Nekrolog

2009
Bookmark and Share

Susanna Agnelli blev 87

August 2009:
Arvestrid for åbne vinduer i Agnelli-familien >>



Susanna som borgmester



Erindringsbogen:
Vi gik klædt i matrostøj

Artikel fra maj 2009
Susanna Agnelli gik i matrostøj som barn, blev gift med en greve, gav gode råd i et ugeblad, var Italiens eneste kvindelige udenrigsminister og velgørenheds-igangsætter.


- Høj, gråt hår, altid solbrændt. Et klart og ironisk blik i øjnene og en umiddelbar lighed med broderen Gianni >>. De kalder hende Suni. Hun er en modig kvinde med èt dominerende karaktertræk, ærlighed.

Sådan beskrev journalisten Enzo Biagi Susanna Agnelli for cirka ti år siden i et portræt.

Jeg "mødte" Susanna for lidt flere år siden på siden med læserbreve i det populære ugeblad "Oggi".

Når vi var på besøg hos tante i San Remo blev ugeblade som "Oggi" fortæret på terassen, og Signora Agnellis lakoniske svar til læserne fik mig ofte til at skraldgrine:

- Naboerne kigger ind af vores vinduer, når vi laver mad og spiser, skrev en læser, der underskrev sig som "den desperate".
- Luk skodderne eller lev med det! lød svaret fra "Suni".


- Min forlovede insisterer efter mange år på at holde ferie alene. Hvordan vil De vurdere vores forhold?
- Afsluttet, svarede signora Agnelli.

- Min mand vil give vores søn fornemme navne, jeg er mere til normale navne. Hvad skal vi gøre?
- Køb en hund. Kald den hvad I vil, den beklager sig ikke.


Susanne begyndte efter hårde lønforhandlinger sin karriere som brevkasseredaktør for "Oggi" i 1983.

- Vores blad er ikke så velhavende, vi har ikke så mange penge, lød redaktørens svar til hendes lønkrav - og han syntes faktisk, hendes krav var lidt pinligt for så rig en dame.

Da de blev enige gav Susanna ham adressen på en velgørenhedsfond, som honoraret skulle sendes til - og så blev redaktøren pinligt berørt over sig selv.

Mødte aldrig "almindelige mennesker"

Susanna var nummer tre af Edoardo Agnellis og amerikanske Virginia Bourbon del Montes syv børn.

Hun gik som de andre seks "Klædt i matrostøj" som barn - det var navnet på den meget ærlige erindringsbog, hun i 1975 skrev og udgav om hendes barndom og ungdom i Agnelli-imperiet.

Som de fleste andre børn i Agnelli-famlien giftede Susanne sig til med en adelig - vi omgikkes kun adelige, og fik aldrig lejlighed til at møde "almindelige mennesker", skriver hun i erindringsbogen.

Gianni Agnellis eneste fortrolige...

Når Susanne var i Rom boede hun i den ejendom, hvor også broderen og Fiat-præsidenten Gianni Agnelli >> havde sin Rom-residens.

Hele livet igennem havde Susanna og Gianni et tæt forhold, og det var en kendt sag, at Fiat-præsidenten ofte vendte forretnings- og andre problemer med søsteren.

Da Gianni først døde i 2003 og året efter broderen Umberto, var det efter sigende Susanna, der overtog rollen som familieoverhovede for den meget store Agnelli-familie.
Det var hende, der sagde god for at Luca Cordero de Montezemolo >>, Sergio Marchionne og John Elkann >> overtog styringen af Fiat-imperiet.

Kvinderne i Agnelli-imperiet er ellers mest kendt for deres fejlfrie "stil", deres gode uddannelser og smag, og for evnen til at holde mund og leve en omend forgyldt, men absolut også tilbagetrukken tilværelse.

Sådan var det ikke med Susanna, der aldrig holdt sig tilbage for at blande sig og gøre en personlig indsats.

Hendes offentlige liv begyndte allerede under 2. Verdenskrig, hvor hun arbejdede for Røde Kors.

6 børn på ti år


I 1945 giftede hun sig med Greve Urbano Ratazzi, med hvem hun på kun ti år mellem 1946 og 1956 fik seks børn - Ilaria, Samaritana, Christiano, Delfina, Lupo og Priscilla.

Parret blev skilt efter 30 års ægteskab i 1975, og boede inden da en årerække i Argentina.

Fra 1974 til 1984 var Susanna Agnelli borgmester i Monte Argentario i Grosseto-provinsen i den sydlige del af Toscana.

Her blev hun allerede inden nogen havde hørt om grønne miljøforkæmpere i Italien kendt som en habil modstander af den såkaldte "cementificering" - altså ukontrolleret byggeri - af områdets naturskønne kystarealer.

- Det er bedre at stoppe gravkøerne inden de starter, end at vente på at ulovligt byggeri bliver gjort lovligt, sagde Susanna dengang.

Eneste kvindelige udenrigsminister

I 1976 blev hun valgt til deputeretkammeret for Det Repubblikanske Parti. I 1983 blev hun senator og vice-udenrigsminister.
I 1995 bliver hun Italiens foreløbig eneste kvindelige udenrigsminister i Lamberto Dinis regering.

Som halvt amerikansk talte Susanne Agnelli i modsætning til de fleste af både hendes forgængere og efterfølgere på den post blandt andre sprog naturligvis også flydende engelsk.

I den periode udtalte hun blandt andet, at "den nordlige verden skylder syden meget, men syden skal fortælle os, hvad de ønsker og hvorfor".

En bemærkning, der både var møntet på verden som helhed, men også på det syditalienske problem >>.

Susanna Agnelli var hele sit liv indvolveret i velgørenhedsarbejde, og introducerede efter fransk inspiration i 1992 tv-indsamlingen "Telethon" i Italien. Et show, der stadig hvert år indsamler millioner af euro, der alle går til forskning på sundhedsområdet.

Den daværende programansvarlige for det statslige tv Rai var ikke overbevist om ideen, men Susanna fik sin vilje:

- Nu prøver vi. Og går det galt, så betaler jeg, var den sætning, der overbeviste Rai-manden til at sende første udgave af det, der i dag er en årligt tilbagevendende tv-succes.
Susanna var ved sin død stadig præsident for "Telethon" >>.

"Tak" - sådan mindes Telethon Susanna Agnelli:


Susanna og Lapo Elkann >>

-syl

Agnelli-artikler
Gianni Agnelli >>

Luca Cordero
di Montezemolo >>


Lapo og John Elkann >>


Sussanas modsætning:
Signora Berlusconi >>

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Copyright © 2000 - 2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>