Folkesjælen

2002


Folk på
"Vatikanet"

Valentino er kok ved vores improviserede middage - og en af Vatikanets bedste sangere..


Danilo - plant ham på en mark i Jylland og alle ville tro, han var født dèr.

Han vil kun spille kort, når man lover ikke at råbe af hans dårlige spil...


Emilio - Il Drago

Han er er kapitel for sig - læs om den behårede servitrice her! >>



Angelo er en af de mange i vores kvarter, der arbejdede for Alfa Romeo - han har næse for både sang - og hvidvin...


Ballila
har sit øgenavn fra barndommens tid i fascisternes ungdomskorps.

Han mener selv, han taler perfekt fransk, for han har arbejdet i Frankrig...


Ghezzi boede med sin mor til hun døde som 90-årig.
Han har efter sigende aldrig "kendt" en kvinde, selv om kollegerne på Alfa prøvede at købe en dame til ham engang...

Vi passer altid på Ghezzi på årets udflugt, hvor han troligt hvert år har kikkert og paraply med, og er frygteligt bange for at begge bliver stjålet.


Gigi - Il Bergamasco - kan oprigtigt talt være ret irriterende.

Men vi kender alle hans problemer, og når han mangler et sted at bo, er der altid èn, der kan hjælpe ham på Vatikanet...

Artikel fra marts 2002

Vatikanet er vores lokale ARCI-klub henne om hjørnet i Via Bodoni 3 i Milano.

ARCI står for "Associazione Ricreativa Culturale Italiana", og ARCI var oprindeligt Kommunistpartiets fritids-klub.
De Kristliges tilsvarende klubber hedder ACLI, og laver stort set det samme som ARCI.

Billigere vin

Fidusen er at kulturelle foreninger er momsfritagede!

- Og dermed at et glas vin fra Oltrepo-distriktet >> hos os derfor kun koster 0.52€ (2002-priser, red. - € 0,60 i 2010)!

Vores vigtigste kulturelle og rekreative aktiviteter er at mødes i lokalerne i Via Bodoni, der hvis man ikke lige vidste det, sagtens kunne forveksles med en bar!

Men det er altså en kulturel rekreativ forening!
Så derfor spiller vi også kort - scopa og briscola hedder spillene - og så diskuterer vi politik, sport, og kvinder (og mænd!!!) højlydt.


Angelo passer ind imellem baren.
Men han har det bedst foran baren med
et glas i hånden, og så har han "næse" for sang...


Lang "inkubations"-tid

Efter at have frekventeret Vatikanet i otte år begyndte mændene sidste efterår (2001, red.) at spørge mig, om jeg ville spille med, når de manglede en fjerdemand til "scopa".

Det var det endelige tegn på, at jeg var accepteret på Vatikanet.

Vores ARCI hedder egentligt "Forpligtelsen" - "L´Impegno", men omtales af alle i kvarteret som "Vatikanet", fordi de fleste stamgæster er gamle mænd, ligesom i det rigtige Vatikan i Rom.
Eller enkerne efter de mænd, der frekventerede Vatikanet.

Ikke mange kvinder

Jeg er ofte den eneste kvinde, men det har de som sagt vænnet sig til, og faktisk er gennemsnitsalderen blevet lidt lavere siden Sergio og jeg er begyndt at komme på Vatikanet dagligt.

Kvinderne dukker dog op mandag og torsdag formiddag, nå
r der er marked på Piazza Prealpi >>, når der er foreningsmiddage, og når vi tager på den årlige udflugt.

- Og nogle gange for at hente deres mænd,
når der er røget lidt for mange karafler vin over bordene...



Der kan godt ryge en del halvliters karafler over bordet i
løbet af en eftermiddag på Vatikanet...


Altid underholdning

På Vatikanet er der altid nogle, der laver dagens show ud af en samtale.

Italienerne er i grunden fødte skuespillere, og enhver begivenhed kan bruges til at lave en højlydt diskussion, der får andre til at kigge.

Madkultur

Vores kulturelle aktiviteter på Vatikanet er ofte af gastronomisk karkater.

Har man specielle gastronomiske specialiteter på lager, kan man medbringe dem, og dermed udvide de andres horisonter.

Det er mest salami, ansjoser, ost og olie-syltede grøntsager, vi specialiserer os i.

Udflugten i maj

Vi tager også hvert år i maj på en udflugt for at se kulturelle mindesmærker, monumenter og ikke mindst for at prøve at spise nye steder!

Vi gør ligeledes meget ud af at kontrollere den lokale vin og grappa >> når vi er på udflugt.


Ghezzi er altid med på udflugt, og medbringer
hver gang sin kikkert og paraplyen, som han
er bange for bliver stjålet
.

Emilios kælder

Før i tiden foretog vi også gastronomiske udflugter ned i Emilios kælder, men der var meget "fugtigt" i hans kælder, så p.t. er kontrollen af Emilios skinker og San Giovese vin indstillet.


Det kunne blive så "fugtigt" i Emilios kælder, at man kravlede
op derfra, mens han kone Carmela kontrollerede slagets gang
fra vinduet på første sal
...

Musikskole og kunstudstillinger

Vi har skam også en anerkendt musikskole, der øver i villa'en i Via Bodoni 15, som hører med til vores ARCI.

Den lille villa bruger vi også til udstillinger, for lokale kunstnere og stamgæster som Paride for eksempel >>

Vi laver også nogle gange fester for hele kvarteret.
I 1998 holdt vi 5 dages fest med koncerter, debatter og udstillinger på en plads i nærheden

Sergio og Giordano i baren på Piazzale Accursio

M
an kan også leje den lille villa for 50 €, og det gjorde vi til vores bryllup i 1996 >>.

Her stillede stamgæsterne fra Vatikanet selvfølgelig også op, og gjorde deres indlfydelse gældende med et uorganiseret sangkor, hvor specielt Angelos og Valentinos tenorstemmer havde en absolut fyldig plads.

Korets glansnummer var at ligge sig på knæ for min mor, og synge sangen "Mamma" - det glemmer hun og vi andre aldrig...

-syl

Retur til
Folkesjælen >>


Vores bryllup
"Vatikanet´s" festsal>>


Link
Arci >>

Folk på
"Vatikanet"


Mimmo har knald i låget.
Han kan skaffe parfumer fra Versace, som han er chauffør for, og han bliver utidig, hvis han ikke morer sig som her



Brunetto - Lille Bruno - hjælper Mariucca med at skabe forvirring i baren, når han da ikke er kolonihaven.
(Og så er der lidt mindre forvirring i baren)

Bruno er med i et sangkor, for sjov, for hans tilnavn er "den stumme sanger" - men han er god til at bevæge læberne!



L'Alpino
- taler mest
om
sin tid i Alpejæger Korpset.

Han er så nærig, at han betaler sit medlemsskab af Arci en en anden klub for at spare nogle få Euro.

Det må han høre
en del for



Arturo er forelsket
i min mor





















op /\


Copyright © 2001-2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano