FERIEBERETNING

2001

Bents ferie i Italien

Artikler om byerne:
Udine, Venedig >>, Ravenna >>, Cervia, San Marino >>, Perugia >>,
Trasimeno-søen >>
, Siena >>, Massa Carrara, Cinque Terre >>, Como-søen >>


Kilometerregnskab
Lørdag den 21. juni
06.00 Espergærde 74.243
08.30 Gedser 74.432 11.20 Rostock 74.432 14.50 Berliner Ring N. 74.630
15.30 Berliner Ring S. 74.687
17.00 Ermlitz (Halle) 74.813

Søndag den 22. juni 08.30 Ermlitz (Halle) 74.813
15.30 Passau 75.251 19.30
Efter bytur 75.290



Mandag den 23. juni 09.00 Passau 75.290 15.30 Graz 75.630

Tirsdag den 24. juni
Efter bytur i Graz 75.634

Onsdag den 25. juni 07.50 Graz afrejse 75.634
16.00 Camping Ca'pasquale ved Venedig 76.062

Torsdag den 26. juni 09.30 Ca'Pasquale 76.062
15.30 Cervia 76.294

Fredag den 27. juni
Efter bytur til Ravenna 76.377

Lørdag den 28. juni
Efter tur til San Marino 76.493

Søndag den 29. juni
Efter tur til Cervia By 76.500

Mandag den 30. juni 09.30 Cervia 76.500 12.00 Ancona 76.640 15.30 Sant'Arcángelo 76.824

Tirsdag den 1. juli
Efter tur til Perugia og Assisi 76.951

Onsdag den 2. juli
Efter tur til Castiglione og Cittá delle Pieve 77.056

Torsdag den 3. juli Afrejse Trasimeno-søen 77.056
Ankomst Siena 77.148

Fredag den 4. juli
Efter tur i Siena 77.222

Lørdag den 5. juli
Afrejse Siena 77.222 Ank. River Camping, Ameglie 77.412

Søndag den 6. juli
Efter tur til Cinque Terre 77.547

Mandag den 7. juli
Efter tur til Cave de Marmor 77.697

Tirsdag den 8. juli
Efter tur til Massa & Lèrica 77.751

Onsdag den 9. juli Afrejse Ameglia 77.751 Ankomst Como Syd 78.028

Onsdag den 9. juli - søndag den 13. juli
Efter ture omkring Como, samt to gange lufthavnen i Milano 78.576

Mandag den 14. juli Afrejse Como Syd 78.576 Ankomst Obernai Alsas (F) 79.006
Efter tur 79.055

Tirsdag den 15. juli Afrejse Obernai 79.055 Ankomst Meinhard (Ø. Kassel) 79.596

Onsdag den 16. juli Afrejse Meinhard 79.596

Ankomst Espergærde 80.263

Kilometer i alt 6.020

 

Benzinregnskab
Espergærde 74.243 0 liter 0 dkr 0 kr
BP Linum 74.618 47.9 liter 79.55 DM 0 kr Aral Frankenwald 74.243 35.6 liter 59.71 DM 0 kr
Aral Passau 75.290 36.6 liter 62.55 DM 0 kr
Packsattel 75.690 45.6 liter 550.00 Sh 0 kr Venedig,Margnera 76.126 42.0 liter 75.000 £ 0 kr
Pesaro 76.574 39.8 liter 71.100 £ 0 kr
Castiglione 77.077 48.0 liter 88.000 £ 0 kr
Carrara 77.580 49.4 liter 90.000 £ 0 kr
Chiasso (v. Como) 78.038 42.3 liter 50.80 Sf 0 kr
Chiasso 78.422 27.7 liter 33.22 Sf 0 kr
Prattein(v.Basel) 78.875 23.2 liter 29.90 Sf 0 kr
Strassburg 79.080 40.6 liter 237.90 Ff 0 kr
Bad Hersfelt 79.559 47.6 liter 78.44 DM 0 kr
Neustäter 79.999 48.0 liter 84.48 DM 0 kr
Espergærde 80.260 28.5 liter 186.96 kr 186.96 kr

Ferieberetning fra 2001
Ferieturen, som vi husker den...
Udrejse gennem Tyskland og Østrig >>
Ankomst til Italien >>
Po-deltaet >>
Ravenna >>
San Marino >>
Cervia >>
Ancona >>
Perugia og Trasimeno-søen >>
Assisi >>
Siena >>
Palio'en - hestevæddeløb i Siena >>
Massa Carrara og marmor-bjergene>>
La Spezia >>
Cinque Terra >>
Como-søen >>
Hjemrejse gennem Schweitz og Frankrig >>

Lørdag den 21. juni

Vi startede lørdag morgen klokken godt seks med Gedser som første mål.
Vi havde færgebillet til klokken 9, og kom frem til færgen godt halv ni, og kom hurtigt ombord.



Vejret var delvis overskyet, og vi var enige om, at det var et kedeligt ferie-vejr, men et godt kørevejr.
Vi sejlede med Rostock Link, et arvestykke til DSB fra Europa-lines.

I restauranten fik vi en kop kaffe og et rundstykke, og i den toldfrie købte vi øl, rødvin, cognac, chokolade og cigaretter.
Kl. 11.20 kunne vi gå igang med at spise de mange autobahn-kilometer op.
Der var flere vejarbejder i gang, men ingen køer.
Vejene er efterhånden gode overalt, og vi har flere steder i Vesttyskland oplevet veje af dårligere kvalitet end på strækningen Rostock - Berlin - Nürnberg.

I Ermlitz ved Halle gjorde vi stop for natten på en lille plads, hvor receptionen var i et telt.
Vi blev hjertlig modtaget med håndtryk, og trods de små forhold en hyggelig plads.
Aftenens menu var snitzel med brasede kartofler.

Søndag den 22. juni


På ferien startede Bent hver morgen med en vandretur, før morgenbad og morgenmad.
Denne første morgen blev til en halv times tur gennem Ermlitz. Igen overskyet vejr.
Allerede kl. halv ni var vi på vejen, og turen ned gennem Sachsen-Anhalt gik uden problemer. Strækningen er landskabsmæssigt meget varieret, og har også sine "Kassel-Bakker", selvom vi ikke havde nogen former for problemer.
Vi holdt flere pauser undervejs, fordi den tætte søndagstrafik var trættende.
På den tidligere zone-grænse nord for HOF fik vi benzin på, og få kilometer herfra forlod vi vejen mod Nürnberg, for at køre gennem HOF og videre af den nye motorvej til Regensburg.
Ved halv firetiden var vi fremme på Campingpladsen ved Passau. På turen fra Hof til Passau kom vi gennem adskellige regnbyger.
Da campingvognen var placeret, og vi havde fået en kop kaffe, kørte vi til Passau på sight seeing.
Vi vandrede gennem den gamle bydel, som med sine smalle gader mindede os om "gamle Stan" i Stockholm. Vi var inde i St. Paul kirken og derefter inde i Domkirken, som var bygget i barok-stil, og med et meget stort orgel.
Vi vandrede langs Inn-floden frem til det sted, hvor floderne Inn, Dounau og Inz løber sammen.
Tilbage langs "havnefronten", hvor det ene krydstogtskib lå efter det andet. Der var rejser for enhvervpengepung på de skibe...
Dagens ret blev indtaget med udsigt til Donau. Tages Suppe og Jägersnitzel. Den sidste del har vi fået bedre...
Efter maden tilbage til bilen, og efter en lille omvej tilbage til Camping-pladsen.

Mandag den 23. juni
Morgenturen blev den lokale vandrerute 19, som tog godt en time. På turen så jeg en hjortefarm med kronvildt, så masser af skovsnegle, en hare og børn, som tog med skolebussen kl. 7.10.
Vejret var med høje skyer, og lidt efter lidt brød solen igennem. Efter morgnbad og mad var vi klar til at turen til Graz.
På strækningen til Linz var der meget vejarbejde, hvor vi kørte i kø mellem lastbilerne. Det var nok benzin-besparende, for vi kunne mærke, at vi blev suget med. Strækningen fra Linz til Graz indgår i en ny rute til Balkan-landene, men er ikke færdigbygget hele vejen med motorvej. Det gav voldsom trafik på de små vejen med de meget store lastbiler, som kørte på stræk-ningen.
Men selve bjerg-ruterne var færdige, og vi kom gennem to tuneller, som var henholdsvis 6 og 8 kilometer lang. Det var selvfølgelig betalingsveje, som kostede 100 Sch og 140 Sch for vores vogntog.
Alperne er så langt østpå i Østrig blevet runde og pæne, og selv om vi så bjergmasiver med sne, så opleves bjergene i denne del ikke voldsomme nogen steder.
Vi kom til Graz omkring kl. 15, og fulgte skiltene gennem byen til en campingplads, som viste sig at ligge i en lille landsby omkring 15 kilometer fra Graz. Efter nok en tur på små bjer-vejen fandt vi pladsen Camping Central, som lå i forbindelse med byens svømmeanlæg, som var et bassin på nok 100 gange 100 meter.
Pladsen var en nedslidt - vistnok - kommunal plads, med varm vand til en ud af tre bruserum i hver servicebygning - bygningerne var nedslipte og i forfald.
Men vi holdt planen med to overnatninger. Vi spiste tidligt - dagens ret var mørbrabøf med bløde løg, og derefter tog vi bussen til centrum for at opleve åbningsguds-tjenesten i forbindelse med den anden europæiske økumeniske samling.
Vi købte et 24 timers kort, således vi også den næste dag villle være fri for bilen.
Omkring 5000 mennesker var samlet på pladsen i det centrale Graz, og vi hørte og så, hvordan en gudstjeneste rettet mod både romersk katolsk, ortodoks græsk og ortodoks russisk katolsk, protestanter fra Tyskland og de nordiske lande fandt sted.
Efter gudstjenesten holdt kirkelige kor koncerter rundt omkring i byen, hvor der samtidig var dækket op med de lokale menig-hedsråds eget hjemmebag....
Vi oplevede endvidere i lands-tings-gården Graz egen sommerundeholding. Operafilm med Verdi's Falstaff, men desværre var lydkvaliteten så teknisk god, at den blev kunstrisk en dårlig oplevelse.
Vi gik med mange andre efter kun 10 minutter. Bussen hjem (overfyldt med med en chauiffør, som kørte dørtræk) og i seng.

Tirsdag den 24. juni
Efter mandagens overskyede vejr vågnede vi op til en dag med solskin fra en klar himmel.
Min morgentur var til den lokale kirke, der lå ca 100 meter over byens terræn. På kirkegården overfor kirken bemærkede jeg især de store familiegravsteder, der stod som mausolæer, og med en sten, hvor navnene på alle familiemedlemmerne var indhugget. Turen tog ca ½ time og efter bad og morgenkaffe tog vi bussen ind til Graz, iført sommertøj.
Fra bussens endestation tog vi sporvognen til den tandhjuls-bane, der førte os op til toppen af slotsbjerget.
(Disse transporter var også indbefattet i 24 timers kortet, som kostede 40 Sch. pr person).
Slottet er i dag kun ruinrester, samt Glockenturn, som blev bygget i 1588 af ærkehertug Karl, samt resterne af kassematter, som i dag tjente til spillested for udendørs operaforestillinger.
Disse forestillinger begyndte først i midten af juli, og det var bl.a. Fidelio, der skulle opføres i denne sommer.
Fra Borghøjen fortsatte vi ned mod byen, forbi byens vartegn, Uhrturm, som i øvrigt også var en af resterne fra det tidligere borgkompleks.
Da vi kom ned i byen, krydsede vi gennem byen. Efter en god frokost, hvor vi hver især udpegede tilfældigt fra spisekortet (Issser fik skinkeruller med "italiensk salat" indeni, lagt på grønt salat, og Bent fik en osteret, et tyk stykke ost med konsistents som feta-ost, lagt i et olie/eddikedressing tilsat friske krydreurter. Vi byttede tallerken på halvvejen.
Dermed var den sommerdag slut.
Sorte skyer samlede sig over Graz, og inden længe styrtede regnen ned, accompagneret af lyn og torden.
Vi kom nogenlunde tørre ned til bussen, men da vi forlod bussen ved campingvognen, havde vi ikke en tør trævl på kroppen, da vi nåede teltet.
Tordenen fortsatte i tre-fire timer. Vi kørte en kort tur for at handle, og aftenmaden bestod af østrigske pølser uden skind, samt stegte gulerødder og kartofler, samt lidt dansk salat.

Onsdag den 25. juni
Efter en vandretur på ca 3 kilometer gjorde vi klar til afrejse.
Vi forlod Graz i overskyet vejr, og turen gik mod vest, mod Adriaterhavet. Vi var på vejen allerede kl. 8, og efter at havde passeret en lang række tunneller i omkring 1000 meters højde kom vi ned mod Klagenfurt.
Vi lavede en lille omvejr ved Völkermarkt, bare for at se noget andet end motorvejen. Videre forbi Villach mod grænseovergangen, hvor de sidste schillings blev brugt til to is.
Turen ned mod Udine var smuk, og vi begyndte nu at lede efter et frokoststed.
Nu fik vi varmen, og vi vedtog at finde den campingplads, hvor vi vidste, at Anne og Claus boede.
Pladsen ligger omkring 20 kilometer ude af den tange, der fra øst rækker mod Venedig.
Vi fandt pladsen, "Camping Ca'Pasquali", som i historien vil gå ind som en dansk koloni.
Der var flere danskere end nogen anden nationalitet. Mens vi ventede på, at siestaen sluttede, nød vi vores frokost udenfor pladsen.
Vognen blev parkeret, og vi trak for første gang i badetøjet. Ud i Adriaterhavets bølger, en dejlig af-svalende oplevelse, og da vi gik tilbage, mødte vi Claus og Anne på stranden.
Min invitation til spargetti blev til en modinvitation på koteletter og pastasalat.
Vi fik en hyggelig aften, hvor vi også oplevede, hvordan man underholder danskerne på ferie. Let, men alt for langtrukken....
Det blev midnat, før vi gik til ro efter en hyggelig "naboaften".
Nu har jeg bolden til en italiensk middag!

Torsdag den 26. juni
Vi sov "længe". Vi vågnede først kl. 8, og efter morgenbad og mad pakkede vi til afrejse. Turen fra "Ca'Pasquali" gik den lange tur udenom Venedig Lagunen, Gennem Mestre, forbi den sydlige del af Venedig-lagunen, og så sydover Po-dalen, og Poflodens store delta.
Lagunen havde flere overraskelser.
Således lå der ved en flodarm et skibsværft, som havde et nyt skib klar til Viking Lines forbindelse mellem Liverpool og Irland.
I den sydlige del af deltaområdet kom vi til Pomposa, en tidligere klosterkirke fra det 10.-11. århundrede. Da vi kom til Ravenna, prøvede vi at finde en form for turist-information, men disse er normalt placeret, så bilende turister ingen mulighed har for at nå frem. Efter en rundtur i byens ydre gjorde vi holdt ved et Coop for at gør indkøb til aften-maden, og på den nærliggende tankstation købte vi kort over området, der viste placeringen af campingpladserne.
Men alle lå langs kysten, så vi fortsatte sydover, hvor vi i andet forsøg fandt en plads på landsiden, med græs og rimelig plads mellem teltene. Vi var i Cervia, og slog for første gang forteltet op. Vi nød dagens middag: crocqiemous og roastbeef med stegte kartofler og grøn salat, mens regnen hamrede mod teltdugen.
Men heldigvis kun en kort byge.

Fredag den 27 juni.
Efter morgenmaden kørte vi til Ravenna for at nyde den gamle kejserby med bygningsværker, som var op til 1400-1500 år gamle.
Men udover bygningernes alder er udsmykningen med mosaikker det typiske for Ravenna.
Vi besøgte først ruinerne af Palazzo Calchi fra den 8. århundrede.
Vi så her på ruinens 1. sal en udstilling med nogle af de mosaikrester, man havde fundet under udgravningerne.
Vi kom derefter til Sant'Apollinares Nuovo fra det 6. århundrede, hvor vi over en række græske søjler kunne se mosaikker i tre etager, alle med religiøse motiver.
Et fantastisk flot rum, holdt i grønlige toner.
Vi fortsatte vores byvandring med at besøge Arianernes dåbskapel, en lille forsænket ottekantet bygning med mosaiker, der forestiller Jesu Dåb. Kapellet formodes at være opført af Theodorik i det 5.-6. århundrede.
Videre på vores byvandring kom vi til nutiden ved at besøge byens overdækkede handelstorv.
Torvet havde en meget pompøs indgang, der i modsætning til Rådhuset var italiensk.
Rådhusets gade-etage er udlejet til McDonals.
Efter et besøg på byens turistbureau kom vi til San Vitale-kirken, igen et bygningsværk, fyldt med mosiker. Den ottekantede kirke fra det 6. århundrede er fyldt med gulvmosaikker og en kuppel, der er marmorbeklædt forneden.
Men ellers er det mosaikkerne i koret fra det 6. århundrede, der præger kirkerummet.
I samme område lå Galla Placidias Mausoleum fra det 5. århundrede - en perle i sig selv.
Mosaikkerne formodes at være de ældste i Ravenna. Herefter bød byvandringen på en kold pils/vand på en nærliggende fortorvsrestaurant.
Byens var nu gået til siesta, og gaderne var næsten tomme.
Dog følte man hele tiden, at man var ved at blive kørt ned af de mange cyklister, som åbenbart var sat til at gøre livet i gågaderne til et helvede... for de gående. Vi besøgte nu Dantes gravmæle, og sluttede den historiske rundgang af med et besøg i De ortodokses dåbskapel og ærkebispemuseet.
Det sidste var let af overskue, og kun en tronstol i elfenben fra det 6. århundrede gjorde indtryk.
Vi vandrede nu tilbage mod parkeringspladsen, og fandt på vejen et lille spisested, hvor Isser bestilte et skinkefad, og jeg en pastaret. Vi delte en liter vand til. På vejen hjem kørte vi en omvej omkring Césena, en lille middelalderby på kanten af Appeninerne.
Vi vandrede lidt rundt i de små gader, før vi vente næsen hjem mod Campingpladsen.
Dagens højeste temperatur vi så målt på vores vej var 35.
Aftenens menu var okse-steek med raituja og grønt salat. Efter middag og opvask gik vi en tur til stranden, og her var menne-skemylderet i parallelga-derne værre end Strøget op mod jul.
Gud ved, hvor mange mennesker, der ferierer i dette område. Iøvrigt var stranden en oplevelse i sig selv. Hele forstranden var private strandområder, hvor man betalte for at "leje" en parrasol og en lig-gestol. Der stod nok over 10.000 liggestole, ventende på solhungrende flæskesider...
Enkelte som vi havde fundet strandkanten i skumringstimen, men ellers var det havets brusen, der behagede vores lydoplevelse.

Lørdag den 28. juli
Dagen startede for mit vedkommende med en rask tur langs stranden, nok omkring 3 km.
Men ellers var dagen helliget en tur til San Marino. Vi fulgte først vejen til Rimini, og derfra den direkte firesporet vej til bjergstaten, som vel nok er verdens ældste republik.
Da vi kom op til den gamle by, parkerede vi iet parkeringshus på 9 etager, på dæk 8.
Fra parkeringsområdet var der elevator op til busparkeringspladser, og derfra var det hele til fods. Vi så regeringspalæet, hvor specielt rådssalen var en flot oplevelse. Vi var også oppe i et af de tårne, som var bygget på bjergtinderne, som byen lå omkring, og vi købte frimærker til alle de postkort, som Isser havde skrevet hjemmefra. (Altså på campingpladsen aftenen før).
Og jeg gjorde vel nok dårligste forretning. Mit ur var gået i stå, og jeg købte et nyt til 25.000 £.
Det gik i stå dagen efter.
På vores vandring op og ned gennem byen fik vi en hotdog/-skinkebrød med en øl til, og efter ca 3 timers besøg kørte vi tilbage, denne gang af små, snoede vejen med op til 16% stigning.
Vi sluttede dages tur med at besøge "mini-Italien", hvor de mest markante bygninger i hele Italien er bygget op i modeller, lidt a' la Legoland.
I den Europæiske del kunne man finde Den lille Havfrue, men denne i næsten naturlig størrelse. Området virkede også som forlystelsespark, og vi prøvede vandruchebanen og en tur gennem Venedig. Et par afslappende timer, før vi tog hjem til Campingpladsens larm..!!
Det var lørdag, og teltene omkring os var du blevet befolket med weekend-campisterne, som ikke alene kendte hinanden godt. De talte også HØJT sammen, så både lørdagen og søndagen blev en urolig oplevelse.
Lørdagens middag bestod af advokado med rejer, og dereefter svine T-book steek med kartofler og salat.

Søndag den 29. juni
Søndagen blev en rigtig slappe-af-dag.
Vi kørte sidst på formiddagen ind til Cervias centrum, hvor vi dels gik en tur langs stranden, og på molerne i lystbådehavnen, dels vandrede vi gennem den ældre bydel, hvor vi så et brudepar komme ud fra kirken. Frokost hjemme, og en dejlig lang eftermiddag med læsning og afslapning.
Aftensmaden var pasta med kødsovs à la Cervia, og aftenen blev brugt til dagbogsskriverier.
Ind imellem kom der et ekstra højt brøl fra de omliggende italienere, når der blev scoret på fjernsynet.
De første aftener i Cervia var fyldt med lyden fra en frøfarm, deres larm blev langt overgået lørdag og søndag aften.

Mandag den 30. juni

Mandagen var rejsedag. Jeg startede med en rask morgentur på ca 5 kvarter langs stranden mod Rimini. En flot morgen, som satte telefonbeskeden fra Erik i relief: Hele Norditalien var ved at drukne i regn, Comosøen var gået over sine bredder og Brenner-passet havde været lukket. Skulle vi køre sydover, eller gå over Appeninerne ???
Vi fulgte først den slagne landevej til Rimini, derefter autostradaen sydover langs Adriaterhavet.
Vi vedtog at gå over Appeninerne, men først efter at have besøgt Ancona.
Vi oplevede igen ulempen ved at komme til en storby med campingvognen på slæb. Ingen steder at parkere...
Ancona er en stor havneby, og den har ikke de store seværdigheder, ej heller ifølge Palle Spore.
Efter en lille kør-rundt-kørsel forlod vi byen igen for at følge hovedvejen ss 76 over Appeninerne.
Der var meget trafik, og den første del var motorvej med midterrabat. Men på den højeste strækning, og gennem de lange tuneller var der kun to spor, et i hver retning.
Vi fandt en vigeplads, hvor vi nød vor frokost - stadigvæk rugbrød med spegepølde og leverpostej og snart havde vi passeret det højeste punkt, - hvis kun ca 800 m.o.h.
På vejen ned regnede det en kort periode.
Til de næste dages ophold havde vi flere muligheder: Et par pladser ved Assisi, et par pladser ved Perugia og endelig en række pladser ved Trasimeno-søen vest for Perugia.
Vi satsede først på pladserne ved Perugia, og kørte fra Gualdo Tadino den direkte vej på Perugia.
Da vi nærmede os byen, søgte vi campingskilte eller turistinformationer, der kunne hjælpe os på vej.
Vi kørte kørte ind fra byens østside, og det første vink om en forhindring oplevede vi, da den direkte vej ikke måtte befærdes med lastbiler.
Vi afstod også, og kørte derefter nordover langs en jernbane for at påbegynde opstigningen til byen på bjerget.
På vores vej gennem Perugia blev vi ført i slinger frem og tilbage, gennem en lang tunel, ad omveje, da vi ikke ville benytte veje, som ikke måtte befærdes af lastbiler, op af bakke og ned ad bakke.
Til sidst havde vi ingen anelse om, hvor vi var, og der havde ikke været et eneste skilt, som henviste til hverken camping eller turistinformation.
Vi opgav, og valgte derfor at finde motorvejen mod Trasimeno-søen.
Også det at finde motorvejen gav anledning til mærkelige frem - og tilbagekørsler...
Omkring kl. 15.30 fandt vi en plads ved Trasimeno-søen, hvor vi efter nogen diskussion fik anbragt campingvognen.
Standpladsen var så lille, at vi ikke kunne få forteltet op, og det var hundekoldt.
Vi havde stadigvæk kødsovs fra søndag, så dagens ret var spaggetti à là Transimeno. (Forskellen på gårdagens ret var et fed hvidløg i sovsen).
Vejret til aften: Skyet, blæsende og skide koldt, når man gik i korte bukser.

Tirsdag den 1. juli
Vi skulle nu opleve byen på bjerget, Perugia.
Det følgende gælder ikke blot stedet her, men hele Italien: Med den mængde af skilte, der er, væsentlige som især uvæsentlige, er det umuligt at orientere sig. Kun en slags skilte mangler: Skilte med gadenavne, og især navnene på den hovedgade, man måske er kommet ind på.
Og dermed er det umuligt at orientere sig på kortet, som har gadenavnene.
Det korte af det lange: Vi fandt en parkeringsplads, som var optaget. Vi holdt i i køen, og efter ca 20 minutter slap vi gennem nåleøjet.
Det viste sig at være parkeringspladsen ved Piazza dei Partigiani, rutebilstationen, hvorfra der går en rullende trappe op til hovedgaden.
Den rullende trappe passerer iøvrigt resterne af en romersk borg, som i dag er fundament for byens politistation.
Besøget i Perugia var nok lidt skuffende.
Mest interessant var de mange sammenblandinger af byggeskikke. Som Ole Nørlyng skev i Berlingeren i en rejseanmeldelse: den samme bygning kan have en etrusisk underdel fra ca 500 f.Kr., et romersk mellemparti og en overdel fra resæssangen, med fjernsynsantenner på taget.
Altså et beboelseshus, bygget over 2500 år !!!
Den flotteste bygning, vi så, var Pallazzo dei Priori, som er rådhuset med nationalgaleri på 3. sal. Vi oplevede i salen på 1 sal prøver på en koncert med orkester.
Vi var også i Domkirken, og gik tur gennem den middelalderlige gyder.
På turist-kontoret, som nu ligger Piazza 4. november, fik vi oplyst, at den ene campingplads var lukket, og at den anden lå halvvejs på den plads, vi nu havde fundet.
Vi forlod nu Perugia ad nogle af de veje, hvor der for forbud mod lastbiler (19% ...) for at besøge Assisi.
De kendte kontur af Assisi kunnne ses på lang afstand.
Byen, som i oldtiden blev grundlagt på kanten af det over 800 meter høje Pieve San Nicolò-bjerg.
Byen er især kendt som Den hellige Frans by.
Vi fandt en parkeringsplads udenfor byportene, hvor turister og måske også et par pilgrimme gjorde sig klar til at møde Den hellige Frans.
Vi gik først op til San Francesco Basilikaen, som er rejst i det 13 århundrede som hovedkirken til minde om den hellige Frans.
Vi kom først ind i kirkens nederste etage, Basìlica Inferiore, som var helt bemalet med fresker fra det 13.-14 årh.
Midt i kirken var der nedgang til krypten, hvor vi så en kiste med resterne af den hellige Frans, bygget op over alteret.
Vi gik derefter op til kirkens øverste etage, Basìlica Superiore, som havde en lang række fresker, som var lidt dårligt bevaret.
Vi bemærkede også kor-stolene, hvor der var udskæringer, så munkene kunne sidde ret op og ned og sove, med specielle stole til de brede munke.
Fra San Francesco Basilikaen fulgte vi Via San Francesco mod byens centrale torv.
Undervejs fandt vi et listigt sted, hvor vi fik en skinkebolle og lidt til ganen.
På Piazza del Comune var vi inde i barokkirken Santa Maria Sopra Minerva, der er bygget på resterne af et Minerva-tempel fra Oldtiden.
Således er kirkens fasade uændret med seks korinthiske søjler.
Vi gik derefter op til Domkirken, som var udsmykket i barokstil. Vi gik herfra gennem nogle spændende små gyder ned til Piazza Santa Chiara med Santa Chiara-kirken.
Her var mine shorts ikke lange nok til at kunne komme gennem herrens nåleøje.
Fra forpladsen var der en flot udsigt mod ruinerne af byens fæstning, som vi havde valgt fra i vores besøg (vores ration af trappetrin var opbrugt), ligesom der var en god udsigt over dalen.
Vi gik tilbage til bilen og kørte de ca 5 kilometer til Santa Maria degli Ángeli, som er navnet en renæssancekirke, bygget i det 16. århundrede over et oratorium, hvor Den hellige Frans grundlagde Franciskanerordenen.
Kirken rummede også et museum, hvor vi kunne se en lang række messehagler, ligesom vi kunne se det kapel, hvor Den hellige Frans lagde sig til at sove for sidste gang.
Vi så også, hvordan munkenes arbejdsceller havde været indrettet.
Gennem myndretidskøer gik turen nu hjemefter, og efter et besøg i et supermarked sluttede dagen med middag i campingvognen: ""compòsto pòrco piàtto""(sammenkog med svinekød !!!).

Onsdag den 2. juli
Der er markedsdag i Castiglione del Lago, og her brugte vi formiddagen med at se på tøj, sko og grøntsager.
Vi købte en dobbeltbundet pande, ligesom jeg fik et par nye sandaler.
Vi var også ude ved ruinerne af borgtårnet, som var aflåst. Området blev brugt til friluftbiograf.
Vi kørte derfra på en tur, som bl.a. omfattede Città del Pieve, som stod i røde mursten i kontrast til de fleste byer, som er gråpudsede.
Dagens menu var pizza, indkøbt i campingpladsens bar.

Torsdag den 3. juli
Vi forlod campingpladsen ved Trasimeno-søen, bl.a. fordi der ikke var plads til forteltet på standpladsen. Vores næste mål var Siena, og vi kom i løbet af 1½ time frem til Siena - øst, som vi droppede på grund af for dårlig vejvisning.
Jeg holdt til højre, i stedet for at køre ligeud, og derefter kom vi forbi Siena syd, vest, nordvest inden vi tog afkørslen Siena Nord.
Da vi kom til byen, var skiltningen helt perfekt, og vi fandt pladsen uden problemer.
Men pladsmæssigt var det som at komme fra asken til ilden.
Standpladsen her var endnu mindre, og underlaget var småsten, - og holde ferie på en parkeringsplads var ikke vores plan hjemmefra.
Vi vedtog derfor hurtigt at nedskære antallet af overnatninger fra fem til 2 nætter.
I øvrigt var toiletfaciliteterne meget dårligt vedligeholdt, og der var kun varmt vand i hovedhuset, ikke i de pavlioner, der var spredt ud over pladsen. Mandag aften sagde jeg til Isser, at vi skulle til Siena tirsdag for at overvære Palioen.
Isser mente, vi skulle udsætte det til en anden gang, så derfor var denne begivenhed smuttet for os, troede vi.
Men kraftig regnvejr over Siena onsdag betød, at Palioen blev udsat til torsdag, så regnvejret var vores held.
Vi tog bussen, som kørte 6 gange i timen fra campingpladsen til byens centrum. Og det blev en speciel oplevelse, som er svær at beskrive, - det skal opleves.
Palioen finder sted to gange om året, den 2. juli og den 16. august.
Det er en dyst på heste mellem de 17 kvarterer i Siena, dog deltager kun de 10 på grund af pladsmangel.
Der rides uden sadel, og det er normalt, at flere heste løber rundt uden rytter, inden løbet blæses af.
Det finder sted på "Il Campo", byens rådhusplads. Men løbet varer kun 3-4 minutter, og det er hele optakten, der er med til at gøre Palio'en til en speciel oplevelse.
Vi gik gennem Sienas hovedgade fra busholdepladsen til "Il Campo", og alle husene var pyntet med de kvardratmeter store kvarterflag fra alle hjørner.
Og de mere betydningsfulde bygninger havde "hagesmæk" på alle vinduerne, et stykke stof med våbenskjold eller anden dekoration.
Vi spiste undervejs en skinkebolle, og tog en flaske vand med, for vi var på vores pladser på "Il Campo" næsten to timer før det hele skulle begynde.
På selve banen var der lagt ca 10 cm grus, hårdt stampet, og hele vejen rundt var der opsat nummeret publikum-spladser, som var solgt i forvejen til priser på op til 300 DM - 1200 dkr.
Vi fik en gratis ståplads i midten på et sted, hvor vi kunne se banen foran Rådhuset, men heller ikke ret meget mere.
Alle pladserne langs rækværket var besat to timer før forestillingen skulle begynde. Publikum strømmede ind på pladsen, og vi glædede os over en plads i skyggen. Pladsen blev fyldt op i takt med, at skyggerne voksede.
Omkring kl. 17.30 (tidspunktet blev tilkendegivet ved afskydning af en kanon) blev selve banen lukket for publikum, og der var nu kun en indgang til højre for Rådhuset.
Kommunale fejemænd kom nu med deres riskoste, og da uret nærmede sig 18.30, startede det store optog. Med orkester i spidsen, og med et hold fra hvert kvarter, bestående af to "flag-svingere", en trommeslager, en ridder til hest, samt rytteren, som skulle deltage i løbet, med sin hest.
Endelig sluttede hvert kvarter med en fanebærer. Først kom de kvarterer, som skulle deltage i dagens løb, derefter de øvrige - uden heste.
Efter godt to timer sluttede dette optog af med en faneborg og en vogn, trukket af 4 okser, med dagens trofæ sat op på et banner.
Flagsvingernes kunst med at behandle banneret og ind imellem kaste det op til 10 meter op i luften gav stor bifald pladsen rundt.
Orkesteret og alle de medvirkende tog plads på tribunen foran Rådhuset, efterhånden de var kommet gennem pladsen til Rådhuset, hvilket var et farvestrålende skue.
Sammen med konstant ringen fra Råd-husets klokke (Håndbetjent) og de mange trommeslagere, samt fanfarer fra hornorkestret gav det tilsanmmen en hel speciel stemning.
Og så kom selve løbet, som blev vundet af de rød-hvide farver fra giraffens kvarter.
Løbet bestod af tre omgang pladsen rundt, og specielt ved svinget foran Rådhuset skete der mange sammenstød, med ryttere, der i flotte parabelbuer forlod hesten som med katapult.
Og når de rytterløse heste begyndte at løbe i mod trafikken, så skulle det give kaos.
Stemningen var eforisk, og som tidligere nævnt, var det hele overstået på under 4 minutter.
Et nu var det hele kaos. Publikum strømmede ind på selve banen for at hylde vinderen, samtidig med man prøvede at indfange de rytterløse heste.
Selve sejrcermonien gik hen over hoved på os, og efter omkring en halv time var alle de 20.000 publikummer strømmet ud i Sienas gader for at fejre giraffens kvarter. Vi strømmede med, og var heldige at finde et bord ved en restaurant, Vi spise lagsagne(Bent)/Salat(Isser) til forret, og lammesteek til hovedret.
Stemningen var stor i byens gader, og midt under det hele komme vinderne forbi med mindst en snes flagsvingere, foruden trommeslager og alle suporterne.
Vi forlod byens festligheder ved 22 tiden, en stor oplevelse rigere.

Fredag den 4. juli.
Fredag skulle vi gøre Siena. Vi tog bussen ned til byen ved ti-tiden, og gik igen turen fra busholdepladsen mod Il Campo, med flere små afstikkere.
Vi gik bl.a. gennem giraffens kvarter, hvor vi så ind i den lokale kirke.
Kirken var pyntet udvendigt med de rød-hvide bannere, og inde var bænke-rækkerne ryddet ud til siden. Om det havde med Palioen at gøre vidste vi ikke.
Da vi kom ned på Rådhuspladsen, var alle tilskuerpladserne langs husene stort set fjernet, og over halvdelen af banen var gjort rent, - gruset kørt bort, og brostenene spulet rene. Fortorvsrestaurenterne var ved at indtage deres vante pladser.
"Il Campo", eller Piazza del Campo er iøvrigt en meget smuk plads, med Palazzo Pubblico på den ene side, og de øvrige bygninger i en buet form, som gør, at pladsen får form som en muslingeskal.
Palazzo Pubblico har iøvrigt været forbillede for Københavns Rådhus.
Vi forlod "Il Campo" for at gå mod Domkirken, og her mødte vi i en af de små gader vinderne på besøg hos modstanderne.
Igen var der musik og bannere i gaden og i luften, og gårdagens stemning blev genoplivet.
Vi besøgte domkirken, hvor især de store gulvmosaiker var flotte.
Desværre er flere af dem overdækket for ikke at tage skade af de mange turister, andre var simpelhen indhegnet.
Efter en tre timer i Siena havde vi nydt de mange smukke renæssancebygninger, og vi tog bussen hjem til campingpladsen.
Det næste afsnit kunne vi kalde jagten på et supermarked. Vi skulle finde et sted at gøre vores indkøb, og da alle småforretningerne holdt siesta , kørte vi efter et supermarked. Vi kørte rundt i udkanten af Siena, hele vejen rundt, og var på et tidspunkt godt på vej mod Grosseto. Da vi havde været byen rundt, måtte vi spørge på campingpladsen.
Jo, den lå lige et kvarters gang fra pladsen, og vi kørte ned for der at finde et lille marked, som havde siesta.
Hvad vi ikke så, var, at der på den modsatte side lå et COOP gemt væk nede ved banen, som vi først fandt efter at have rundet Siena endnu engang, og hørt os for på to informationer.
Da vi kom hjem il pladsen, blev der tid til lidt frokost, afslapning og aftenens middag: Kalvesnitzel med champignon og løg, dertil stegte kartofler. Vi sad med en god udsigt til Siena, men klemt inde mellem vor egen og naboens campingvogne.
Det er ikke rart at sidde så tæt, at man kan høre, hvordan man trække vejret i nabovognen.

Lørdag den 5. juli
Som tidligere nævnt blev lørdagen en rejsedag. Det gik ud over en tur til en række af de byer omkring Siena, som vi gerne ville besøge: Arezzo, San Gimignano, Volterra m.fl.
Vores tur mod Middelhavet gik forbi Colle di val d'Elsa, Volterra, Pontedera, Lucca til vort nye mål, Campingpladsen River ved Ameglia, ca 10 km sydøst for La Spezia.
Især turen til Volterra var meget smuk. Op og ned gennem et meget kuperet landskab, store udsyn, snoede veje, marker med solsikker, blandet med vinmarker.
I Capannnoli kunne turen været sluttet.
En modsat kørende skulle foretage en overhaling af noget langsomkørende, og kom under denne manøvre så tæt på vores bil, at hans spejl strejfede vores campingspejl, så det gik i stjerne.
1 centimeter mere, og han havde også ramt campingvognen.
Den nye plads var med grønt græs, god plads omkring os, og selvom bilen ikke måtte holde på pladsen, så boede vi så tæt på parkeringspladsen, at den stod under 25 meter fra teltet.
Aftenens middag var igen kalvesnitzel, dennegang med salat og kartofler.
Aftenen bød iøvrigt på et tordenvejr, men det drev hurtig over.

Søndag den 6. juli
Efter en afslappet morgen valgte vi at køre turen til Cinque Terre.
Vi kørte først til La Spezia, hvor vi på en strækning af flere kilometer kørte med den store mur, der beskyttede flåde-havnen, på den ene side, og bjerget på den anden side.
La Spezia er en af Italiens største flådehavne, og desuden var der et stort skibsværft i byen.
Vi valgte først at køre til Porto Vènere, og her gik det op for os, at det var søndag.
Trafikken til den lille by var simpelhen brudt sammen, og folk parkerede flere kilometer væk i vejkanten for at komme ned til vandet.
Det blev derfor kun et kig fra bilen på den maleriske by og udsigten over til øen Isola Palmaria.
Vi kørte tilbage mod La Spezia for at tage bjergvejen til de fem fiskelejer langs kysten. Først indenfor de seneste år er der åbnet vej til disse byer.
Ellers har det været søvejen, samt en jernbaneforbindelse.
Vi kom først til Riomaggiore, en lille fiskeby, der var klemt inde i en bjergkløft.
Vi fik bilen placeret i et parkeringshus for at gå den sidste kilometer ned til vandet gennem små gyder, op og ned ad trapper.
Vi nød miljøet og udsigten, inden vi igen gik op til bilen for at køre op til hovedvejen, der forbinder de fem byer.
Vi kom ikke ned til vandet flere steder, da alt var overfyldt med badegæsternes biler, og vi følte ikke trag til at gå flere kilometer for at få de små byers stemninger.
Til gengæld havde vi en fantastisk udsigt fra bjergvejene, ned til de små byer, klippeformationerne og skumsprøjtet fra Middelhavets møde med det europæiske fastland.
I vores forsøg på at komme ned til byerne kørte vi på nogle meget smalle bjergveje, ofte uden autoværn, men altså med en fantastisk udsigt.
Kort før Monterosso vedte vi næsten hjemad, og efter en is-pause i La Spezia på havdepromenaden kørte vi hjem til Campingpladsen.
Efter en tur i poolen slappede vi af. Aftenens menu var svine-kotelletter med spagetti og aspages/ostesovs.

Mandag den 7. juli
Efter en morgentur på omkring tre kvarter og morgenmad kørte vi til Carrara, og målet for dagens tur var marmorminerne.
Undervejs var vi forbi ruinerne fra Romerborgen Luni, men der var tilsyneladende så lidt tilbage, at vi hurtigt fortsatte.
Omkring Carrara gå tre dale op i Appeninerne, hvor der er brudt marmor siden romertiden, ja, sikkert før.
I dag en kæmpe industri, hvor man opskærer bjergene plade for plade.
På lang afstand tror man, at det er sne, der ligger i bjergene, men det er det fineste marmor, som blænder en i det skarpe solskins-vejr.
Vi var først oppe i en dal, så langt vi kunne køre "lov-ligt".
Vi fandt da også et par små stykker ubehandlet marmor, som vi tog med os hjem til havebassinnet på Bodilvej.
Derefter kørte vi over i en anden dal, hvor der midt i arbejdsområdet var indrettet et lille "privat" museum, der viste, hvordan man gennem tiderne havde brudt marmor.
Først blev marmoren trykket ned med okse-forspænd, senere var det med tog og traktor, og i dag kører store lastbiler de fire til 6 tons tunge marmor-klodser ned til Carrara, til nærmere forarbejdning.
Ved museet så vi, hvordan man savede de store marmorklodser over.
På vejen tilbage gjorde vi holdt i Castelnuovo, hvor vi gik en lille byrundtur i smalle gader, hvor flere var over-dækket.
Aftenens menu var Honningmelon med Parmaskinke, samt "Spagetti Ameglianeise" (Flået tomater, løg, pepperoni, tomat i chilisau-se, ost, krydderier og hakket okse-kød). Der var en ekstra flaske vand på bordet.

Tirsdag den 8. juli.
Vi sov dejligt længe, så klokken blev næsten 10, inden vi kom afsted til Massa, hvor der var marked.
Jeg faldt for en æske skruetrækkere, ellers var der ingen handel.
Massa er en moderne by, som næppe trækker mange turister.
Jeg bemærkede mig Palazzo Cybo Malaspina og Domkirken, som bortset fra facaden ikke var noget at skrive om. ( Ved Domkirken så vi, hvordan man kunne tegne sig økonomisk for et antalt felter af taget, som skulle restaureres.)
Fra Massa kørte vi via Carrara tilbage til campingpladsen, hvor vi spiste frokost, og slappede af en to-tre timer.
En sen eftermiddagstur gik til vor lokale by Ameglia, og videre gennem Montemarcella til Lèrici.
Især på turen op til Montemarcella var der en storslået udsigt, mens udsigten på vestsiden af bjerget blev hæmmet af det stærke modlys fra sol, dis og havet.
På vejen tilbage besøgte vi en planteskole, som ikke havde et udvalg, der var meget anderledes end i Danmark, når vi taler om stueplanter, men hvor haveplanterne jo er suptropiske og tropiske.
Hvor havde jeg lyst til at tage mit eget appelsintræ med hjem !!!
Aftenens menu var en gentagelse af gårsdagens, og vi begyndte så småt at belave os på gensynet med familien onsdag aften.

Onsdag den 9. juli
Vi forlader denne dag Ameglia for at holde "familieferie" ved Comosøen. Vi fik hurtigt pakket sammen, og da det ikke passede morgenbrødsleverandøren at levere morgenbrød kl. 8, måtte vi denne morgen "nøjes" med yogurt, og ved halvni tiden forlod vi campingpladsen.
Vi var hurtigt på autostradaen, og kom i løbet at de næste par timer over Appeninerne til Parma, hvorfra vi kørte mod Milano og Comosøen.
De romere, de er mærkelige...
Vi skulle have morgenkaffe og noget brød til, og det forventer man, at vi indtager stående. Vi gik i restauranten, hvor vi fandt noget brød og noget ost, og måtte så nedenunder for at hente kaffe. Vi vi fik da lov til at sidde ned og få vores mogenkaffe, selvom uret nærmede sig kl. 12.
Vi var fremme på Campingpladsen ved Como omkring kl. to.
Efter at have pakket til familiebesøg, kontaktede vi Karin, og meddelte vor ankomst omkring kl. tre, bl.a. fordi vi skulle købe motorvejsmærke og benzin i Schweiz på vejen.
Og som sædvanligt kørte vi forkert indtil flere gange i Chaisso, hvorfor klokken blev over halv fire, da vi var fremme.
Efter et par timers afslapning og en god middag kørte Karin og jeg til lufthavnen i Milano for at hente Søren og Peter.
Dejligt at se drengene, og vi fik nogle gode dage ved Comosøen.

Torsdag den 10. juli
Efter morgenkaffen - undskyld, formiddagskaffen, kørte vi - familien Jeppesen - en tur i området omkring Comosøen.
Først langs søen nordpå, hvor vi gjorde stop ved Villa Carlotta, som dels er fyldt med spændende kunst indendørs, dels har stedet en spændende botanisk park omkring sig.
Man kunne bl.a. se skulpturer af Bertel Thorvaldsen >>.
Vi fortsatte til Menaggio, hvorfra vi fulgte vejen mod vest, mod Luganosøen.
Vi spiste frokost i Porlezza, og kørte ind i Schweiz med alle de dyre penge liggende hos Karin i Moltrasio.
Vi kørte gennem Lugano, og ad "den gamle vej" til Chiasso, hvor vi (dennegang) let fandt den lille grænsestation for at besøge det store nye Bennet Marked.
Efter aftensmaden gik vi en tur op på bjerget over Karin og Eriks hus. Det var næsten mørkt, da vi var tilbage, og snart var det tid til at se dyner.

Fredag den 11. juli

Efter endnu en dejlig morgen blev drengene vækket allerede omkring kl. 10.
Ved middagstid kørte vi over på den anden side af Comosøen for at komme lidt op i højderne.
Vi kørte ad snoede bjergveje til Brunate (som samtidig er endestation for en bjergbane fra Como), og nød udsigten over Como. Vi fortsatte kørslen gennem Brunate for at finde "fyrtårnet".
I første omgang endte vi på en parkeringsplads, hvor vi fandt en frokostbolle i et lille gæstgiveri.
På vejen tilbage dukkede fyrtårnet op foran os, et udsigtstårn, som er bygget som et national sybol i forhold til Schweiz (vistnok).
Jeg var oppe og nyde udsigten sammen med drengene, mens Isser gjorde sig gode venner med billetmanden, og fik en masse turistinformationer. Efter en is kørte vi tilbage til Como (gennem bl.a. Civiglio, hvor der ikke var levet meget plads i gaderne, når vi kørte igennem.
I Como fandt Isser et udsalg, og vi fandt sammen omkring et krus øl, mens drengene gik for sig selv.
Vi stod for aftenens middag, som bestod af melon i svøb, samt en kalvesteg.
Det blev sent middag, for Karin skulle hente Katrine i luft-havnen, og Erik skulle hente Christoffer på autostradaen ved Modena.
Han havde været til håndboldturnering med hans HIF-hold, og skulle fiskes op fra bussen.

Lørdag den 12. juli
I dag er det Sørens Fødselsdag, hurra, hurra, hurra.... Jeg tror ikke Søren tidligere er blevet sunget op på sin fødselsdag af så stort et kor.
Efter morgenkaffen gik vi ned gennem Montrasio for at tage båden til Como.
Vi var bl.a. på marked. Karin måtte blive hjemme, for Katrines rejsebagage var ikke kommet med flyet fra København, og det ville blive leveret om formiddagen. Om eftermiddagen var der afslapning, hvor jeg bl.a. fik købt vin ind, og besøgt Campingvognen på Como-øst. Erik havde lovet at lave fødselsdagsmiddagen, som blev til en hyggelig grill-aften, der sluttede med moleræs og is i Cernobbio.

Søndag den 13. juli.
Efter morgenmaden kørte vi den 15 kilometer lange tur fra Cernobbio til toppen af Monte Bisbino, der ligger lige ved grænsen til Schweiz.
Vejen derop var elendig, men alligevel havde mange lagt søndagsturen op i højderne.
På toppen var der udskænkningssted sammenbygget med - en kirke, hvor vi var lidt med på en lytter til den katolske højmesse.
Alle pladser i kirken var fyldt, mens der var god plads til at få kaffe og is. Hjem til Karin og Erik for at få frokost, inden afskedens time.
Ved 16 tiden forlod vi Moltrasio, og jeg kørte Isser, Søren og Peter i lufthavnen.
Jeg var nu alene for at tiltræde min hjemrejse.
Jeg fik pakket bil og campingvogn til hjemrejsen (fik især pakket vinen godt ned med håndklæder imellem lagene).
Efter et par timers læsning, blev det godnat til den sidste nat i Italien, da jeg kl. 22.15 havde sikret mig, at resten af familien var kommet godt hjem.

Mandag den 14. juli.


Allerede kl. 7.45 var jeg klar til at forlade Italiens dårligste campingplads (af dem, vi har besøgt).

Jeg kom hurtigt gennem toldkontrollen, og var allerede ved 10-tiden fremme ved St. Godthardt tunellen.

Først fik jeg lidt kaffe på en rasteplads, inden den 19 kilometer lange tunneltur.
Men derudover er der en 9 kilometer lang tunnel ved Vierwaldstättersøen.
Da jeg nærmede mig Luzern besluttede jeg mig for at tage tandhjulsbanen til toppen af Pilatus, men opgav.
Prisen var 58 CHF, eller omkring 260 Dkr...

Da jeg forlod bjergområdet blev jeg også forladt af solen.
Mellem Luzern og Basel kom jeg gennem flere regnbyger, og det var måske også skyld i den færdselsulykke, som fik sat trafikken i stå ca 30 km før Basel.
En stor lastbil var kørt ind i en campingvogn (bare de ville holde afstand), og på vejen lå der en stak pindebrænde, en bamse og en forvogn, der også havde fået et tryk-16.
Hurtigt gennem Basel, ind i Tyskland, og kort tid efter ind i Frankrig, hvor jeg fulgte den nyanlagte motorvej fra Mulhause forbi Colmær til området syd for Obernai. Jeg fandt hurtigt Campingpladsen, og efter indstallering kørte jeg en tur, bl.a. for at finde et supermarked, der havde åbent.
Men alt var lukket, for det var jo 14. juli.
På en lille vandretur i nabobyen Molsheim så jeg kirken.
På vejen tilbage trak det op, og da jeg kom hjem til Campingvognen, styrtede regnen ned.
Om aftenen gik jeg ned på festpladsen i Obernai, emn det var begrænset med liv p.g.a. den megen regn.
Men regnen betød også, at der blev skudt med krudt mere end sædvanligt i selve hallen.
Aftenens fyrværkeri var lidt tamt i forhold til det, vi så under et tidligere besøg i Obernai (1991).


Copyright © 2001-2015. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano