Uddannelse

2004

Bookmark and Share

Rikke var udvekslingsstudent
i Siena tre måneder i 2004





Studiebrevene fra Rikke:

1: Sex and Siena

2: Advarsel - italienske verber
3: Valgfeber - amerikansk valgkamp i Siena
4: Hurra, hurra, hurra - dansk fødselsdag i Siena
5: Se & Hør i Siena



4: Hurra, hurra, hurra...
”I dag er det Rikkes fødselsdag, hurra, hurra, hurra…”

Mine bedsteforældre (hele vejen fra DK) gav den hele armen, da de fredag morgen vækkede mig med fødselsdagssang for fuld udblæsning.

Bag dem stod mine roommates, lettere fortvivlet over situationen – det er ikke hver dag, man oplever et musikalsk indslag af den kaliber.

Det var min fødselsdag.

Og ikke nok med at jeg skulle fejre den store dag i udlandet væk fra det meste af min familie og venner - jeg fyldte også 19 år:

Den kedeligste alder man overhovedet kan forestille sig.

Hurra for mig, siger jeg bare!

1 år tættere på senior rabat
Jeg mener, hvad får man ud af at fylde 19?
Man kunne fristes til at mene at, at livet bliver mere underholdende, jo ældre man bliver, om ikke andet hvad angår ens fødselsdag.

Men ærligt talt, så var det sgu da sjovere, dengang jeg fyldte 13 og blev teenager.

Eller da jeg fyldte 18 og pludselig stod med et gyldigt ID i hånden.

At fylde 19 er nogenlunde ligeså ophidsende som et årskort til Zoologisk Have.



Alligevel har jeg, som det positive menneske jeg nu engang er, forsøgt at finde frem til fordelene ved min nyfundne situation:

1. Som 19-årig bliver man næsten taget seriøst.
Et år til og jeg kan rent faktisk begynde at deltage i diskussioner uden at blive mødt med sætninger som:
”Bare vent min pige, om et par år, når du har oplevet verden, vil du se anderledes på det…”

2. Som 19-årig må man drikke i Canada (I skulle bare vide, hvor længe jeg har glædet mig...)

3. Som 19-årig er man 1 år tættere på at kunne få senior rabat – tænk, hvilke penge jeg vil komme til at spare.

4. Ja, så er der vist ikke flere…

Mormor inspektion
Min mormor og morfar var, som sagt, kommet hele vejen fra Danmark for at fejre mig på ægte dansk manér.

Efter fødselsdagssang og en imponerende gavehøst begav vi os ud i køkkenet for at spise morgenmad; ja det vil sige, vi nåede ikke længere end til dørkarmen, før min mormor nær havde fået et hjertestop – hun havde uheldigvis fået øje på opvasken fra ugen (øhm, aftenen) før.

Jeg prøvede roligt at forklare hende, at sådan er det jo, når man bor syv studerende sammen, og at det i virkeligheden skaber en - hvad skal vi kalde det – hyggelig stemning med sådan lidt snask i vasken, men det var hende komplet uforståeligt.

Efter et kvarters intensiv ’damage kontrol’ (aka heftig rengøring) fik hun dog stabiliseret køkken-katastrofen. Hvad skulle man gøre uden de kære bedsteforældre, spørger jeg bare?

Boller og lagkage – ’danish style’
Endelig kunne vi gå i gang med dagens måske vigtigste mission: At tilberede boller og lagkage – ’danish style’ - til de hen imod 15 personer, jeg havde inviteret til kl. 14.

Første problem: lagkagebunde.
Der var sket en mindre kommunikationsbrist i planlægningsfasen, således at jeg havde inviteret lidt flere, end min mormor troede, ergo havde vi ikke nok mad.

Lidt af et problem set ud fra det faktum at mad jo synes at være udgangspunktet for enhver festlig lejlighed.

Løsning:
Italiensk mandelkage delt i lag vha. sytråd.
På rekordtid fik vi bakset en, hvis jeg selv skal sige det, meget autentisk lagkage sammen, som, indrømmet, var en smule tør men ikke desto mindre aldeles smagfuld.

Andet problem:

Flødeskum.
Hvordan er det lige, man pisker flødeskum i et lille hummer af et køkken med ret så sparsomme remedier (kort sagt: intet piskeris)?

Løsning:
Man bruger såmænd en gaffel og pisker så røven ud af bukserne i en lille time og voila!

Så har man flødeskum, som selv Kirsten Hüttemeyer ville have kigget langt efter.

Min mormor og jeg fik således i sidste ende, på trods af diverse forhindringer, stablet et brag af et fødselsdagsarrangement på benene.

Væk fra den danske tryghed
Jeg tænker stadig nogle gange på, om jeg mon har begået en gevaldig brøler ved at rejse til Italien og dermed være nødsaget til undvære den danske tryghed, eksempelvis ved at skulle holde fødselsdag 2000 km. hjemmefra.

På den anden side er det nok i virkeligheden i utrygge situationer som denne, hvor man overskrider sine grænser og bliver tvunget til at tænke kreativt, at man virkelig føler, man lever.

Jeg mener, hvor tit er det lige man får lov at opleve femten mennesker af syv forskellige nationaliteter synge fødselsdagssang for én på gebrokkent italiensk?

Nej, det tænkte jeg nok… ikke så tit endda.

Retur til
Bo i Italien <<

Artikler
Siena >>

Malene studerede
i Perugia >>


Italienske universiteter >>

Udvekslingsstudent
i Italien >>


Boligsøgning
for studerende >>



I 1987-88 deltog
3.244 studenter i Europa
i Erasmus-programmet.
Tallet var i 2000-2001
steget til 111.084
(Kilde:EU-kommissionen)


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Copyright © 2005-2015. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano