Trafik

2004


Enighed på tværs af partierne -
specialsyet lov tillader de gamle Fiat 500 at forurene...

Se den nye Fiat 500, der blev præsenteret i juli 2007 >>




Sød er den - men miljø- og sikkerhedsmæssigt er den en katastrofe - og hvá så, synes de italienske politikkere at mene...

Rygere derimod blev
bandlyste den 10.1.2005 >>




Artikel fra oktober 2004

Det må næsten fejres - enighed blandt regering og opposition.


Men om hvad - om at give de gamle Fiat 500 lov til stadig at prutte rundt i landskabet og byerne, mens de lystigt forurener lige så meget som mellem 200 og 300 moderne biler.



Symbol på det italienske mirakel


Men man kan da ikke tage hensyn til miljøet, når der er tale om et nationalsymbols overlevelse, mener et flertal tværs hen over de normale partiskel altså i det italienske parlament.

- Fordi der er tale om et historisk symbol, svarer senator Magnalbó fra National Alliancen, der var med til at forberede særloven.

Og den lille æske er netop symbolet på de fede år, da Italiens økonomi for alvor eksploderede mellem 1959 og 1963.

Dengang, da en almindelige familie også begyndte at kunne drømme om - og købe - en bil - Fiat 500, netop!

Man kunne sikkert nemt lave en statistik, der viser, at ja-stemmer kommer fra parlamentsmedlemmer, der har fået deres kørekort netop i de 17 år, hvor Fiat producerede den første bil under tre meter med plads til fire personer.
Men hvad nytter det.

Og mens de mange fan´s, deriblandt skuespillere, tv-stjerner, Michael Schumacher og Fiat-bossen Montezemolo >> fejrer, at de stadig kan køre i deres Fiat 500, er det kun miljø-organisationerne, der tillader sig at så tvivl om det korrekte ved loven-

Mellem 600.000 og 1,2 mill. kører stadig

Produktionen begyndte i 1975 og sluttede i 1975, og i alt spyttede samlebåndene i Torino 3.678.000 af slagsen ud i verden.

I følge eksperterne er der stadig 1,2 mill. eksemplarer på hjul, og 600.000 af dem i daglig brug (Tal fra 2004, red.).

De får nu lov til at køre videre op til de 85 km i timen den 499 cc store - eller rettere lille - motor kan strække sig til i de helt gamle modeller.

Til trods for forureningen, og til trods for, at en Fiat 500 ikke engang kan klare en "crash test" med 20 km i timen.

-syl

Retur
til Trafik <<


Retur
til Wroouum... >>


Artikler

Januar 2008:
Det går ikke forrygende
- men Fiat vil nu alligevel
købe 35% af Chrysler >>


Links

Fiat 500 Klubben
i Italien >>


Fiat 500
Club Danmark >>



Copyright © 2000-2010. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano