Calcio (et spark!) = Fodbold


Sportsavisen
La Gazzetta dello Sport >> har også italienske sportsnyheder på engelsk >>

Alt om
Italiensk fodbold >>



Det italienske landshold
- "Gli Azzurri" >>

Italienske klubber
Atalanta
Ascoli
Bari
Bologna
Brescia
Cagliari
Chievo
Empoli
Fiorentina
Inter
Juventus
Lazio
Lecce
Livorno
Messina
Milan
Milans danske webside
Napoli
Parma
Palermo
Perugia
Alessandro del Piero >>
Piacenza
Reggina
Roma
Sampdoria
Siena
Torino
Treviso
Udinese
Venezia
Hellas Verona
Vicenza

Panini-kort
- en italiensk tradition

Panini-kort >>

anini-kort >>

2010 Køb din egen stjerne på Juventus´ nye stadion >>

2009 Besøg på cykelrytteren Alfredo Bindas Museum ved Varese i Norditalien >>

2008 23 år efter mesterskabet åbner Elkjærs navn stadig døre i Verona >>

2007 wrroouumm... Pagani: Når Ferrari er for folkelig >>

Vidste du....
...at Harald Nielsen kom til Bologna i 1961.
Bologna blev italiensk mester i 1964, og Harald var liga-topscorer i både 1963 og 1964.
...at Harald efter seks år i Bologna 1967 skiftede til Inter, der betalte en overgansum for ham på over 6 mill. kr. - den tids absolutte rekord for en fodboldspiller!
...at Harald også nåede at spille for Napoli og Sampdoria, inden han i 1970 sluttede sin karriere.
...at DBU anerkendte ikke professionelle spiller inden 1971, så Harald var udelukket fra landsholdet fra 1961. Inden da havde han dog nået spille 14 landskampe og scoret 15 landsholdsmål.
Harald og Rudi i dag >>



Giv mig i dag min daglige fodbold...
(Artikel fra 1998)
Der findes selvfølgelig italienere, der påstår, at de ikke interesserer sig for fodbold.
- Ateister, kalder nogle sig ligefrem!

Går man den type på klingen, viser det sig i ni ud af ti tilfælde alligevel, at der faktisk er et hold, som har deres sympati.
Og tro ikke, det kun gælder for italienske mænd.

Kvinderne har også deres favorithold, og at være "tifoso" for et andet hold end det, resten af familien hepper på, kan være en form for feministisk oprør.
Min svigerinde er ikke særlig interesseret i fodbold, men lader aldrig en lejlighed gå fra sig til at understrege, at hun holder med AC Milan.

Resten af familien, inklusive svigermor på 85, er meget ihærdige "interister" - det vil sige, at de holder med den anden - bedste! - klub i Milano: Fc Inter. At holde med Milan er faktisk den eneste oprørske handling, min svigerinde nogensinde har foretaget sig.
Og hun nyder selvfølgelig at minde os "interister" om, at Inter vandt sit seneste mesterskab i 1989, mens Milan - nå, lad det hvile!

Kvinder i alle aldre deltager også i fodbolddiskussionerne på barerne.
Men det er tydeligt for enhver, atkvindernes analyser ikke har samme vægt som mændenes - endnu.
Kvinder er også velkomne som tilskuere til fodboldkampene.
De får endda - som børn og pensionister - klækkelige rabatter, hvis de tegner årsabbonnement.

Min lille fikse frisør forvandler sig således hver søndag til et brølende dyr i rød-sorte farver, når hun tager ud til San Siro for at heppe på Milan.

Sportsaviserne er dog stadig mændenes domæne, og de indtager en helt speciel position i Italien.

Enhver bar med respekt for sig selv har altid to aviser til disposition for gæsterne.
Og der er ingen tvivl om, at der er sportsavisen "La Gazzetta dello Sport", og ikke Italiens største avis "Corriere della Sera", der er det foretukne tilbehør til espresso'en eller apertif'en på barerne i Milano.
Den italienske gennemsnitsmand er med stor sandsynlighed både bargæst og læser af sportsaviser, og for mange mænd er læsning af sportsavisen nærmest en rituel handling.

Alle forsøg på at få min italiener til at sætte pris på et dansk søndags morgenbord med tilhørende avislæsning er slået fejl.
Ikke nok så mange blødkogte æg og varme kryddere kan få ham til at opgive læsningen af den lyserøde "Gazzeta" søndag formiddag henne på baren.
Og alle de andre morgener...

Hvis en af de andre stamkunder kommer ham i forkøbet, venter han gerne.

Det hører ligesom med til ritualet.
Andre læser sportsavisen på vej til arbejde, i bus, metro eller i bilkøen, eller i frokostpausen.

De faste læsere har heller ikke problemer med at tyde sportsavisernes overskrifter, som for almindelige
avislæsere ligner hemmelige meddelelser:
"Her Milan 8: Hej Juve" lød en overskrift en dag.

Det betød, at Milan vandt søndagens kamp, og nu var otte
point foran turneringens nummer to - Juventus fra Torino.
Når man ved det, er det let!

Sportspressen i italien er med vilje et let fordøjeligt medie.

En fredelig oase, der tilbyder information fra en verden, hvor der med faste intervaller opnåes konkrete resultater.

Det skal man ikke kimse af i et land, hvor både trafikken og politikken befinder sig i et kronisk kaos.

Udover at piske heltedyrkelsen op, og forbigå dopingskandaler og andre dårlige nyheder i tavshed, organiserer sportsaviserne hvert år et stort antal sportsbegivenheder.

Det er den lyserøde Gazzetta, der arrangerer cykelløbet Italien Rundt - Giro d'Italia - og det er derfor, at førertrøjen er rosa.

At følge "Italien Rundt" foregår ligesom fodboldinteressen mest foran fjernsynet, og gennem diskussioner på barer og arbejdspladser.

Selv om der er hele tre daglige sportsaviser i Italien, og utallige magasiner og specialblade om sport, skal man nemlig ikke tro, at italienerne er ivrige sportsudøvere.

Til trods for, at det store flertal af italienske mænd hævder, at de som unge var på vippen til en professionel karriere, hvis ikke en skade havde stoppet dem, så har de fleste det bedst med at dyrke sport med en avis eller en fjernbetjening i hånden.

Kvinderne - og specielt dem, der har børn - ødelægger desværre ofte den form for passiv idræt.

De hævder hårdnakket, at en søndag eftermiddag også kan tilbringes i frisk luft, og ikke fastklistret foran skærmen for at følge optakstudsendelser, kampe og efterfølgende udsendelser med alle mål, og kommentarer fra spiller, trænere og tilskuere.

Derfor ser man hver søndag familier spadsere i parker og på byernes torve, hvor faren holder sig krampagtigt på det ene øre.

Ind imellem udfører han tilsyneladende umotiverede jubel- eller angstskrig med tilhørende hop og pirouetter.

I hånden har han en miniradio, så han kan følge kampene dirkete.
Den type er også flink til at informere forbipasserende om stillingen, så ingen behøver at lide af fodbold-abstinenser.

Der findes også en anden type på søndagstur. "Skabs-fodbold-fans", der forsøger at skjule, at de følger kampenen med en øresnegl fra mobilen eller en radio.
De prøver at gå normalt, men det fjerne blik, og de undertrykte jubelskrig afslører dem ubarmhjertigt.

Sidste år vandt Lazio mesterskabet, men med Europamestereskabet var sommeren reddet for fodbold-junkierne.

Men kun indtil det gik op for dem, at De Olympiske Lege udskød turneringsstart en hel måned.
September 2000 bliver husket som en trist måned.

Men nu er vi klar igen.
Med Uefa, Champions League, VM-kvalifikationer og de nationale turneringer er der fodbold til fans hver dag i Italien.

-syl