Uddannelser

1. december 2008
Bookmark and Share

Skandaløs ledelse har kørt det
statslige universitet i Siena økonomisk

Af David Marc Hansen - Specialestuderende på Universitetet i Siena

David Marc Hansen
Studerende på Cand. Soc. i Politisk Kommunikation & Ledelse ved CBS, og udvekslingsstuderende på Universitetet i Siena.
33 år.

14.11.2008
Reform betyder nedskæringer
på undervisning og forskning >>



Bachelor i Italiensk Erhvervssprog & Int. Erhvervskommunikation samt med en Handelsakademisk Indkøbs- og Logistikuddannelse bag sig.
Har boet i 11 måneder i Bologna, studeret et halvt i Milano og studerer nu i Siena et ekstra halvt år.

Konsekvenser af reformen:

Den 20.11.2008 meddelte rektor for universitetet i Genova, at 10% af undervisningen vil blive skåret væk allerede fra den 1. januar 2009.

Der er omkring 1,8 millioner studerende på de statslige og private universiteter i Italien.

I 2007 afsluttede omkring 300.000 deres universitets-uddannelse. Kun en tredjedel af de studerende klarede uddannelsen på normeret tid.

Ret til doktor-titel

En universitetsgrad giver i Italien ret til titlen "doktor".
En universits-eksamen hedder en "laurea".

For få år siden blev universitets-uddannelserne lavet om, så uddannelser nu normalt er en tre-årig "kort laurea", hvor der så kan tages en to-årig overbygning.


Billige studenter

I 2005 kostede én italiensk universitets-studerende årligt omkring 8.000 euro. I OECD-landene kostedet én universitets-studerende samme år omkring 11.500 euro.

Artikel fra 1.12.2008

Uansvarlig økonomisk styring på statsuniversitetet i Siena har resulteret i et gigantisk underskud, og tvinger universitetet i knæ, med frygt for at byens gamle institution skal decimeres, privateres og fondsstyres.



Her i Siena er nyheden om statsuniversitetets gigantiske underskud kommet som et ubehageligt chok for byens borgere og dets studerende.

Siden år 1240 har universitetet i Siena, været samling for viden og udvikling for hele regionen, endnu før universitetet i Firenze.
I dag høster Siena stor ros og anerkendelse for specielt det medicinske, samt det økonomiske fakultet, der er universitetet varemærke udadtil.

Chokket over den dårlige nyhed skyldes, at det først her i september er kommet frem, at flere års uansvarligt økonomisk efterslæb er blevet hemmeligholdt. Ved offentliggørelsen lød underskudet på godt 170 millioner Euro, men siden da er tallet steget, og er nu havnet på godt 250 millioner Euro.

Altså et astronomisk stort underskud på rundt regnet 1,9 milliarder danske kroner.

Enkelte ledende administratorer er blevet fyret, men bestyrelsen sidder stadig på deres poster.

Dog forventes en retssag at sætte lys på, hvem der kan være skyldige i denne sag.

Men hvordan er det kommet så vidt?

Rent strukturelt har statsuniversitetet i Siena de senere år fået opført flere små afdelinger, spredt rundt i store dele af Toscana, i byerne; Colle Val d'Elsa, San Giovanni Valdarno, Follonica, Grosseto og i Arezzo.

Som et eksempel på den ineffektivitet som universitetets ledelse og administration har udvist, har regeringen, der er pro privatisering af statsuniversiteterne, fremhævet på deres egen hjemmeside, at der i Arezzo kun er tre til seks studerende indskrevet på 2 hold.

På samme side har man sågar latterliggjort det faktum, at der udbydes og afholdes kurser om vine og olivenolier.

Lident gode eksempler på fornuftig og ansvarlig administration, det noget spydige budskab til trods.

Hertil kommer at selv antallet af administrationsmedarbejdere, ifølge den lokale avis, Il Giornale - della Toscana, er uhørt højere end antallet af undervisere (1350 vs. 1060).

I følge Italiens største avis, Corriere della Sera, så har det senesiske universitet det tilfælles med adskillige andre kriseramte universiteter i Italien, at lønningerne til administrationen, såvel som til undervisere, gennem årene har været stigende.

Også antallet af udbudte kurser er væsentligt højere i forhold til det europæiske gennemsnit.

Universitetets bestyrelse, der har været vel tilbageholdende med pressemøder, og i det hele taget anden form for offentlig kommuniké, har i et desperat forsøg henvendt sig først til byens redningsplanke og støtte, verdens ældste bank og et af Italiens største, Monte Paschi di Siena, men forgæves.

Siden har bestyrelsen henvendt sig til regeringen, for at bede om finansielle midler for at overleve.
For til gengæld at lade statsuniversitetet blive transformeret til et halvoffentligt og fondsstyret universitet.

Helt i tråd med regeringens nye lov, 133 - art. 16, om universiteters overgåelse til privat fondsstyring, der lægger op til en kraftig besparelsesplan de næste 5 år.

Regeringen har i første omgang givet grønt lys for planen, da de gerne ser statsuniversitetet i Siena som foregangseksempel for deres universitetsreform.

En efterlevelse af regeringens reform, med en tilhørende mulig overgang til et halvoffentligt fondsstyret universitet, skaber vrede og uro.

Lige nu ved de studerende, professorer inden for undervisning og forskning samt administrationen hverken, om de er købt eller solgt.

På kort sigt skal de studerende finde sig i at have betalt en årsafgift uden at få det, de reelt burde have fået, da undervisere og servicemedarbejdere strejker grundet flere måneders manglende lønudbetalinger
.

Men de fremtidige udsigter ser enddog hårdere ud for de studerende - og deres betalende forældre ikke mindst.

De studerende har ingen garanti for at de kan fortsætte deres kursusretning, da antallet af kurser skæres voldsomt ned, sammenholdt med det faktum at overgangen til et halvoffentligt fondsstyret universitet vil betyde en social skævvridning blandt de studerende.

Sammenholdt med andre private universiteter i Italien vil den årlig undervisningsafgift kunne berammes til en tredobling, og endvidere vil afgiften ikke længere afhænge af ens sociale baggrund som nu.

Det skal også ses i af, at en stor del af de studerende her på universitetet kommer fra Syditalien, der den dag i dag stadig er fattigere end Centrum og Norditalien.

Universitetet i Siena er tæt på ikke at kunne rejse sig igen.
Den krævende diæt studerende og ansatte her skal igennem bliver hård og langvarig.

De studerendes frustrationer har været tydelig at se i dagligdagen her i Siena, hvor offentlige demonstrationer har været synlige, men fredelige.

Bevægelsen mod den nye reform er stadig ret stor hernede, trods den hårde modgang.

Forleden prøvede studerende, professorer og adjunker at forhindre bestyrelsen i at underskrive ansættelseskontrakten af den ny administrator, der er pro regeringen og dens reformer på området.

Meningen var dog mere at få bestyrelsen i tale, der det meste af tiden har holdt sig inden døre. Og det lykkedes.

Talt, råbt og skældt ud blev der, og godt nok lader underskriften vente på sig, men det lader til at være et spørgsmål om tid.

Alt lader dog i skrivende stund til at Berlusconis regering trækker sejren hjem, til stor ærgrelse for mange.

David Marc Hansen

Retur til
Uddannelse <<


Artikler

Universiteterne i Italien >>

Udvekslingsstudent
i Italien >>


Det italienske
skolesystems historie >>


Kæmpe-demo i Rom

Den 14. november demonstrerede over 200.000 studerende, lærere og forældre på og omkring Piazza Navona i Rom.

Demonstrationerne er siden da fortsat dagligt i de fleste større italienske byer.
Mange steder laver man også "open-air"- forelsninger på byernes pladser for at sunliggøre problemet med reformerne.


Folkeskolen bliver også "spare-reformeret"

Undervisningsminister Gelmini er også under beskydning for sin reform af folkeskolerne.

Hun har genindført karakter for opførsel i de iminste klasser. Hun har genindført systemet med én lærer i det indste klasser, og folkeskolerne skal i de kommende skille sig af med 88.000 undervisere og 40.000 andet personale.

Forældrene protesterer som de universitetsstuderende også på gaderne i de italienske byer. De frygter færre mulighed for heldags-skolen og at alle eksperimenter med nye undervisnings-metoder bliver afskaffet.

I 2006 var der gennemsnitligt 18,4 elever i en italiensk folkeskole-klasse.
Gennemsnittet for OECD-lande var 21,5.

I 200 var der i italienske folkeskoler 10,7 elev pr. lærer.
I OECD var der i gennemsnit 13,2 elev pr. lærer.

I 2005 kostede en folkeskoleelev i Italien 6.800 euro.
I OECD kostede en folkeskoleelv 6.250 euro.


Copyright © 2000 - 2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>