Bilindustrien i Italien

December 2010
Bookmark and Share

Provokerende udtalelser fra adm. dir. Marchionne
- Fiat ville have det bedre uden italien...

I gamle dage..

I 1941 arbejdede 74.000 personer i Torino for Fiat - knap 55.000 direkte i produktionen.

- Hvad der er godt for Fiat
er godt for Italien,

mindede nu afdøde Fiat præsident Gianni Agnelli ofte politikerne og italienerne om, når Fiat endnu engang havde brug for at staten spyttede i kassen i Torino...
Biografi af Gianni Agnelli >>

Da nuværende indenrigsminister Roberto Maroni var arbejdsminister (2001-2006) fik han foretaget beregninger, der viste at Fiat-koncernen havde modtaget et sted i omegnen af 500 milliarder euro i direkte og indirekte statsstøtte siden 2. Verdenskrigs afslutning og frem til 2000.

I dag...
Af Fiat-gruppens 190.000 ansatte arbejder omkring 80.000 i Italien.

På de fem italienske fabrikker, hvor der produceres Fiat, Lancia og Alfa Romeo personbiler arbejder der i dag omkring 20.000 personer.

Fiat sidder på omkring 30% af salget af personbiler i Italien.

 


Artikel fra oktober 2010

- Ikke en eneste euro af Fiat´s forventede overskud på to milliarder i 2010 kommer fra Italien,
lød det flere gange da koncernens administrerende direktør Sergio Marchionne søndag den 24. oktober 2010 var aftenens gæst i det populære RAI-talkshow "Che tempo che fa".


Sergio Marchionne har været administrende
direktør for Fiat siden 2004



- Fiat kan ikke for evigt fortsætte med at have fabrikker, der giver tab, fortsatte Marchionne.
Hans udtalelser har skabt stor debat i Italien, hvor Fiat allerede nu planlægger at lukke for eksempel den sicilianske fabrik i Termini Imerese ved Palermo.

- I 2008 og 2009 var Fiat det eneste selskab der ikke bad om penge fra staten, også i modsætning til mange af de europæiske konkurrenter. Det vil jeg ikke takkes for, men jeg vil heller ikke beskyldes for at modtage statstøtte, fortsatte Marchionne.

Ikke populære udtalelser

Mange politikere har reageret negativt på interviewet med Marchionne.

Blandt dem Gianfranco Fini, der har mindet Marchionne om, at Fiat netop har vokset sig stor ved hjælpe af både statsstøtte, men også anden form for hjælp fra den italienske stat.

- Må jeg minde Marchionne om at Italien er et historisk sted for produktion af biler, og fremfor alt har en enorm arv af erfaringer og professionel styrke på området, lød det dagen efter fra den italienske arbejdsminister Maurizio Sacconi.

- Marchionnes bemærkninger nedvurderer Italien og de arbejdere, der har været med til at gøre Fiat stor, udtalte Cesare Damiano, der er formand for oppositionspartiet Partito Democraticos arbejdsmarkedsudvalg.

- Marchionnis bemærkning ville haft haft en effekt hvis Fiat samtidig leverede den statstøtte de har fået tilbage, kommenterede Maurizio Zipponi fra oppositionspartiet Italia dei Valori.

Marchionne fik derimod støtte fra regeringspartiets Popolo della Libertas leder i Piemonte:
- Marchionne mangler ikke tro på Italien, men på de fagforeninger der historisk er imod økonomiske og industriel udvikling.

Staten har dog altid været på Fiats side


Fiat kan for eksempel i disse krisemåneder sende overskydende arbejdskraft hjem.
Disse ansatte aflønnes af den statslige "Casse Integrazione" indtil Fiat igen har brug for dem.

Her kan du også læse om, hvordan Fiat i 80´erne købte Alfa Romeo meget billigt - og måske endda aldrig betalte den aftalte pris >>


Marchonne har uden tvivl været klar over hvilke reaktioner hans interview ville skabe og understergede derfor selv under interviewt at Fiat efter hans mening forlængst har betalt den statsstøtte tilbage som koncernen har fået i fortiden.

Marchionne udtalte sig også negativt om skrotpræmier og andre statslige foranstaltninger for at hjælpe den trængte bilbranche.

- Skrotpræmier går til forbrugeren. De hjælper os i en vis udsktrækning, men 7 ud af 10 solgte biler i Italien er ikke italiensk produceret.

Succes i Brasilien og USA

Fiat ekspanderer i dag i stor stil i for eksempel Brasilien og for få dage siden begyndte markedsføringen af den nye Fiat 500 i USA - et marked Fiat har været væk fra i 27 år.

Fiats samarbejde med amerikanske Chrysler, som Fiat i dag ejer 20% af, er indtil videre også en succeshistorie - også takket været støtte fra den amerikanske stat.

Da nuværende indenrigsminister Roberto Maroni var arbejdsminister (2001-2006) fik han foretaget beregninger, der viste at Fiat-koncernen havde modtaget et sted i omegnen af 500 milliarder euro i direkte og indirekte statsstøtte siden 2. Verdenskrigs afslutning og frem til 2000.

-syl

Retur til
Økonomi
& Erhvervsliv <<

Retur til
..wroouum.. <<


FIAT-ARTIKLER
Februar 2010:
Fiats præsident Montezemolo:
- Fiat har aldrig fået noget fra staten i min tid...
>>

Januar 2009
Fiat klar til at overtage
35% af Chrysler
>>


Link
Fiat Group >>

Fiat Danmark >>


FIAT GROUP I DAG
(2009)
Fiat Group Automobiles producerer omkring 2 millioner køretøjer om året:

I Italien er der i dag 5 fabrikker med 21.900 ansatte.
Der produceres i Italien ca. 645.000 køretøjer om året.

De 5 fabrikker i Italien:

CASSINO (FROSINONE)

producerer Fiat Croma og Brava samt Lancia Delta. 120.000

MELFI (POTENZA)
Fiat Grande Punto og Punto Evo. 265.000

MIRAFIORI - TORINO
10.700 ansatte producerer Fiat Punto, Idea, Multipla, Alfa Romeo Mito, Lancia Musa og Thesis.
165.000.

POMIGLIANO (NAPOLI)

Alfa Romeo 147, Gt, 159, 159 Spider, 159 Sportwagon og Fiat Bravo. 45.000.

TERMINI IMERESE (PALERMO)
Lancia Ypsilon, 1.400 ansatte - 21.900 biler produceret om året.

Polen - 600.000 og 5.800 ansatte på én fabrik.
Fiat Panda, Fiat 500
og Fiat Seicento

Brasilien - 700.000 og 8.700 ansatte på én fabrik.

I "joint venture" producerer Fiat også biler og varevogne i
Val di Sangro,
Nuovo Ducato, 5.900 ansatte

Valenciennes,
Lancia Phedra, Fiat Ulysse og Fiat Nuovo Scudo, 4200 ansatte


Copyright © 2000 - 2010. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>