så jeg fotograferede løs.
Der var dog lige en detalje hun glemte, man må ikke bruge stativ….


Johannes Møllehave?

Og men jeg var ude at tisse kom der 2 herre og meddelte familien at jeg/vi ikke måtte fotograferer fra stativ (så husk lige, at der bestemt er overvågning på).

Jeg kender dette andre steder fra, og der en (forældet) politik som anvendes flere steder, billederne må ikke blive for gode, men med de nyeste digitale kameraer kan man gå højt op i ISO mv. og lave fremragende billeder alligevel, så resten var håndholdt (eller på gulvet med en pung under osv.).


Gladiatorudstyr



"Mamma" vogtede dyden...

En anden pudsighed er afdelingen med erotiske genstande.

Vi troede først at der var lukket fordi et skilt meddelte dette, men der sad en italiensk mama (som fra en reklame med mors hjemmelavede pasta sauce) med strikketøj og signalerede at vi gerne måtte gå ind.
Vi gætter på at det er en katolsk moralsk foranstaltning, at der ikke kommer unge uskyldige, eller løsslupne børn ind - hallo, klik lige et par gange på Internettet… ;-)

Hvis man gider, kan man jo prøve at undersøge holdningerne til seksualitet, samt almindelig accepteret adfærd, brug af prostituerede mv. på den tid, som var noget mere løssluppent end i dag.
Man skelnede faktisk i Romertiden ikke rigtigt mellem alder køn mv. man var sammen med dem man havde lyst til, se linket til wikipedia >>.

Vi have ellers en god dag i Napoli, og vi kom også hele hjem med smalsporsbanen.

Undervejs på turen hjem, var der et længere stop hvor vi holdt stille i vel en 45 minutter, og der sagt noget over højttaler anlægget som vi naturligvis ikke forstod, og de lokale virkede irriterede og brokkede sig.

Da det gik op for en mandlig passager, at vi var lidt rådvilde, slog han over i engelsk og forklarede os venligt at det blot var et tog der var afsporet, at dette i øvrigt var noget der skete jævnligt, og i øvrigt var møg irriterede.
Men pyt, vi havde en flot udsigt til vulkanen på stedet.

Betalingsstrande

Ude på kysten hvor vi boede, var de fleste strande tilsyneladende privat ejet, og man må være forberedt på at betale for at komme til at bade, og der er stor trafik til strandene.
Pas på med parkeringen som mange steder er et problem, ved nogle af de private strande er parkeringsforholdene udmærket, men andre steder holder man i lag på 4-5 rækker biler uden på hinanden.

På hjemvejen så vi bl.a. en fortvivlet familie der øjensynligt stod og så på deres bil inderst i et sådan lag af biler, og der var absolut ingen mulighed for at komme nogen steder før de andre også skulle hjem….
Mere om italienske betalingsstrande >>

Spisesteder

Generelt var mad og betjening rigtig god langt de fleste steder.

På Villa Lubrense, hvor vi boede, kunne vi få mad, dette skulle dog aftales, men det var svært at kommunikere.
Det virkede ikke rigtigt, som om det var noget man gjorde meget ud af.
Vi spiste en enkelt aften på stedet, og fik en almindelig pastaret som var udmærket, men ikke noget særligt.

I gåafstand fra hotellet længere oppe ad vejen lå der er finere restaurant, med masser af store flotte udstillede kager mv. hvor vi også spiste en aften, her var maden rigtig god - det var også noget dyrere.
Vores tjener var en yderst venlig herre vel på min egen alder først i halvtredserne.
Ud over os var der så vidt jeg husker 2 eller 3 andre sæt spisende, og vores oplevelse var generelt at der var mindre aktivitet i området end sædvanligt, grundet den økonomiske krise.

En anden pudsig ting ved denne restaurant, måske var den familieejet, var betalingsbordet, samt en dame og en herre, der holdt vågent øje med alting, lidt ligesom de holdt øje med, om der blev givet drikkepenge.

På vej ud, efter vi havde betalt, vekslede jeg lige (stående) et par ord med vores tjener, og trykke ham hjerteligt i hånden, med en euroseddel i håndfladen, der også efterfølgende forsvandt ganske diskret ;-)

Hjem igen


Efter en dejlig uge rejste vi hjem igen.

Jeg havde naturligvis glemt at logge positionen for biludlejnings stedet, men med fælles hjælp fandt vi da frem.
Stedet lå jo heldigvis tæt på lufthavnen.

Bilen var blevet fyldt op med benzin igen ifølge betingelserne, og den blev da også kort gennemgået ved afleveringen, uden at der var nogen bemærkninger.

Vi tog den gratis bus tilbage til lufthavnen, hvor den døde kat, der modtog os stadig ikke havde flyttet sig. Den var dog i løbet af ugen blevet markant mindre ram i duften!

Udover de i starten nævnte problemer med mit fotostativ, så gik alt uproblematisk på hjemturen, og turen blev sluttet af med en flot tur med perfekt udsigt til Vesuv, og ca. 2 timer senere landede vi i København.

Det er rigtigt rart at være på ferie, og heldigvis er det også rigtig rart at komme hjem igen.

Alt i alt må vi sige at vi have en rigtig god og lang uge i skyggen af Vulkanen.

Jeg håber at den kære læser har følt sig velkommen på turen, som vi bestemt synes var en oplevelse og pengene værd.
Mvh. Jesper, Jytte, Rasmus og Alberte

...når enden er god:

...fra Nationalmuseet i Napoli...

Retur til
Campania-regionen <<

Napoli >>
Amalfikysten >>
Capri >>
Pompei >>

Retur til
Ferieberetninger <<


Links
Jespers fotoweb
Lowland Photo >>


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Copyright © 2000 - 2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>