Cykelsport

2005

Bookmark and Share


Alessio Galletti - en vandbæres død


12. og 13. juli 2005

Dario Frigo fra holdet Fassa bartoli og hans hustru anholdes og forhøres under Tour de France efter at de franske gendarmer har fundet doping i hustruens bil.

Alessio Galletti døde på
cyklen den 15. juni 2005



Alessio Galletti på siden cicloweb.it >>
Italia - Hold: Naturino - Sapore di Mare
Født 26-03-1968 Cascina - Italia
Professionel fra 1994
Sejre i 2005: 0



I alt fire professionelle sejre:
En etape af Tour de l'Ain i 1998
En etape i Tour Down Under i 2001
Sejr i GP Fred Mengoni og i Due Giorni Marchigiana i 2003.

Galletti var i en årerække hjælperytter - gregario på italiensk - for Mario Cippollini >>.

Andre hold, Gallettti har kørt for:

1996-1996 : CERAMICHE PANARIA

1997-1997 : ROS MARY

1998-1998 : AMORE E VITA

1999-2003 : SAECO

2004-2004 : DOMINA VACANZE ELITRON

2005 : NATURINO - SAPORE DI MARE

Artikel fra juni 2005

15. juni 2005

- Jeg har det dårligt, jeg føler mig oppustet, jeg kan ikke trække vejret....

Cykkelløbet Subida al Naranco i Spanien:

15 km før mål stiger 37-årige Alessio Galletti pludselig af cyklen, sætter sig ned og falder derefter bevidstløs om.
Han blev straks transporteret til et nærliggende hospital, men var død ved ankomsten.

Ivano Fanini er i dag en af dem, der åbent taler om og erkender doping-problematikken indenfor cykelsporten.
Fanini var direktør for holdet Amore e Vita, som Galletti kørte for i 1998, inden han i fire år var hjælperytter for Mario Cippollini >>Saeco-holdet.



- Havde jeg ikke ansat ham dengang, så ville han være levende i dag, sagde Fanini efter dødsfaldet.

Ikke overrasket over dødsfaldet

For Fanini kom Gallettis død nemlig ikke som den store overraskelse:

- Jeg vidste, at Galletti i de seneste to år havde haft problemer med at få lægernes tilladelse til at køre.

Jeg havde sagt til hans svoger, som jeg kender fra mit arbejde, at Galletti´s held ville være, hvis hans køre-tilladelser blev inddraget, udtalte Fanini til ugemagasinet News >>.

Galletti´s navn er et blandt 138 personer under doping-efterforskning af politiet i Firenze i en stor sag, der kaldes "Oil for drug".

Politiet er i besiddelse af telefonsamtaler, hvor Galletti bestiller blodtransfusioner - i koder som "jeg har brug for en kontrol af bilen".

Blod-transfusionerne foregik privat, med materiale, som en lokal sygeplejerske fra Pisa - Alessandro Orsetti, der også er under efterforskning - stjal fra byens hospital.

Man hører i de båndede telefonsamtaler en undrende Galletti spørge Orsetti, om det ikke kan være farligt med den slags hjemmetransfusioner?

- Nej, du skal bare holde den (posen med blod, red.) lige, så sker der ikke noget.


I august 2000 fandt og beslaglagde politiet i Padova under en anden doping-efterforskning også medicin som testoteron og EPO-materiale i Gallettis hjem tæt ved Pisa. Fundet fik dog ingen konsekvenser.

Den foreløbige dødsårsag taler om at Galletti har haft et hjerteanfald.

De endelige resultater af obduktionen forventes først midt i september.

Galletti efterlader sig en søn og en gravid hustru.

-syl


Copyright © 2005-2009. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano