|
Aphrodite og Apollon termerne er kun et af de mange kurbade på Ischia.
Aphrodite ligger i Sant'Angelo, knap en kilomters gårtur fra
den landsbyens centrum.
Og hvilken gåtur!
Vejen,
der mere er en sti, snor sig opad gennem et væld af blomster til den ene
side, og udsigt til Middelhavet på den anden.
Bag blomsterne og planterne skjuler der sig gamle mure ind
til hoteller og fantastiske villaer. Kattene nyder solen på et
stråtag, og murene er ofte beklædte med de karakteristiske fliser,
der overalt i Sant'Angelo er brugt som udsmykning. Selv på vejbelægningen
er der indsat stykker af keramiske fliser.
(Er man mere magelig, kan man
tage en motorbåd direkte fra haven i Sant´Angelo til kurbadet strand...)

Om sommeren bliver sandet og klipperne ovenpå "fumaroli'erne"
op til 100° varmt.
Da vi var der i oktober var temperaturen behagelig,
selv om det føltes lidt skørt blot at sidde på en klippe.
Men det var ganske afslappende, og så er svovldampene ovenikøbet
sunde!

| Artikel
fra 2001
Aphrodite Apollon og Terme Linda er et kompleks med 12
bassiner med forskellige temperaturer mellem 12° og 42°, spabade og kaskader,
samt den naturlige sauna i Terme Linda, og på stranden svovlholdige
mini-vulkaner, som også er godt for sundheden. Ikke et moderne
badeland! Som de andre termer er Apollon-Aphrodite et sted, man kommer
for at slappe af og forære sig selv en dag i nydelsens tegn. Termer
har ikke noget som helst med moderne badelande at gøre!!!
Det sætter gang i blodcirkulation at cirkulere mellem det 38°
varme bassin (det fyldte), og det kolde på 18°.
Vandet i badene skiftes ofte ud, og er helt naturligt mineralsk
kurvand uden tilsætning af for eksempel klor eller andre kemikalier.
Vi slapper af under kaskaden Man kan
selvfølgelig også få stillet tørsten og sulten, og pommes
frites har de skam også.
Men restauranten ligger for selv selv,
så maden kan nydes uden vandsprøjt. Baren ligger dog centralt
ved det store centrale bassin, så man aldrig er langt væk fra en forfriskning.
Et stort håndklæde eller en badekåbe
er en god ide, når der slappes af ved baren under daddelpalmen
Selv om man er kommet udelukkende for at nyde, får man rørt
kroppen i løbet af dagen på Aprodite.
Ikke blot skal alle
bassiner prøves, men man kan også deltage i acqua-gym, og
så ligger kurbadet som et sæt af terasser på en klippevæg,
så der er en del trapper. Naturlig sauna i klippen
Blandt andet ned til den naturlige sauna, hvor man simpelthen sidder i to huller
i klippen, med nogle af øens vulkaner lige under sig til at varme op.
Ved
den naturlige sauna ligger Terme Linda, der tilbyder mudderbade, massage, ansigstsmasker
og andet godt for dem, der hellere vil lade sig betjene.
På den
nederste terasse er der udover bassinnerne med kurvandet et solarium, hvor
man kan solbade med sin drink.
Og nedenunder igen er stranden med Middelhavet.
Den øverste teresse er forbeholdt nudister, men det afholdt
vi os fra, fordi personalet den dag åbenbart havde EKSTRA meget at gøre
lige dèr. |