Turisme

Januar 2015

I sværdfiskeland ved Calabrias kyst



Tekst og foto:
Bertil Nyenstad

Artikel fra februar 2002
Hvis man er på vej til Sicilien, er det en god ide, at gøre holdt i den sydlige del af Calabrien et par døgn.


Dels er turen ned igennem Italien til den solbeskinnede ø, lang, og dels ligger der nogle oplevelser og venter på en, i Calabrien.

Støvlelandets tå, Calabrien, har i de seneste år oplevet en gevaldig opblomstring.

800 km strand
En stigende turiststrøm har nemlig fundet vej til området, som er begunstiget af over 800 km fine gode sandstrande, hvor havtemperaturen altid er behagelig, og hvor luftens sommertemperatur altid ligger på den rigtige side af de 25 grader.
Talrige campingpladser og hyttebyer er skudt op, - ikke alle lige velgennemtænkte.

Skønne landsbyer og kunsthåndværk

Er man ikke til strandliv, er der mange små pittoreske byer, især ud til Det Thyrenske Hav, ligesom mange af byerne inde i landet, i Aspromonte-bjergene, kan byde på kunsthåndværk af høj klasse.
Hvis man er interesseret i keramiske produkter, skal man tage en tur til byen Seminara.
Her fremstilles bl.a. store lermasker med et drabeligt udseende samt kopper, fade og kander.
Farverne er mørkegrøn, brun, lys-gul og lyseblå.
Aspromontebjergene har en utrolig vegetation.
Store områder med Pinjetræer afløses af kæmpe olivenlunde med gamle og knudrede træer, som atter igen bliver til citronplantager og vinmarker.

Husk at tanke op
Vejnettet i bjergene er ikke altid lige godt.
Der er lang afstand mellem byerne, så ved en tur i området, er det en god ide at have tanket helt op.
Vi havde fået at vide, at man i bjergene kunne møde politifolk, som ville stå på strategisk vigtige steder med hævede maskinpistoler og skudsikre veste.
Området siges nemlig stadigvæk at være hjemsted for Calabriens svar på den sicilianske mafia, N'Drangheta'en.

Mødte ikke mafiaen
Vi mødte dog hverken politifolk eller så det fjerneste til N'Drangheta'en. Byerne, der ligger spredt rundt om i bjergene, er noget forsømte. Ligesom mange andre steder i Italien kan det første der møder én, når man kører ind eller ud af en by, være en stor mængde affald i form af papir, plastik, køleskabe, fjernsyn og meget andet skrald.
En gang imellem bliver der sat ild til det hele, og så er man klar til at bygge et nyt affaldsbjerg op.
I byerne sidder gamle vejrbidte mænd og koner på deres fletstole og kigger ud i luften; de lidt yngre mænd forsamles på torvet, hvor palaveren går.

Emmigranter på sommerferie

Store biler fra Norditalien og Tyskland vidner om, at sønnerne er hjemme på sommerferie.
Når ferien er slut drager de afsted igen, og kommer først tilbage igen næste år, hvis de gamle er levende til den tid.



Albanske og græske mindretal
I Calabrien er der to mindretal, som mere eller mindre sætter deres præg på dagligdagen.
I de nordlige egne af provinsen, grænsende op til den fattige provins Basilicata, er der store områder, hvor der bor albanere.
De første albanere kom hertil i 1448 som konsekvens af den arabiske erobring af Albanien.
I dag bor der ca. 70.000 albanere i området, som har bibeholdt deres sprog og traditioner.
I den sydlige del af Calabrien holder det græske mindretal til.
Der hersker stor tvivl om, hvor lang tid bagud man kan datere denne befolkningsgruppe. Skal man helt tilbage til de antikke grækere eller er det efterkommere af middelalderens byzantinere? - man ved det ikke.
Hvert år bliver der i byen Bova, i den sydligste del af provinsen, afholdt et græsk møde, hvor der synges og danses til akkompagnement af bouzouki, - en langhalset mandolin.


Bagna Calabra med Sicilien i baggrunden

Mange katastrofer
Det er mærkeligt at rejse igennem det smukke calabriske landskab og vide, at det århundrede efter århundrede har været udsat for den ene katastrofe efter den anden.
Syditalien har adskillige gange i de sidste 200 år været centrum for kraftige jordskælv.
I 1793 har man beretninger om, at jorden bevægede sig fra den 5. februar til langt hen i maj måned.
Ved den lejlighed, blev de to charmerende calabriske byer, Scilla og Bagnara Calabra, fuldstændig ødelagt.
I 1908 blev Messina på Sicilien og Reggio di Calabria ødelagt ved et kæmpe jordskælv 4. juledag.
Omkring 100.000 mennesker blev dræbt ved den lejlighed.

Bagnara Calabra
Når man kommer oppe fra Aspromontebjergene og kører ned mod kysten, er der en fantastisk udsigt over byen Bagnara Calabra, som med sine røde tage ligger dybt, dybt nede.
For at komme ned til byen, må man køre ad en utrolig snoet vej, hvor man ser det ene fantastiske skue efter det andet.
Skråt til venstre ligger Sicilien - kun et stenkast borte, sådan ser det i hvert fald ud.
På dage, hvor luften er klar, har man måske her en af Europas smukkeste udsigter.
Man ser de sicilianske byer skinne i morgenlyset, mens Etnas hvide kegle hæver sig mod himlen.
Når man er kommet ned til byen, kan man sætte kursen direkte mod strandpromenaden.
Her er en stor bred strand med godt badevand - det blå flag vejer i strandbrisen.
For at holde på sandet, har man været nødt til at bygge høfder ud i vandet, akkurat som man har gjort på den jyske vestkyst og på Nordsjællands kyst.

Scilla - og Odysseus
Kystvejen går videre til Scilla, som ligger fantastisk med den gamle bydel, La Chiaanalea, på den ene side af pynten, og den nyere del på den anden side.
På toppen af pynten ligger en gammel borg, Castello Ruffo.
Det maleriske Scilla Scilla er oldtidens Skylla.
Allerede grækeren Homer kendte til stedet, for det var her Odysseus kom ud for en af sine mange grusomme oplevelser.
På vej til Ithaka skulle han gennem Messinastrædets malstrøm.
Mens han var ivrigt optaget af at holde sin båd fri af uhyret Charybdis på Siciliens nordøstlige spids, tog Skylla med de seks hoveder og tyve fødder seks af hans bedste mænd.
Selv slap Odysseus med livet i behold.
Når man ankommer til Scilla har man den gamle bydel på højre hånd. Kører man ad de stejle gader til stranden i den nye bydel kan man køre rundt om pynten for at komme til havnen og den gamle del af byen.
Her ligger husene tæt ind til bjergsiden mens andre faktisk står med fundamentet i vandkanten.
Flere af husene har anløbspladser, hvor fiskerne kan trække deres både op.
Mellem husene er der smalle gyder og mange steder hænger vasketøjet til tørre.
Et sted står nogle fiskere og bøder deres garn.
Andre er i gang med at lave fisketejner af rør, som skal bruges til at fange fisk og skaldyr i.
Mange steder er der blomster. Neria i hvide, røde og lyserøde farver. Bourgainvilleaen i sin dybe violette farve. Et utroligt skue.



4 meter lange sværdfisk
Hele området er berømt, eller hos nogle berygtet, for fangsten af den op til 4 meter lange Sværdfisk.
Fisken kommer hertil i forårsmånederne for at gyde, og det benytter fiskerne sig af, - der er nemlig stor efterspørgsel på sværdfisk, ikke kun i den sydlige del af landet, men i hele Italien.
Til fangsten har man konstrueret et besynderligt fartøj.
I havnen i Scilla kunne vi betragte en pasarella, som båden kaldes.
Det er en fiskerbåd på 7-8 meter, som er blevet forsynet med et op til 20 meter højt udkigstårn i form af en gittermast, samt et endnu længere spryd i forstavnen af skibet.
Fra udkigsposten kan man også styre skibet, så man kan komme tæt på sværdfisken.
Når man i gamle dage skulle harpunere en sværdfisk foregik det ved, at man kastede en fork efter fisken, - i dag bliver samme fork sendt afsted med trykluft, og sværdfisken er næsten sikker på at blive ramt, med det til følge, at den store sorte hale pisker vandet til skum.
Når man sejler over det stærkt befærdede Messinastræde, hvis kraftige strømforhold er kendt af søfolk verden over, kan man se disse besynderlige skibe krydse frem og tilbage.
Mange af de store skibe som kommer fra Det Joniske Hav og skal videre til Det Thyrrenske Hav, eller omvendt, frembringer store bølger, og både udkigsmanden og harpuneren får sig en gevaldig gyngetur.

Sværdfisk på menuen
På strandpromenaden i Scilla ligger der adskillige restauranter hvor man kan få sværdfisk - pesce spada. Når vi nu er i "sværdfiskeland", så vil det også være naturligt at smage på den ægte vare.
Vi valgte en restaurant midt på strandpromenaden, "Grotta Azura", hvor der var en fin udsigt til det syvhovedede forbjerg samt den gamle fæstning i Scilla.
Efter at have bestilt acqua minerale og vino bianco locale bestilte vi en portion gartinerede muslinger.
Hvidløg, tomat og persille gav muslingerne en fantastisk smag.
På spisekortet, som for øvrigt var flot udstyret med falmede fotografier af pasarellaer og kæmpesværdfisk, kunne man vælge tre former for sværdfisk.
Dels som et stykke grillet fisk.
Dels som a la livornese og endelig som involtini.
Vi valgte en portion a la livornese og en involtini.
Livornese vil sige, at der ovenpå det grillede stykke sværdfisk var kommet en sauce af tomater og store grønne kapers.
Involtini er tynde skiver sværdfisk, som bliver rullet omkring en fars af sværdfisk iblandet forskellige grønsager og krydderier.
Uanset hvordan sværdfisken tilberedes og serveres kan det varmt anbefales at prøve.
Kødet har en dejlig smag og sammen med en portion salata mista og patate frite er det virkelig et Luculisk måltid.
I løbet af kort tid var restauranten fyldt op. En del turister, men også mange lokale indtog deres middagsmåltid her, og virkelig mange spiste sværdfisk, - pesce spada.

Kamp om færgen

Fra Villa San Giovanni går der adskillige færger til Messina hver time.
Det er en meget speciel oplevelse at komme til opmarschbåsene, for det viser sig meget hurtigt, at det er alles kamp mod alle, for at komme med færgen, uanset om det er den statslige eller med et af de private rederier.
Folk farer hen til billetlugen og køber en billet.
Derefter drejer det sig om at bringe sin bil i en sådan position, at man kan være blandt nogle af de første der kommer ombord på færgen.
Her skal man forestille sig, at det er ligesom en tragt man skal igennem. Biler fra mange opmarchbåse kører på en gang mod det samme mål, - der er ikke noget med at bane 1 kører først; alle kører.
Der bliver selvfølgelig diskuteret og gestikuleret kraftigt, men som regel sker der ikke de store skader på køretøjerne, og efter ca. en halv time er man på Sicilien, midt i Messinas trafikinferno.

-bertil


Copyright © 2002-2015. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano