Abruzzo - Jordskælv

6. april 2010

L´Aquila et år efter jordskælvet:
7-8 år inden genopbygning er færdig, siger Bertolaso

Jordskælvs-fakta
et år efter:

6,3 på Richter-skalaen

308
døde

Ca. 1.600 sårede

Ca. 67.000 var hjemløse umiddelbart efter jordskælvet

Ca. 5.000 bor stadig på hoteller og kaserner langs Adriaterhavskysten

27.000
personer får i dag et tilskud på op til 700 euro om måneden til husleje.

Ca. 15.000 personer er flyttet ind i 4.449 nykonstruerede boliger.

3.535
familier bor i såkaldte "provisoriske boliger". De sidste provisoriske boliger er netop i disse uger ved at blive færdigkonstrueret.

Den sidste teltby lukkede i december 2009.

1.750
personers boligsituation er stadig uløst.

32 ødelagte skoler
er genopbygget eller flyttede og fungerer i dag.

Kirstens galleri lukket
Kunstneren Kirsten Murhardts galleri i Abruzzo genåbner først i august 2011 - bygningen er stadig erklæret "uegnet".
Kirstens ferielejlighed
i Abruzzo >>


 


Kl. 3.32 natten til den 6. april 2010 slog en kirkeklokke 308 slag for hver af de døde under jorskælvet for et år siden. 25.000 deltog i mindehøjtidligheden i byen L´Aquila i den jordskælvsramte Abruzzo region.

April 2009 - April 2010

Politistationen i Aquila 6. april 2009 og i dag.
(Prinscreen fra ANSA >>)
Se flere foto fra april 2009 og i dag >>

- L'Aquila kan være genopbygget indenfor 7-8 år, hvis der vel at mærke arbejdes uden ophør, og pengene til genopbygningen rent faktisk også bliver udbetalt.




Spådommen kommer fra chefen for det italienske Civilforsvar, viceminister Guido Bertolaso, der umiddelbart efter jordskælvet for et år siden nærmest havde heltestatus på grund af Civilforsvarets enestående indsats.
Siden har Bertolaso mistet en del af sin glorie, fordi han mere eller mindre perifert har været indblandet i en skandale om korruption ved udlicitering af opgaver for netop Civilforsvaret, men også fordi mange indbyggere i Abruzzo ikke længere er begejstrede for en genopbygning, de finder alt for langsom.

For indbyggerne i Abruzzo regionens hovedby er 7-8 år alt for lang en tidshorisont.

Livet i byens centrum er kun langsomt kommet i gang efter jordskælvet.

De første barer og butikker i centrum åbnede først i december i fjor, men det går meget langsomt at komme tilbage til ikke normale, men blot til antydningen af et normalt byliv.

Trillebør-folket

I februar tog en gruppe borgere rent bogstaveligt "skeen i egen hånd", og er siden da hver weekend mødt op udstyret med skovle, spande og trillebører for at fjerne ruinerne i L´Aquilas centrum.


Printscreen fra www.inviatospeciale.com >>

Giusi Pitari underviser i kemo på universitetet i L´Aquila, der i øvrigt i dag har næsten lige så mange studerende som før jordskælvet.

Han er en af dem, der siden den 13. februar i år hver weekend er mødt op med trillebør i Aquilas centrum for at fjerne de ruiner, som myndighederne efter hans og mange andres mening er for langsomme til at fjerne.

- Genopbygningen eksisterer ikke, lyder Pitaris dom,når det handler om at gøre Aquila til en levende by igen.

- De har overladt det historiske centrum af byen til sin egen skæbne
. Det tredjestørste historiske centrum i Italien på 160 hektar. I stedet har de skabt anonyme landsbyer uden butikker, uden servicevirksomheder, uden liv. Folk er nødt til at tage bilen for at købe salt, og vores gamle lever som indespærrede, siger Pitari.

- Skylden er først og fremmest Berlusconis og Bertolasis, men ikke alene. Jeg har set foto af Bersani (leder af oppositionspartiet PD, red.), der skovlede mudder væk efter oversvømmelsen i Firenze. Okay. Aquila er ikke Firenze, men hvor har venstrefløjen været hele denne tid? spørger Pitari, der forudser, at verden glemmer Aquila efter denne første årsdag for det voldsomme jordskælv.

Landsbyen Tempera 6. april 2009 og i dag

(Prinscreen fra ANSA >>)

-syl

Retur til
Abruzzo <<


Retur til
Jorskælv <<


Link
Protezione Civile
- Civilforsvaret >>


 


Copyright © 2000 - 2015. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>