- Hvad der er godt for Fiat er godt for Italien,
mindede nu afdøde Fiat præsident Gianni Agnelli ofte politikerne og italienerne om, når Fiat endnu engang havde brug for at staten spyttede i kassen i Torino...

I følge oplysninger fra EU gik kun 0,25% af BNP i Italien i 2007 til industristøtte.
Tallet for Portugal var 1,3, for Sverige 0,88%, og for de 27 EU-lande i gennemsnit 0,40%.
Det blev i Italien til 4 mia. euro, og 40% af det beløb gik alene til udvikling af flyindustrien.

Fiat præsident Luca Cordero di Montezemolo 4. februar 2010:
- I den tid, jeg har været i Fiat har vi ikke modtaget en euro fra staten.

Montezemolo har arbejdet i Fiat-koncernen siden 1977, og er siden 2004 præsident for Fiat S.p.a.

Da nuværende indenrigsminister Roberto Maroni var arbejdsminister (2001-2006) fik han foretaget beregninger, der viste at Fiat-koncernen havde modtaget et sted i omegnen af 500 milliarder euro i direkte og indirekte statsstøtte siden 2. Verdenskrigs afslutning og frem til 2000.



Sergio Marchionne - daglig leder og direktør for Fiat-koncernen - kom straks sin præsident til undsætning.
- Vi har ikke brug for statsstøtte, udtaler han til pressen, selv om Fiat bestemt ikke har sin bedste tid lige nu.


FIAT-TOPPEN: Luca Cordero di Montezemolo og Sergio Marchionne

Marchionne fastholder, at koncernen for eksempel vil lukke fabrikken i Termini Imeresi på Sicilien inden udgangen af 2011, og derudover siger Marchionne, at en genindførelse af bonus til bilskift er "ligegyldig" for Fiat.

Fiat sidder med på 30% af bilsalget i Italien - og en tredjedel af de 500 millioner euro i bonus, som der har været talt om, vil altså efter Marchionne mening ikke gøre hverken fra eller til for Fiat.

"Godt for Fiat, godt for Italien"

Avisen La Repubblica skriver lørdag den 6.2.2010, at Fiat i årtier var et skønt miks mellem privat foretagsomhed og statslig virksomhed.

Fiat koncernen har siden efterkrigstiden været direkte eller indirekte årsag til vedtagelse af over tyve "særlove" i det italienske parlament, der blandt andet gav koncernen mulighed for at sende overskydende arbejdskraft hjem med stats-løn.

"Cassa integrazione" hedder den specielle form for arbejdsløshedsunderstøttelse, som altså ikke gælder for hele arbejdsmarkedet, og som Fiat stadig i dag i stor udstrækning anvender. For eksempel sendes arbejderne i Torino netop hem i "cassa integrazione" i disse uger af februar 2010.

Fiat har med særlove og tilskud været i stand til nærmest gratis at restaurere fabrikkerne i Norditalien og konstruere nye fabrikker i Syditalien.

Mest kendt er nok Alfa Sud-fabrikken i Pomigliano i Campanien, der åbnede i 1972.

Fiat har også med statsstøtte kunnet udvikle ny teknologi med særlove, der netop målrettet støttede Fiats forskning, og har i perioder også nydt godt af f.eks. en toldbarriere, der i sin tid skulle forhindre japanske biler i at komme ind på det italienske marked.

De fede tider sluttede - måske - i 1999

EU oplyser, at i 1999 modtog den italienske bilindustri 61 millioner euro i direkte støtte.
Samme år var det tal 0 i Frankrig og Tyskland, mens England gav deres bilindustri 17 millioner euro.

- Fra 2000 er Fiat begyndt at stå på egne ben, fortæller politolog Luca Germani, der er forfatter til bogen
"Regeringen og de store virksomheder:
Fiat fra beskyttet virksomhed til global medspiller".

Bogen foretager for første gang en videnskabelig analyse af de tætte forbindelser mellem stat og bilindustri - bånd der i dag også eksisterer for eksempel i præsident Obamas forhold til USAs bilindustri, understreger forfatteren.

Bogen afslører for eksempel, at det forventes, at LUKNINGEN af Fiat-fabrikken i Termini Imeresi i Palermo-provinsen i slutningen af 2011, vil koste 5,31 milliarder offentlige euro.

Fiat fik op igennem specielt 1970´erne tilskud til at konstruere fabrikker i Syditalien.
En politisk strategi, der også skulle bremse den massive indvandring - ja, det kalder man det altså! - af syditalienere, og den deraf følgende sociale uro i de store industribyer i Norditalien.

Fiat-fabrikker skød op i Cassino, Pomigliano d´Arco, Termoli, Termini Imeresi, Pratola Serra og Melfi.
Det er netop disse fabrikker, Fiat i dag er på vej til at lukke.

Bogen regner sammen, at Fiat i perioden 1970 til 1980 investerede 700 milliarder lire i disse eventyr - og at 48% af de 700 milliarder lire kom direkte fra statskassen.

-syl