Folkesjælen

1998

Bookmark and Share

Spillelyst og overtro hører sammen


August 2009: 980 millioner kroner i lottopræmie >>


Artikel fra august 1998
"Heldet er blindt, men uheldet har et glimrende syn",
siger barmanden Antonio i min gade opgivende, når hans "investeringer" i diverse italienske lottospil, fodboldtipning og travløb endnu engang har givet et skuffende resultat.

Antonios bar er centrum for kvarterets moderate spillefugle.

Moderate, fordi de ikke spiller sig fra hus og hjem, men alligevel er så grebet af spillelidenskaben, at de udover mange penge også spilder uendeligt meget tid med spilleriet.




Antonio og vennerne kunne nemlig ikke drømme om at købe en allerede udflydt tips- eller lottokupon.


Det ville ødelægge hele fornøjelsen, da hverken han eller de andre endnu har haft den ultimative fornøjelse, det må være at vinde "den store præmie".

Og selv om Italien ikke er USA, er gevinsterne såmænd ganske pæne hernede.

Rekorden for den største gevinst blev slået for et par måneder siden i et lottospil, hvor en heldig spiller kunne hæve den nette sum af 14 milliarder lire - 54 millioner kroner.


Denne heldige spiller vandt faktisk på en maskinelt udfyldt kupon, men det ignorerer Antonio og vennerne
, mens de fortsætter deres endeløse samtaler om udfyldningen af de næste kuponer.

En vigtig ingrediens i de samtaler er napolitaneren Giovanni, der er i stand til at forvandle drømme til numre, man med "garanti" om held skal spille på.

I hans fødeby Napoli findes der et sæt faste regler om, hvordan en drøm forvandles til numre.


Og selv om han aldrig har lært at læse, kan Giovanni alle varslerne fra den napoletanske drømmebog "Smorfia'en" udenad.


Giovanni er også selv spiller, og derfor hænder det, at det er ham, der forhører sig om andres drømme for at få "heldige" tal.


Han er tit efter mig og mine drømme.

Han har åbenbart en ide om, at en udlændings drømme skulle være ekstra gode.

Men Giovanni er også vigtig for Antonio og de andre, fordi han er en heldig mand.

Som alle ved, smitter held af på dem, der er i nærheden.
Giovanni er dog ikke så heldig, at han har vundet den store gevinst.

Hans held begrænser til at vinde de kurve med vin og madvarer,
som barerne udlodder op til højtiderne.


Giovanni har endnu ikke passeret en højtid uden at have bragt mindst en kurv med madvarer og vin hjem til familien.


(Jeg lider af mareridt ved tanken om, hvordan Giovanni og hans kone får plads til alle kurvene. De er ret store, og jeg må huske at spørge ham, om det mareridt også har et nummer, som jeg kan bruge på min næste lottokupon!).


Jeg har min tvivl om Giovannis held i virkeligheden er held.

Han har faktisk sin daglige gang på temmelig mange barer, og har derfor automatisk en noget større sandsynlighed end almindeligt tørstige sjæle for at vinde en gavekurv.


Den teori holder jeg for mig selv, for ikke at ødelægge både stemningen på Antonios bar og Giovannis evne til at tiltrække held.


Som alle ved, er held også en meget skrøbelig ting.


Det er for eksempel helt sikkert, at der ikke bliver nogen gevinst, hvis Franco går forbi eller besøger baren, mens kuponerne udfyldes.


Spillerne hos Antonio ved nemlig, at Franco er en "iettatore":
En ulykkesfugl,
og deraf følger, at han ved sin blotte tilstedeværelse er i stand til på et øjeblik at udslette Giovannis positive indflydelse.


Faktisk findes der en historie - og det er ganske vist - om et fodboldhold i de lavere rækker, der rykkede op efter at have ansat en mand, der var kendt som "iettatore" til at bringe uheld over modstanderne.


Hvorfor Franco bringer uheld, ved jeg endnu ikke, for det bringer tilsyneladende også uheld blot at tale om ham.


Jeg kan heller ikke spørge Franco selv, for han ved ikke, at han bliver betragtet som en ulykkesfugl.


Men jeg har bemærket, at selv personer, der påstår, at de ikke er overtroiske, diskret strækker pegefingeren og lillefingeren ud, og danner et par beskyttende "horn", når Franco går forbi.


"Horn"
virker bedre end krydsede fingre i Italien, og vil man ikke lave dem selv, kan horn af alle slags købes i enhver kiosk.

Så vidt jeg kan se på udbredelsen, er der mest beskyttelse i røde plastikhorn.

Man banker heller ikke under et træbord i Italien, men rører derimod ved jern.


En skik som italienske mænd har forandret til, at det beskytter mod uheld at røre et vist sted i de lavere kropsregioner.


Prøv for eksempel at se, hvor fodboldspillernes og trænernes hænder ligesom tilfældigt bevæger sig hen inden et straffespark.


Det her kunne jo tyde på, at italienerne er et overtroisk folk, og det virker derfor helt forkert, når den ene statistik efter den anden forklarer, at kun 35 procent af italienerne er overtroiske - når de altså selv skal sige det!


Andre statistikker gennemhuller da også den påstand.


Udover at konsultere den napoletanske drømmebog og heldige personer, opsøger mellem 12 og 15 millioner italienere for eksempel hvert år en "mago" - en magiker, troldmand, klog kone, heks, mystiker, eller hvad man nu foretrækker at kalde dem.


Den branche har kronede dage, hvad et blik i telefonbogen bekræfter.

"Magikernes" annoncer er blandt de største, de mest farvestrålende, og dermed de dyreste, og der bliver flere og flere for hvert år.


En af de ny "magikere" er Dario, som var maler og kørte rundt i en 15 år gammel Volvo, da jeg lærte ham at kende. Han skiftede kvarter og job for nogle år siden.


Nu hedder han "Oraklet Ghebrah"
, skilter med en doktorgrad i Esoterisk Videnskab fra USA., og kører i en splinterny japansk sportsvogn.

Og som de cirka 30.000 andre praktiserende magikere i Italien, kan Dario - undskyld - Oraklet Ghebrah mod "passende" betaling garantere evig kærlighed, sundhed, ulykke for dine fjender, og selvfølgelig også held i spil.


Antonio og vennerne benægter dog hårdnakket, at de kunne finde på at henvende sig til en "mago" i jagten på den store gevinst.

De foretrækker at sætte deres lid til Giovannis held, og at undgå nærkontakt med Franco.


Og så håber de, der en dag kommer en pukkelrygget mand forbi, og at de kan nå at røre ved puklen, uden at manden opdager det.

"Større garanti for held kan man ikke få", påstår Antonio, og tilføjer, at han skam ikke er overtroisk.

-syl


Copyright © 2001-2012. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano