Uddannelser

2008
Bookmark and Share
Reform betyder nedskæringer
på undervisning og forskning
Af David Marc Hansen - Specialestuderende på Universitetet i Siena
1.12.2008: Skandaløs ledelse har kørt det universitet i Siena økonomisk >>

David Marc Hansen
Studerende på Cand. Soc. i Politisk Kommunikation & Ledelse ved CBS, og udvekslingsstuderende på Universitetet i Siena.
33 år.



Bachelor i Italiensk Erhvervssprog & Int. Erhvervskommunikation samt med en Handelsakademisk Indkøbs- og Logistikuddannelse bag sig.
Har boet i 11 måneder i Bologna, studeret et halvt i Milano og studerer nu i Siena et ekstra halvt år.

Konsekvenser af reformen:

Den 20.11.2008 meddelte rektor for universitetet i Genova, at 10% af undervisningen vil blive skåret væk allerede fra den 1. januar 2009.

Der er omkring 1,8 millioner studerende på de statslige og private universiteter i Italien.

I 2007 afsluttede omkring 300.000 deres universitets-uddannelse. Kun en tredjedel af de studerende klarede uddannelsen på normeret tid.

Ret til doktor-titel

En universitetsgrad giver i Italien ret til titlen "doktor".
En universits-eksamen hedder en "laurea".

For få år siden blev universitets-uddannelserne lavet om, så uddannelser nu normalt er en tre-årig "kort laurea", hvor der så kan tages en to-årig overbygning.


Billige studenter

I 2005 kostede én italiensk universitets-studerende årligt omkring 8.000 euro. I OECD-landene kostedet én universitets-studerende samme år omkring 11.500 euro.

Artikel fra 14.11.2008
Statsuniversiteterne er i finansiel krise efter indførelse af ny lov, hvor kraftige nedskæringer af de offentlige budgetter truer statsuniversiteternes eksistensgrundlag.

Politikerne er delte, alt imens hundrede af tusinder af universitetsstuderende, undervisere og forældre er ud på gaderne for at kæmpe om statsuniversiteternes overlevelse.



Italien er i finanlsiel krise, og har over længere tid haft en af de laveste vækstrater i EU.

På såvel venstre som højrefløjen har man det sidste årti hver især forsøgt at lave større reformer på undervisningsområdet, for at sætte ind over for statsuniversiteternes stigende udgifter, men forgæves.


Her i oktober er det dog lykkes Berlusconi's regeringsparti Popolo della Libertà (PdL), at lave en gennemgribende reform for de statslige universiteteter, Popolo della Libertà (PdL).
Det skete først ved en hastegodkendelse af dekretet (DL112) i sommerferien, og senere ved en endelig godkendelse af loven (133) mod slutningen af oktober 2008.

Siden loven har været under behandling har den skabt furore på de statslige universiteter overalt i Italien.

Billeder af studerende i rivolte og i decideret kamp mod ordensmagten på banegårde og pladser er gået verden over. Dette er dog kun sentationspressens billeder, og ikke den virkelighed som de fleste studerende oplever det, hvor værdige og sopre demonstrationer er en del er hverdagen for tiden hernede.

Loven indebærer kraftige nedskæringer for universiteterne.

I alt tales der om en nedskæring af budgetterne på hele 1,5 mia. Euro fra 2009 frem til 2013, fordelt på 57 statsuniversiteter (DKK 196 mio. i gennemsnit for hvert statsuniversitet).

Kun godt 30% af de besparelser universiteterne skal opnå, ifølge den ny lov, gives tilbage til universiteterne, og de resterende 70% går i statskassen.
For officielt at rede Italiens kriseramte og resignerende virksomheder, så som nu Alitalia.

Universiteterne frygter kraftigt at spareplanen vil gå ud over universiteternes forskning, undervisning og ikke mindst deres eksistensgrundlag.

Det til trods for at statsuniversiteternes omkostninger til hver studerende her i Italien, ifølge OECD, allerede ligger et godt stykke under det europæiske gennemsnit.

Samfundsrevseren, forfatteren og kunsteren, Dario Fo siger det således "Dette land er ikke længere i stand til kunne garantere noget som helst mere. Det være sig arbejde, pensioner, forskning og sociale ydelser...".

Professor Benenati på Fakultetet for Filosofi med speciale i Politisk Kommunikation på Universitetet i Siena fortæller at "Loven tvinger statsuniversiteterne i knæ økonomisk, og dem der ikke selv kan klare sig med de midler de får tildelt af staten, kan overgå til privat fondsstøtte...noget der ikke er tradition for her i Italien".

Statsuniversiteterne vil være økonomisk ramt, og gå en usikker fremtid i møde, hvor hjerneflugt, fyringer og et ekstremt lavt loft for nyansættelser vil være en del af hverdagen.

Partiformand, Veltroni, fra centrumvenstrepartiet og Italiens største parti, Partito Democratico (PD), vil ikke overraskende helt have sløjfet den nye lov, men Berlusconis regering, og koalitionspartiet - seperatistpartiet Lega Nord - står stejlt fast på reformens indhold.

Dog har Undervisningsministeren, Mariastella Gelmini, i disse dage åbnet op for forhandlinger om eventuelt at forhøje satsen for, hvor meget der skal geninvesteres i statsuniversiteterne.

Men sparekniven lader til at være stukket godt og grundigt ned i bordet.

I skrivende stund (14.11.2008, red.)) er over 200.000 tusinde studerende på gaderne i Rom.

Fagforeningerne lover generalstrejke landet over i morgen, og at loven (133) skal undersøges nærmere af domstolene. De mener loven muligvis er konstitutionsstridende.

Så det sidste ord om denne sag, er endnu ikke sagt, men det ser ikke just lyst ud for statsuniversiteterne.

David Marc Hansen

Kilder:
ISTAT, OECD, La Repubblica, Corriere della Sera

 

Retur til
Uddannelse <<


Artikler

Universiteterne i Italien >>

Udvekslingsstudent
i Italien >>


Det italienske
skolesystems historie >>


Kæmpe-demo i Rom

Den 14. november demonstrerede over 200.000 studerende, lærere og forældre på og omkring Piazza Navona i Rom.

Demonstrationerne er siden da fortsat dagligt i de fleste større italienske byer.
Mange steder laver man også "open-air"- forelsninger på byernes pladser for at sunliggøre problemet med reformerne.


Folkeskolen bliver også "spare-reformeret"

Undervisningsminister Gelmini er også under beskydning for sin reform af folkeskolerne.

Hun har genindført karakter for opførsel i de iminste klasser. Hun har genindført systemet med én lærer i det indste klasser, og folkeskolerne skal i de kommende skille sig af med 88.000 undervisere og 40.000 andet personale.

Forældrene protesterer som de universitetsstuderende også på gaderne i de italienske byer. De frygter færre mulighed for heldags-skolen og at alle eksperimenter med nye undervisnings-metoder bliver afskaffet.

I 2006 var der gennemsnitligt 18,4 elever i en italiensk folkeskole-klasse.
Gennemsnittet for OECD-lande var 21,5.

I 200 var der i italienske folkeskoler 10,7 elev pr. lærer.
I OECD var der i gennemsnit 13,2 elev pr. lærer.

I 2005 kostede en folkeskoleelev i Italien 6.800 euro.
I OECD kostede en folkeskoleelv 6.250 euro.


Copyright © 2000 - 2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>