Capri

December 2011

Album
- klik for store foto >>


Små bugter og
krystalklart vand


Den blå grotte -
det koster 14 euro
(2004-pris,red)
at sejle igennem
"heksehullet"




Ankomst til
Marina Grande



I stoleliften


Kort over Napoli-bugten


Kort over Capri


Detailkort med citronvejen mellem Marina Grande og Capri


To store printbare
Capri-kort >>

Capri har været et populært rejsemål helt tilbage i Romertiden, hvor kejserne Tiberius og Augustus byggede deres villaer på øen.

I dag er Capri uden tvivl den mest kendte af de små italienske øer, og villaerne beboes i dag af det internationale jet-set, men de fleste andre turister på klippeøen må nøjes med endagsudflugter til øen.

Der findes dog også et stort udvalg af mindre dyre pensioner eller værelser hos private, hvis man ikke er til luksus-hoteller.

Øen er knap 6 km lang og 3 km bred, og har i alt omkring 17 km kystline ud til et klart blåt og lunt Middelhav.



Bjerg-øens højeste punkt er 570 meter over havet, og der er omkring 13.000 fastboende på øen.

Vild transport

Medmindre man ankommer i privatbåd er Marina Grande det første møde med øen - derfra foregår transport til fods, med tovbane eller stolelift, på scootere eller i hæsblæsende tempo med øens åbne minitaxi eller små busser, hvor chaufførerne øjensynligt - og forhåbentligt - kender øen snirklede veje bedre end deres egne bukselommer.

Seværdigheder

Sidder man bagerst, kan man nå at blive køresyg flere gange fra Marina Grande til f.eks. den Blå Grotte, som er et af de dyre "skal ses" på Capri.

Man kan dog også vælge at sejle til den blå grotte fra Marina Grande.

Man siger, at grotten blev opdaget i 1831, og at H.C. Andersen >> var den første til at beskrive stedet i litteraturen - i sin "italienske" bog "Improvisatoren" fra 1835.

Det romantiske - men i dag meget turistede sted - blev også brugt af andre - anden akt af Bournonvilles ballet Napoli fra 1842 foregår i grotten.


Den svenske læge Axel Munthes Villa San Michele i Anacapri med sin smukke have, det smukke majolikagulv i San Michele kirken er også et besøg værd. Munthe opkøbte jord omkring villaen for at give hvileplads til de små trækfugle, som man ellers med stor fornøjelse fangede i net og spiste, når de stoppede op efterår og forår.


Klipperne "I Faraglioni" er tre klipper, som ligger ude i havet.

Andre seværdigheder på Capri er Kejser Tiberius´ villa - Villa Jovis, Augustus´ have med bjergtoppen Monte Solaro og udsigt til Marina Piccolo.

Fra Anacapri føre en stolelift gæsterne op til bjergtoppen, henover vinmarker, oliven- og citrontræer.

Men man kan også spadsere
på fredfyldte vandrestier, der snor sig gennem vinmarker, oliven- og citronlunde
Augustus´ have blev i virkeligheden skabt af den tyske industrifyrste Krupp, der boede på øen og siden forærede haven til Capri kommune.


Anacapri er også "fin"

Hovedbyen er Capri bag Marina Grande, og traditionelt har det været på Capri bys centrale Piazza Umberto I - La Piazzetta - man skulle ses, eller håbe på at se internationale berømtheder.



I dag regnes Anacapri inde og oppe på øen mindst lige så eksklusivt et sted at nyde sin aperitif eller gå på shopping, og ikke mindst se og lade sig se!




-syl


Foto: Jesper Hjelme/Lowland Photo >>


Copyright © 2005-2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano