Mad-kultur on the road

Januar 2015

Autogrill og andre stoppesteder på
motorveje, banegårde og i lufthavne

Autogrill fylder 30
Via selskabet Edizione Holding ejer Benetton familien >> i dag (2008, red.) 57,09% af kapitalen i Autogrill.

I 1977 blev selskaberne Pavesi, Motta og Alemagna fusioneret i selskabet Autogrill, der i dag har 5.200 udsalgsteder i 41 lande.
Fra Peru til Alaska
over Indien til Sverige.

Autogrill findes primært på motorveje og i lufthavne, men er også at finde på banegårde og i centrum af større byer.

53% af omsætningen kom i 2006 fra aktiviteter i Europa.
51.000 personer arbejdede i 2008 i Autogrill verden over.



Favorit "panini"
Med 5,5 millioner solgte sandwich årligt er "Rusticehella" - bacon, provolone-ost og origano - den meste solgte sandwich på de italienske autogrill.
Derefter kommer "Icaro" med skinke og blød caprino-ost.

FILM OPTAGET PÅ AUTOGRILL
1963
Ro.Go.Pa.G

Ugo Tognazzi og hans familie holder et langt stop på Autogrillen i Fiorenzuola d’Arda - den første Autogrill hen over "Sol-Motorvejen" A1.

La Bella di Lodi - Skønheden fra Lodi - der blev spillet af Stefania Sandrelli - stoppede også på en autogrill.

Ieri Oggi Domani
I går, i dag og i morgen

I Vittorio De Sica-filmen skimter man "stankelbens"-autogrillen ved Villoresi nord for Milano, da Sophia Loren og Marcello Mastroianni er på køretur.
Se foto af den Autogrill til højre.

1965
I Complessi
Komplekserne

Nino Manfredi flirter på Autogrillen ved Frascati.

1981
Bianco Rosso e Verdone
Hvid, rød og Verdone

Flere scener af Corlo Verdone film, der følger tre italienerne på vej til deres hjemby for at stemme, er optaget på Autogrill.

1989
Fratelli d’Italia
Italienske brødre

I brødrene Vanzellis film bliver der stjålet salami og andet godt på en Autogrill

1999
Pane e Tulipani
Brød og Tulipaner
Ægtemanden bliver glemt på en Autogrill.

Italienske film >>

Artikel fra februar 2008
Man skal kende dynamikken...
og i Italien lidt mere end det
...

Når bilen eller bussen er parkeret, så er det hen til indgangen - og derefter "sluses" man hele vejen gennem alle Autogrill´ens fristelser, hvad enten der er tale om en lille eller en megastor af slagsen.



Autogrill i Italien er også kæderne "Burger King", "Ciao"
og "Spizzico" >> - i alt sidder virksomheden på 350
mærker indenfor restaurationsbranchen.


Det kan dog indimellem betale sig at tage en ekstra halv time på motorvejen - hvis man f.eks. ser to fyldte turistbusser foran sig, der lige er blevet færdig med at læsse turister af....

"ENTRATA" står der på indgangen
- og så er du midt i det hele


Man KAN simpelthen ikke - med meget få undtagelser - komme ud UDEN at have gået igennem det hele.

Ofte skal man forbi bardisken, pizzasalget og et hav af kølemontre inden man i det fjerne skimter skiltet til toiletterne, der ofte skal bestiges eller nedstiges af trapper, hvor italienerne - og turisterne!!! - endnu ikke har opdaget fidusen med også dér at gå i højre side for at få trafikken til at glide.


Den klassiske "bro-Autogrill" - husk at gå ned i den rigtige side....

I princippet er toiletterne på Autogrill og andre stoppesteder gratis.
Men der står som regel en skål som en signora eller en signore passer på, når de da ikke er inde for at gøre rent.
10 eurocent er nok til et smil - 50 eurocent give ofte et stort smil.

Når denne nødvendige biologiske pause er overstået skal tørsten og sulten stilles.

Men man går skam ikke bare hen og bestiller sin kaffe - næ nej - det er for simpelt.

Man stiller sig i kassekøen og bestiller og betaler sin sandwich (panino), sin kaffe, smøger og andre nødvendighedsgenstande.

I sagens natur betyder det, at folk der ikke jævnligt frekventerer Autogrill´er skal hen og udse sig madvarerne i glasdisken.
Og at man skal huske de italienske navne på "panino´er" og andet godt, mens køen snegler sig frem.


Stankelbens-Autogrillen ligger umiddelbart nord for Milano

Så dette er altså proceduren:

Først frem til toiletterne - så tilbage til maddisken, så til kassen, og så hen til bardisken for at få drikkevarer og kaffe, mens nummer to deltager i selskabet så straks bon´en er udleveret skynder sig hen til "panini, pizza, brioche-disken", og som alle andre forsøger at få personalets opmærksomhed og svare hurtigt på spørgsmålet om sandwichen skal varmes:

- Riscaldato, vil servitricen sandsynligvis hvisle hurtigt ud gennem tænderne.

Så svarer du roligt, men lige så hurtig, og med et stort smil:
"Si, grazie! og du forsøder hendes dag og udsigten til en ussel månedsløn på 800 euro lidt.

De sørger for, du ikke glemmer noget

Når toiletbesøg og diverse køer er overstået, og man står med byttet i hånden skal man så igennem resten af butikken for at komme ud.

Ret praktisk - for ejerne: man bliver fristet og tager en cola og en mineralvand ekstra...
Ret praktisk - for dig: nu, hvor du ikke længere skal tisse, eller er ved at dø af sult og tørst kan du nemlig huske det, du glemte, mens du stod i køerne tidligere.


En farvestrålende Autogrill i Schweitz

Benetton´ernes "Autogrill" er i dag så stor en kæde, at du faktisk godt kan finde gode gastronomiske specialiteter til fornuftige priser på motorvejen - og nogle gange som undertegnede kan slæbe to solide festivalstole med hjem for en samlet pris under 70 d.kr.

De fleste specialiteter koster dog som i specialbutikker, men til gengæld kan motrovejsbutikkerne forsyne dig med det meste af det, man kan glemme at tage med på rejsen - fra tandbørste til skokreme og kondomer.

Husk nu at komme ud til den rigtige side...

Nogle autogrill er bygget hen over de italienske motorveje - så husk at gå ned på den rigtige side:
s
Mange turister er blevet rigtigt forvirrede og har troet, deres bil, campingvogn eller camper var blevet stjålet eller at bussen var kørt uden dem, når de på A4 er gået ned på Torino-siden, når de nu var på vej til Venedig....

...og pas på professionelle lommetyve
og bil-tømmere


Biler og andet stort gods bliver dog sjældent stjålet på motorvejenes stoppesteder.
Det gør tegnebøger og indhold i biler og andre firhjulede derimod.

Der findes specialiserede bander, der simpelthen laver alle deres "forretninger" på Autogrill´s og tæt derved.

Det er en god ide at lade en person passe på bilen udenfor og præmiere vedkommende med en kold læskedrik ved tilbagekomsten.

En moderne Autogrill ved Salerno

-syl

Retur til
Motorvejen <<


Retur til
Mad Kultur >>


Artikler

Fastfood på italiensk >>
Benetton familien >>
Italienske film >>
16 Fido-Parker
på Autogrill >>


Links
Autogrill >>

De andre restaurant-
kæder på farten:

Chef Express >>
- også i de italienske toge
Fini Grill >>
Fini producerer
også frisk pasta >>

My Chef >>
Ris Top >>
Sarni >>


- Et udstillingsvindue,
en behagelig pause på
rejsen gennem vores halvø.


Så romantisk udtrykker forfatteren Federico Moccia sine tanker om Autogril m.m.

Hans bøger sælges i øvrigt i
stort tal langs motorvejene.
Autogrill har nemlig også altid øjeblikkets bestsellere på hylderne
- og tit endda på tilbud.

Om Moccia´s bøger >>


Et toilet-tip
Nogle gange kan det betale sig at køre gennem "grill´en" og hen til benzin-stationen.

De har som regel også toiletter.
De er ikke altid så rene som "grill´ernes", men der er ofte meget kortere kø.

Herrerne bør huske, at det uanset hvad er meget ugleset at stille sig op langs et hegn i Italien - hvad enten det er på en rasteplads eller ved siden af Colosseum....

Ser politiet dem, vanker der prompte en bøde...
...og det kan ikke betale
sig at diskutere...


Copyright © 2000 - 2015. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>