Uddannelse

Juli 2011

Bookmark and Share

Den italienske folkeskole

Den italienske folkeskoles historie >>



Eva Ravnbøl skriver begejstret
om skolemaden i Rom >>

2004
Fra mellemskolen og op betaler man selv bøgerne i Italien.
Domenico Persico i Lodi syd for Milano begyndte den 8. september i 2. mellem (7.klasse) - og hans forældre måtte af med 313,93 € for bøgerne til det skoleår.



Irene Caputo og hendes forældre måtte slippe 594 €, da hun samme dag begyndte i 1. gymnasieklasse i Milano.

Undervisningsministeriet fastsatte indtil sidste år et maksimum-udgifter til bøger.

For Irenes klassiske gymnasium var loftet 217 € i 2003, men det slog altså langt fra til i 2004, hvor der ikke længere er et officielt loft for bog-udgifterne.
(Kilde: La Repubblica)

2004
Der var 839.647 folkeskolelærere - 79% kvinder.
Gennemsnitslønnen (netto) var for lærere i de første klasser 1.331 € - for mellemskolelærer 1.429 € - og for gymnasielærere o.lign. 1.460 €
(Kilde CISL-Scuola 2004-2005)


I 2003

var der 9 millioner italienske skolebørn.
56.800 flere end i 2002.
18,5% i børnehaver, 31,3% i elementær-skolen,
20,4% i mellemskolen og 29,7% i gymnasier eller fagskoler


2002
83,6 procent af unge forstætter skolen efter de obligatoriske otte år (1991 = 70,8 %)
( Kilde Istat )


2000

Der er 59.938 offentlige skoler i Italien

25.207 er børnehaver,
19.068 er "Elementærskoler" (1.-5. klasse).
8.496 "Mellemskoler" (6.-8- klasse).
7.166 "Superiore" (Overbygning/Gymnasier).





Folkeskolen - 1. til 8. klasse
I Italien er der 8 års obligatorisk skolegang, men den italienske skolelov er under stadig forandring.

(Juli 2006: Der blev faktisk vedtaget en ny skolelov i efteråret 2005, der skulle gøre skolegang og uddannelse obligatorisk til det fyldte 18. år.
Men den nye regering bremsede straks for den nye skolelov, og det er endnu uvist, hvordan det italienske skolesystem ender med at se ud. Red.
)



Den tidligere centrum-venstre-regering (1996-2001) ville indføre 9 å
rs skolepligt, mens den nuværende centrum-højre-regering vil beholde de otte år formelt, men insisterer i stedet på, at alle unge får i alt 12 års skolegang - og at det er obligatorisk at være i skole eller under uddannelse indtil det fyldte 18. år.

Den nuværende regering vil ligeledes beholde systemet med adskilte elementærskoler i fem å
r, og derefter en mellemskole fra 6. til 8. klasse.

Elementær- og mellemskolen
Nogle steder bruger man skole-uniformer i Italien (det er nu mere en slags forklæder, man har udenover sit normale tøj).

Man bruger denne type uniform i "scuola materna" (børnehave-børnehaveklasse). og i de fem klasser i "scoula elementare" - elementær-skolen, som man begynder i, når man er 6 år gammel.

Efter femte elementærklasse kommer man i scuola media - mellemskolen, der afsluttes i 8. klasse.
Derefter begynder man på gymnasium, handelsskole eller en faglig uddannelse på en håndværkerskole.

Lørdag er ofte skoledag
Mange italienske skoler har stadig skoledag om lørdagen.
Det betyder, at man ofte går i skolen færre timer hver dag, og derfor slutter omkring klokken et eller to - men altså seks dage om ugen.

Det bliver dog mere og mere normalt, at man kun går i skole fra mandag til fredag.
Mange skoler har i dag heldagsskole med fritids-ordninger efter de faste skema-timer.

Mere udenadslære - og flere eksamener

I italienske skoler er der mere udenadslære end i de danske, og helt fra de små klasser slutter skoleåret med eksaminer, som en del faktisk dumper til.
De dumpede skal så bruge sommerferien til at læse, og se om de kan komme op i næste klasse.

Man underviser stadig meget i den antikke kultur fra Romertiden og fra de gamle grækere, og også i kunsthistorie, som Italien jo er rig på.
I 1995 var der en lærer for hver 11 elever i elemæntæskolen.

Dårlige til sprog
Man taler meget om, at skoleelever skal tale bedre engelsk, men i engelsktimerne terper mange mest grammatik, fordi lærerne ofte kun har studeret engelsk og ikke selv taler godt.

Alt fjernsyn er med synkroniseret i Italien, så man vænner sig heller ikke til at høre fremmede sprog.
Og så synes italienerne ofte, det er pinligt, hvis de ikke taler et fremmed sprog perfekt.

Lektier i sommerferien
Man har stadig tre måneders sommerferie fra cirka midt i juni til cirka midt i september, men også dem, der ikke dumper, får lektier for i sommerferien!
Mange endda!

Betaler selv bøgerne
I elementærskolen betaler skolen bøgerne, men i mellemskolen skal forældrene betale, og også i gymnasiet.

Videre i uddannelses-systemet - Universiteterne >>


Juni 2001
Læser-spørgsmål

Vi vil gerne stille nogle spørsmål vedrørende det italienske skole system
Hvordan opfører eleverne sig over for deres lærer?
Har de stor respekt for lærerne?
Og så vil vi gerne have alt det information, du har på det italienske skolesystem
Hilsen
Niels Brøker - Viborg


Hej Niels, her er svar på nogle af dine spørgsmål:

Jeg tror, italienske elever opfører sig mere eller mindre som de danske, bortset fra, at man i de større klasser altid siger De til lærerne.

På de private skoler kan det være anderledes, men langt de fleste børn går i offentlige skoler i Italien.

Privatskoler i Italien koster familierne omkring 40.000 kroner om året (Tal fra 2004, red.) , men den nye regering har lovet at give større tilskud til de private skoler, hvoraf mange er katolske skoler, hvor det for eksempel er nonner, der underviser.

I Elementær-skolen (de første fem år) har mange en slags skole-uniform på, men det er i virkeligheden en slags forklæde uden på det normale tøj.

I Italien er debatten om elevernes mobiltelefoner også meget oppe for tiden.

En inspektør er af en forælder blevet meldt til politiet for at have konfiskeret en elevs mobiltelefon.

Et andet sted er en inspektør kommet i modvind, fordi hun krævede, at eleverne om sommeren holdt op med at klæde sig i shorts og andet tøj, som efter hendes mening hører mere hjemme på en badeferie end i klasse.

Lærere bestemmer ikke selv,
hvor de vil arbejde

Italien har et stort problem med lærerne.
Lærere bliver ansat efter store konkurrencer, der afholdes med årelange mellemrum, og så bliver de sendt derhen, hvor man fra centralt hold mener, der er mest brug for at ansætte flere lærere.

Mange lærere er derfor nødt til mod deres vilje at flytte til andre byer i landet, og mange bliver sat til at undervise i fag, der ikke har deres interesse, eller som de ikke er specialiserede i.

Det giver desværre en masse umotiverede lærere.

Derudover har skolerne et problem med sprogundervisningen.
Alt TV i Italien er synkroniseret, så heller ikke unge mennesker er vant til at høre fremmedsprog.

Desværre er mange af for eksempel engelsklærerne vældig gode til engelsk grammatik, som de har studeret grundigt, men meget dårlige til at tale engelsk.

Det har dog hjulpet en smule på italienernes sprogkundskaber, at mange i de senere år er blevet mere fortrolige med f.eks. internet.

Debat om undervisningen
Også undervisningsstoffet er til debat næsten altid i Italien.

For eksempel blev man indtil for få år siden ikke undervist i historien fra 1900-tallet.

Man stoppede simpelthen ved Italiens samling i 1860-70'erne, måske fordi man fandt talen om fascismen under Mussolini fra 1922 til 1943 og nederlaget i Anden Verdenskrig for pinligt.

I dag studerer unge i gymnasiet dog 1900-tallets historie.

Teoretisk
Undervisningen generelt i Italien - tror jeg - er mere teoretisk end i Danmark.

Mere terperi og udenadslære, men der er helt sikkert store forskelle fra skole til skole, og fra by til by.

For eksempel kender næsten alle i Italien to tunge litterære værker som Dante's Guddommelige Komedie og Manzoni's De Trolovede, mens få kan placere Danmark på et Europa-kort. (Vi bliver ofte forvekslet med Holland!).

Italienske elever ved også meget om de romerske og græske guder og myter, mens den moderne historie altså ofte bliver overset.

Jeg håber, du kan bruge noget af ovenstående, ellers skriv igen,
venlig hilsen,

Charlotte Sylvestersen - www.italy.dk

-syl

Fakta
om børn >>

Retur til
Uddannelse <<


Link
Det italienske
undervisnings-
ministeriums
hjemmeside >>

Eksperter i
italienske skoler:
De danske mødre
i Italien >>

op /\

Uddannelsesniveau
I 1991 havde 45 % af italienerne udelukkende elementærskolen
(5 år) som baggrund.

31 % havde også
en mellemskoleeksamen
(5.-8. klasse)

18 procent havde et Diplom - det vil sige en studentereksamen

4 procent havde i
1991 en universitetseksamen
= Laurea

2 % var analfabeter

I 1996-1997 var
81,4 % af unge
indskrevet på skoler udover grundskolen
(1.-8. klasse)



Indskrevet på universiteterne

1995:

41 % af unge med overbygning (studentereksamen = maturità) efter folkeskolen

 

 


Copyright © 2000-2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano