Uddannelse

2004

Bookmark and Share

Rikke var udvekslingsstudent
i Siena tre måneder i 2004





Studiebrevene fra Rikke:

1: Sex and Siena

2: Advarsel - italienske verber
3: Valgfeber - amerikansk valgkamp i Siena
4: Hurra, hurra, hurra - dansk fødselsdag i Siena
5: Se & Hør i Siena


5: Se & Hør i Siena
Jeg indrømmer det blankt:
jeg er ved at være godt og grundigt træt af Siena.


Og jeg gør det helt uden at blinke til trods for, at jeg godt ved, det ikke er velset blandt mine omgivelser.

I stedet bør jeg jo prise mig lykkelig for overhovedet at have fået muligheden for at studere i Siena, Toscanas perle; jeg bør nyde den sidste tid, suge viden til mig og springe glædelysten på hovedet i de italienske verber… det lyder også alt sammen rigtig fint, men jeg røvkeder mig altså.

Intern sladdermekanisme
Siena er lille… sådan virkelig lille; på man-kan-ikke-slå-en-skid-uden-naboen-hører-det-måden.

Det er en uopslidelig gåde for mig, hvordan informationer af enhver karakter kan viderebringes fra den ene ende af byen til den anden på et splitsekund, mens det italienske postsystem (som jo godt nok ikke er kendt for deres effektivitet) er flere uger om samme procedure. Hmm…er der mon tale om en intern sladdermekanisme, som os ’stranieri’ ikke kender til?

Siena – et ’live Se & Hør’
Det er lørdag morgen (ja okay, middag måske), og jeg er på vej ned til den lokale kiosk, da jeg hører en fløjten bag mig.

De satans italienere!
Kunne de da ikke for pokker lade være med konstant at lægge an på én?

Jeg vender mig om (tænk nu hvis han var prinsen på den hvide hest?) og hvad ser jeg?
– En fugl.



Okay: JORDEN KALDER RIKKE.
Jeg skynder mig hen til kiosken (sådan lidt flov over brøleren med Piphans), får ordnet mine indkøb (på italiensk selvfølgelig) og er på vej ud af igen da jeg bliver stoppet af en ældre mand, der må have hørt mig brillere ved disken.

”Læser du ikke på Università per Stranieri?”, spørger han mig.

Før jeg når at få svaret fortsætter han:
”Din lærer har godt fortalt mig, at du er en god elev”.

Så er det lige man ser mig stå med åben mund og polypper;
Say What?
Hvor filen kender han min lærer fra?

Og hvorfor er det lige, at de har diskuteret mine italiensk kundskaber?

Kan I så se, hvad jeg mener?

Man kan jo for dælen ikke engang gå en tur i kiosken uden at støde på sladdermekanismen.

Man kunne faktisk fristes til at kalde Siena for et ’live Se & Hør’.

Der er selvfølgelig den alternative løsning, at manden forsøgte at lægge an på mig, men episoden med Piphans taget i betragtning synes jeg bare, vi skal lade den mulighed passere.

Provins-syndromet
Jeg har altid været enormt fascineret af min mormor, som er flere timer om at handle ind, fordi hun lige skal snakke med Fr. Jensen, Fr. Hansen og alle de andre.

Hun kender hele Korsør og omegn, og du kan roligt regne med hende, hvis du vil vide, hvad der rører sig ude på ’Lars Tyndskids marker’ (og det er ikke så lidt endda, kan jeg godt sige jer).

Før i tiden kunne jeg ikke lade være med at blive en lille smule misundelig på min mormor på sladderfronten.

Tænk jer, at vide alt om alle der er værd at vide noget om.
Bare det var mig…

Men ærlig talt, nu hvor jeg har stiftet personligt bekendtskab med ’provins-syndromet’ her i Siena, er det ikke længere så skide spændende.

Det er faktisk røvirriterende!

Man kan ikke foretage sig en hylende fis uden resten af byen er med på en lytter.

Der er gået totalt paparazzi i den.

Weekendudflugt til storbyen
Derfor besluttede jeg og mine roommates at tage på en weekendudflugt til storbyen. Ahh, frisk luft.

I Milano er der ingen, der giver en fløjtende fis. Ingen kommentarer efter dig på gaden (selv fuglene holder deres kæft), ingen sladder i hjørnerne, ingen mistænksomme blikke.

Man er en ’nobody’ og aldrig har det føltes så rart! Rundt omkring i bybilledet ser man overvejende ’jeg-er-for-kendt-til-det-her-sted-typer’ og nybagte mødre i ’killer-stillethæle’ med deres designerbabyer på armen og en Gucci-beklædt tæppetisser i snor.

Med det in mente er det jo egentlig ret forståeligt, at jeg, den omvandrende leverpostej, ikke inkasserede så forfærdelig mange blikke under opholdet.

Der skal sgu en god portion humor til, at tro man kan konkurrere med modella-typer som dem.

Hjemve

Tilbage i Siena, er jeg efterhånden begyndt at tælle dagene til, jeg skal hjem på juleferie.

Familie, venner, flæskesteg og rent vasketøj (sådan rigtig rent).

Mmm… kan ikke vente!

Men det går jeg selvfølgelig ikke rundt og siger hernede; mine medstuderende er nemlig stiltiende blevet enige om, at det er sådan liiidt pinligt at indrømme, at man er træt af Siena.

Det er klart, det må man ikke – folk skulle jo nødig begynde at sladre.


Rikke

Retur til
Bo i Italien <<

Artikler
Siena >>

Malene studerede
i Perugia >>


Italienske universiteter >>

Udvekslingsstudent
i Italien >>


Boligsøgning
for studerende >>



I 1987-88 deltog
3.244 studenter i Europa
i Erasmus-programmet.
Tallet var i 2000-2001
steget til 111.084
(Kilde:EU-kommissionen)


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Copyright © 2006-2015. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano