Fakta om Italien

Maj 2011

Bookmark and Share

Italeinske gadenavne stammer ofte fra samlingstiden
- Il Risorgimento - i sidste halvdel af 1800-tallet


På vores rejser til italien ser vi ofte en gade eller plads som hedder
XX Settembre - 20. september.
Hvad er der mon sket
på denne dato siden mange gader er opkaldt efter den?
M.v.h.
Janne




20 september 1870 brød det italienske artelleri gennem muren ved byporten Porta Pia, og erobrede Rom.
49 italienske soldater omkom og 19 af Pavens soldater.

Den 2. oktober samme år stemte 133.681 for, at Lazio regionen og Rom blev en del af Italien, mens kun 1.507 stemte imod.


Romantisk illustration af
helten fra Italiens samling.
Giuseppe Garibaldi >>



Camillo Benso Conte
(Greve) di Cavour

Den 17. marts 1861 blev det italienske kongerige proklameret.

Samme vinter mødte landets første parlament.
Det bestod af 120 udnævnt af kongen, og af 463 deputerede, der var valgt af kun 400.000 vælgere, selv om landets befolkning var på 22 millioner.

Skrappe valglove tillod i praksis kun velhavende mænd at deltage i valget.




Artikel fra juni 2008
Via XXVII Aprile
- 27. april gaden - hedder en af de mange hotel-gader omkring stationen i Firenze.
En læser har spurgt, hvad der skete den 27. april, og det mest sandlynlige svar er, at datoen mindes anti-fascisten Gaetano Amoruso, der blev myrdet på denne dag kun to dage efter den officielle befrielse af Italien den 25. april 1945.



Artikel fra 2001

Hej Janne,
den 20 settembre (XX Settembre) 1870 faldt Rom, og blev dermed en del af det nye italienske kongerige, der blev proklameret af kongehuset Savoia fra Piemonte-regionen i 1861 uden Rom og Venedig, og hvor Torino først og Firenze derefter indtil 1871 var hovedstad.

Andre gadenavne, man finder overalt

Stort set hver eneste lille flække har tre pladser eller veje opkaldt efter helten Giuseppe Garibaldi >>, kongen Vittorio Emanuele II og greven Camillo Benso di Cavour.

Disse veje har alle fået navn fået navn efter at Italien blev samlet som et rige op gennem 1850-erne og 1860'erne.

De tre var hovedpersoner i landets samling, en periode, der i Italien kaldes Risorgimento, og som begynder med en voksende national selvfølelse efter Napoleons-tiden, hvor en stor del af Norditalien igen kom under østrigsk herredømme.

Helten fra de to verdener

Giuseppe Garibaldi >> kaldes ofte "helten fra de to verdener", fordi han tidligere havde imod kongen i Piemonte, og derefter var udvandret til Brasilien, hvor han også var aktiv revolutinær i frihedskampen.


Garibaldi får ofte æren for rent fysisk at have samlet Italien.
Efter de tre risorgimento-krige eller friheds-krige fra 1948 til 1860, rejste Garibaldi og hans "1000 mænd" (mange gader hedder Via dei Mille - De 1000's vej) rundt og modtog de lokale konger, prinser, fyrster og kommuners tilslutning til de ny-dannede Italien - mere eller mindre frivilligt!

Cavour gjorde også Barolo-vinen kendt

Cavour var en af politikkerne bag det nye Italien.
Han var greve fra Piemonte regionen, hvorfra den nye italienske kongefamilie stammede fra.

Cavour blev leder af landets første regering, men døde kun 51 år gammel lige efter proklamationen af kongeriget i 1861.

Cavour var ikke blot med til at samle landet, men også til at gøre hans hjemegns bedste vin kendt ud over landets grænser. Cavour-slottet er i dag regionen Piemontes officielle vinotek - enoteca - hvor ikke blot regionens mange vine, men også den utallige gastronomiske specialiteter - som den hvide trøffel >> - præsenteres ved fester, kongresser eller bare ved et smut forbi for privatpersoner.

Greve Cavour serverede altid Barolo-vin, når han havde officielle gæster eller havde vinen med som gave, når han var på diplomatiske missioner i udlandet.

Den tredje "samlingsmand"
har også sine gader og pladser

Filosoffen bag det nye land hed i øvrigt Mazzini, og han har også ofte "sin" vej i italienske byer.


Viktor Emanuel den Anden
Vittorio Emanuele var den konge fra Savoia-familien, som Italien blev samlet under.
- Læs mere om den ikke specielt sympatiske italienske kongefamilie >>

Nyt land - nye navne


Mange veje og pladser i Italien skiftede navne efter, at landet var blevet samlet.
Ofte kan man under det nuværende navn læse det tidligere navn med mindre skrift på vej-skiltet.

For eksempel kan Via Garibaldi tidligere (Già) have heddet Via Lavandai (Vaskekone Vejen).

Lidt for ivrige by-arkitekter

Ikke blot gade-navnene skiftede efter samlingen, men ofte også hele bybilledet.

Mange steder ville man "begynde på en frisk" og dem, vi i dag kalder byplanlæggere, fik efter samlingen ofte lige lovligt frie hænder.



Mange steder blev antikke bymure brutalt revet ned.
Bergamo i Lombardiet >> og Lucca i Toscana >> er to af de få byer, der stadig i dag har intakte bymure.
Antikke huse, paladser og pladser, og mange charmerende kringlede eller smalle gader og gyder led samme skæbne i fremskridtets og det nye Italiens navn.

For eksempel står kun Colombus familiens hus tilbage i den gade udenfor bymuren i Genova >>, der ellers i dag ville have været et enestående vidnesbyrd om, hvordan håndværkere levede og arbejdede tilbage i 1400-tallet.

-syl

Retur til
Turist <<


Andre artikler
Piemonte >>
Kongefamilien >>
Den sidste dronning >>
Italiens historie >>
Fakta om Italien >>

Ordbog
Via - Strada = Vej
Viale - Corso = Stor vej
Piazza = Plads
Piazzetta = Lille plads
Piazzale = Stor plads
Vicolo = Stræde

IV Novembre

4. november-pladser-
og gader mindes sejren
i 1. Verdenskrig


op /\


Copyright © 2001-2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano