Abruzzo

11. april 2009

11. april:
Det oficielle antal omkomne er nu på 291.
205 blev bisat ved en statsbegravelse Langfredag.

Man mener mellem 17.000 og 25.000 er hjemløse - 14.000 har fået plads i de provisoriske teltbyer og mange "bor" i deres biler.

Stort kort over jordskælvs-området nederst på siden


Vil ikke forlade byen

Onsdag den 8.4.

- Nej, det passer ikke.

Politifolkene på vagt har fået øje på Catarina Marzoli, der er på vej ned fra San Bernadino Trappen i centrum ad den ødelagte by L´Aquila.

De vil høre, om hun stadig opholder sig i sin ødelagte lejlighed.

- Altså, jeg var bare deroppe for at fodre kattene, hente mors medicin og lidt mozzarella og en dåse kød fra køleskabet.

Politimanden, der beholder sin hjelm på hele tiden, ryster på hovedet.

Der er ikke noget at gøre, når Catarina beslutter sig.

Redningsfolkene prøver hver morgen at overtale Catarina og Mamma Elvira til at flytte hen til teltbyen, men kattene Leone, Coccolino, Fuffetto, Miciotto e Tarchiatello må ikke komme med. Og hvad med hunden Chicco, som de fandt for syv år siden på pladsen foran deres lejlighed?

- Vil I há en kaffe? spørger de redningsfolkene fra pagoden foran kvarterets bar, som ejeren har givet dem lov til at bruge, og endda har udstyret med et fungerende fjernsyn.

- Tager man én gang af sted, kommer man aldrig tilbage! Sådan siger et lokalt ordsprog, fortæller de til avisen Corriere della Sera. Catarina og Mamma Elvira flytter sig ikke frivilligt.

Redningsfolkene skønner at mindst tusind andre - specielt ældre -jordskælvsramte nægter at flytte ud af de ødelagte byer og huse.

Tallet på indbyggere, der enten har mistet deres hjem, eller hvis hjem er erklæret for skadet til beboelse er nu oppe på 40.000.

Flere endnu skønnes at "bo" i deres biler tæt ved deres huse.
Mange ønsker ikke at forlade deres skadede boliger - også af angst for de såkaldte "sjakaler", der er rejst til området for at stjæle fra de sammenstyrtede eller beskadigede boliger.



700 politifolk bevogter de ødelagte huse og arresterer også lidt for smarte "forretningsfolk" som dem, der kom kørende fra Norditalien og ville sælge kød for 60 euro kiloet til de jordskælvsramte.

31 teltbyer huser lige nu omrking 25.000 hjemløse.
Andre 15.000 opholder sig på 139 hoteller og i 1.700 private hjem - primært langs kysten ved Adriaterhavet.

800 jordskælv
Fra det første ødelæggende jorskælv kl. 3.32 på 5,8 på Richter skalaen natten til mandag den 6. april har der uden ophør været rystelser i det ramte område.



Eksperterne havde indtil den 9. april talt over primært mindre 800 rystelser, men også rystelser på over 5 på Richter skalaen. Rystelserne kunne også mærkes i Rom.

Dårligt byggeri
Eksperterne er i gang med at studere skaderne.
I Via Campo di Fossa nummer 6 i L´Aquila boede 75 mennesker i et 6 etagers hus med 24 lejligheder.

Huset brast sammen som et korthus og 26 døde i murbrokkerne.
Cementen smuldrede, og armeringerne var rustne - eksperterne mener, det er et klart tegn på at der er brugt havsand, der indeholder salt og andre mineraler og dermed "æster" metalarmeringerne.

Husets bærende søjler målte også 30 gange 60 centimeter i stedet for de lovbefalede 80 gange 80 centimeter.

Det identiske nabohus - bygget af en anden entrepenør - klarede jorskælvet nærmest intakt.

Livet går videre i teltbyen
- Vi bliver ved med at omfavne hinanden og hviske "vi er levende, vi er heldige", siger psykologen Cristina Milano, der bor i teltbyen med sine to børn til avisen La repubblica.

- Vi har været her i tre dage, og der sker allerede gode ting. L´Aquila var en lille by, man kender næsten alle af udseende. Nu giver vi hinanden et knus, når vi mødes med bageren, barmanden eller ham, der boede på 4. sal.

I teltbyen på L´Aquilas stadion er over 2.000 mennesker stuvet sammen i 230 telte.

I et hjørne af teltbyen er "markedet".

Et anderledes marked, for alt er gratis og stillet til rådighed af en organisation der ellers hjælper pilgrimme til Lourdes. Undertøjet er nyt, men ellers er alt tøj genbrug.
Der også sko, bleer til børnene, legetøj og en kravlegård til dem, der måtte have brug for det.

Køkkenet har torsdag muslingepasta med tomatsovs, skinke og mozzarellaost, og æbler og appelsiner på frokostmenuen,
og der serveres over 7.500 måltider om dagen.

En "legebus" fungerer som børnehave, og læreren Alba Cinzia Verini går lejren rundt og leder efter sine elever.

- Efter påske skal vi åbne skolen, også hvis det bliver i et telt. Det er vigtigt at genoprette normaliteten, siger hun.

Padre Candido Bafili er ved at organisere påskemesserne.
- Jeg holder dem i tennishallen, med alle de ritualer der nu hører med til den hellige uge op til påske.

Allerede fire timer efter jordskælvet stod Røde Kors-teltene og læger klar på stadion i L´Aquila.

Nu fungerer "hospitalet" mest som skadestue og som opholdssted for ældre, der har svært ved at vænne sig til livet i lejren.

"Apoteket" er to borde, hvor folk beder en læge om recepter, og medicinen ankommer som regel indenfor et par timer.

Om aftenen taler man med familie og naboer i teltbyen - der er ikke mange tv-apparater endnu i lejren.

Vincenzo Breglia beretter om, hvordan schæferhunden Schaula gøende forsøgte at få familien ud af huset før de første rystelser. Hunden endten med at være spærret inde i det sammenfaldne hus, men de fik den reddet efter to dage.

- Vi har intet hjem, vi lever som flygtninge og har brug for alt - alt undtagen pessimisme, fortæller Anna Rita, for hvem dagens bedste oplevelse var omsider at få et bad...

Kultur-arven ødelagt

100 byggepladser til 100 provinser!
I byen L´Aquila er ALLE monumeter og historiske bygninger enten ødelagte eller beskadigede.

Berlusconi har foreslået, at hver eneste provins i Italien "adopterer" et monument, en kirke eller en bygning og sender deres eksperter ned til rekonstruktion og genopbygning.

I en telefonsamtale med den italienske premierminister har USA´s præsident Obama også lovet amerikansk hjæl til at bevare kulturarven.

Pave Celestino V i sikkerhed
De jordiske rester af Pave Celestino den 5. havde deres plads i kriken Santa Maria di Collemaggio i L´Aquila, hvis tårn ikke holdt til jordskælvet.

Celestino var pave nummer 192. Han blev kronet til pave i Santa Maria de Collemaggio den 29. august 1294. Han blev kendt for at lave den første slags "jubelår", hvor alle folks synder blev tilgivet,

Celestino er også kendt for at være den eneste pave, der har abdiceret fra Sankt Peters trone - det skete efter ganske få måneder som pave den 13. december 1294.


Celestino grav-monument - han ligger i glaskiste bag den hvide midtersøje - før jordskælvet.

-syl

Retur til Abruzzo <<

Retur til jordskælv
i Italien <<


De alvorligste jordskælv
i moderne tid:
Messina & Reggio Calabria:
Stadig barakbyer >>

28.12.1908
Over 80.000 døde.
7 på Richter skalaen.
90% af alle bygninger faldt sammen.
Messina blve ny-konstrueret med huse i armeret vement og ikke højere end to etager.


Marsica
13.1.1915
10.700 ud af 13.000 indbyggere i Avezzano omkom.
6,8 på Richter skalaen
23 kommuner blev ramt.
Genopbygning begyndte først efter 1. Verdenskrigs afslutning.
Efter ti år boede halvdelen af området borgere stadig i barakker.

Belice - Sicilien
15.1.1968
6,4 på Richter skalaen
15 kommuner blev ramt - 70.000 blev hjemløse og i 2004 boede 400 stadig i barakker. 1.000 boliger var heller ikke i 2004 blevet genopført, og et helt kvarter i Montevago ligger stadig øde hen.

Friuli
6. maj 1976
6,2 på Richter skalaen
137 kommuner blev ramt - 100.000 blve hjemløse og 15.000 bygninger blev totalskadede.
Andre 70.000 skulle repareres.
Jordskævet siges at have forårsaget skader for 18 milliarder kroner.
Genopbygningen to g 15 år

Irpinia /Campanien)
& Basilicata

23.11.1980
6,8 på Richter skalaen
200 kommuner blev ramt, 280.000 blev hjemlæøse og 150.000 bygninger blev totalskadede.
Genopbygningen er stadig i gang.

Umbria & Marche
26.9.1997
5,6 på Richter skalaen
48 kommuner blev ramt, 32.000 blev hjemløse. I 2008 var 90% genhuset. Jordskælvet skader opgøres til 38 milliarder kroner.

Copyright © 2000 - 2015. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>