| To
forskellige biler - samme nummerplade
|
Artikel fra juni 2002
Bedemanden
i Milano-forstaden Pioltello havde aldrig været i Napoli, men alligevel
mødte politiet end dag op i forretningen med mistanke om, at han var en
flugtbilist eftersøgt i Napoli 800 længere mod syd.
Flugtbilistens bil havde
nemlig samme nummperplade som rustvognen, og historien er blot en af flere hundreder
historier om "klonede biler". Over 400.000 trafikbøder
forskellig art hos politiet i Napoli skønnes at være overtrædelser
begået af "kloner". Indtil videre havde politiet i midten
af maj "afsløret" over 1000 klonede biler og 235 motorcykler,
der har samme nummerplader biler i andre dele af landet. Der er endog fundet perfekte
kloner, hvor ikke blot nummerpladen, men bilmærke, model, farve og indregistreringsnumre
er identiske. For de uheldig ejere af klonernes originaler laver politiet
nu et gratisnummer, man kan henvende sig til med de bøder, der ankommer
fra "klonen". Fænomenet er tilsyneladende eksploderet
i det seneste år, og omfatter også svindel med kørekort. I
Napoli er der således i de seneste to år blevet stjålet 29.000
indregistrerings-attester fra biler og 27.000 kørekort.
-syl |