Helgener - Sicilien

Maj 2011
Bookmark and Share

Santa Lucia er øjnenes helgen


Inden skandinaverne gik over til den moderne kalender faldt den
13. december i følge den julianske kalender på årets korteste dag.

Derfor holdes der stadig "lys-fester" i Lucias navn.

I Nordeuropa og specielt i Sverige er Lucia lysets helgeninde.

Faktisk vælger svenskerne hvert år i tv en national Santa Lucia, der deltager i "retur-optoget" i Siracusa den 20. december.

Santa Lucia sangen er af napoletansk oprindelse.



Sølvstatuen af Lucia under optoget i Siracusa den 13. december.





Maleren Caravaggio malede "Lucias begravelse" under et ophold i Siracusa i 1608.

Lucia var en ung pige fra en rig familie i Siracusa på Sicilien, der mens det endnu var forbudt at være kristen i slutningen af 200-tallet var blevet omvendt.

Lucia afslår på grund af sin tro at blive gift med den mand, familien har valgt til hende. Under en rejse til den hellige Santa Agatas grav i Catania afgiver hun løfte om kyskhed.

Hun beder også den hellige Agata om at gøre moderen rask - hvilket sker, da hun kommer hjem til Siracusa.


Det gør Lucias tro endnu mere stærk, og udover at nægte at gifte sig, begynder hun også at forære sine rigdomme til de fattige.

Siracusa fejrer Lucia med en stor procession fra Domkirken til kirken Santa Lucia al Sepolcro >> den 13. december.

De troende har bare fødder, og optoget afsluttes af "kavallerer" i 1700-tals-dragter.

Tømrer-lauget med grønne huer bærer en "kasse" - Il Simulacro - med relikvierne fra Lucia, og ovenpå står en 80 kilo tung sølvstatue af hende.

I den ene hånd har hun et fad med øjne.
Il Simulacro er et overdådigt eksempel på barokken fra Siracusa og stammer fra begyndelsen af 1600-tallet.

I otte dage kan folk besøge Lucias grav, og på ottendedagen den 20. december går processionen den anden vej.




Ilden ville ikke brænde Lucia


Den forsmåede kæreste melder Lucia til den romerske konsul Pascasio i Siracusa, der udsætter Lucia for al slags tortur for at få hende til at opgive sin tro og gifte sig, sådan som traditionerne foreskriver:

Lucia bliver lukket inde i et et bordel, trukket hen ad gaderne af to okser, overhældt med brændende tjære, men intet påvirker tilsyneladende den unge pige.
Til sidst beslutter man sig for at brænde hende, men flammerne "bider ikke på" Lucia, og man er derfor nødt til at halshugge hende.

Lucia´s jordiske rester bliver i 1038 stjålet af den byzntinske general Giorgio Maniace, der tager hende med til Konstantinopolis - det nuværende Istanbul.

Her bliver Lucia indtil korsridderne indtager Konstantinopolis i 1204. Dogen Enrico Dandola bringer hende til Venedig, hvor hun bliver gen-begravet i S. Geremia-kirken.

Siracusa må nøje med få relikvier

I Siracusa må man nøjes med tre stykker ribben, noget af en arm, og i Domkirken i Siracusa har man et slør, en kjole og sko, som siges at have tilhørt Lucia.

Stykket af armen blev så sent som i 1988 givet til byen af Venedigs kardinal Marco Cé.


De fleste af Lucia´s jordiske rester ligger i Venedig

En folkelig leggende siger, at Lucia også fik fjernet øjnene som en del af torturen, og derfor er hun i dag øjenenes helgen.

Lucia er også elektrikkernes helgen.


På helgebilleder er hun ofte afbilledet med en kop eller et lille fad med to øjne på.


Lucia med øjnene

Lucia-gaver til søde børn

I de nordlige italienske regioner - Trentino, Lombardia, den vestlige del af Emilia-Romagna og den sydlige del af Veneto ved Verona - fik børnene tidligere "Lucia-gaver" den 13. december.
Børnene skrev ønskesedler til Santa Lucia - de gode fik gaverne, de uartige fik kulstykker!

Børnene skulle blive i sengen og vente på gaverne - hvis børnene kom til at se Lucia og æslet, der hjalp hende med at komme rundt med gaverne, risikerede de nemlig at blive blinde!


Lucia´s kiste under alteret i kirken i Venedig

-syl

Retur til
Helgener <<


Retur til
Siracusa <<


Link
Lucia har sin egen blog >>
"Lucia´s venner" arbejder for at hendes jordiske rester skal flyttes permanent tilbage til Siracusa.

Geremia-kirken >>

I 2004 var Santa Lucia´s jordiske rester på
kort visit i fødebyen.


Hun blev sejlet til Sicilien fra Venedig om bord på et militærskib.
Returrejsen foregik i helikopter.


Blev stjålet i 1981

Den 7. november 1981 blev
kisten med Santa Lucia
stjålet, men den belv
dog hurtigt leveret tilbage.

Sølvmasken over hendes
ansigt blev lavet i 1955.

I 1998 blev kirken i Venedig
offer for en påsat brand
- men Lucia blev reddet.

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\


Copyright © 2006-2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano