Den katolske kirke

6. april 2005

Bookmark and Share

Pave Johannes Paul den Andens død
forvandlede sig til et gigantisk reality-show


Rom lukker
Skoler og offentlige kontorer i Rom er alle lukkede fredag den 8.4. i forbindelse med pavens begravelse.
Det bliver ligeledes forbudt for private at køre i bil fredag for at forhindre det værste trafik-kaos.



Schweitzer-garden i deres renæssance-uniformer - der ikke, som det ofte skrives, er designet af Michelangelo, står vagt ved Paven Lit De Parade.

Jeg modtog i formiddag en sms fra det italienske civilforsvar (Protezione Civile).

Der stod, jeg skulle være opmærksom på lange køer, også med den offentlige transport, hvis jeg havde tænkt på at age til Rom.
Det har jeg nu ikke tænkt mig.

Og her ganske få dage efter GP2´s - i øvrigt længe ventede - død, er der ikke langt til kvalmen, når medie-cirkussets lange pave-arme rammer dig.



Fjernsynets programmer er efter tre sørgedage nu igen nogenlunde normalt. Ellers har alt stået i pavens tegn.

Var det ikke endeløse direkte reportager fra Peterpladsen, Krakow og hvor man nu kunne finde på at finde en relatione til GP2, så var det film som "Moses" og "Ben Hur" eller dokumentar-udsendelser om konstruktionen af Peterskirken.


Glade begravelsesgæster

I tv-aviserne og de 3 timer lange eftermiddagsprogrammer om "livet i Italien", som mange kanaler sender, kan vi nu se interviews med de glade - ja glade! - grupper af rejsende, der er på vej til Rom - enten for at stå i kø i flere timer for at gå forbi hans lig eller for at deltage i hans begravelse fredag den 8. april.

På vej til rock-koncert - nej, til lig-syn!

Som ved rock-koncerter og andre medie-shows flokkes folk om tv-holdene for at "blive set" hjemme af familie og venner. Mange har skilte med med deres bynavn, eller sognekirke, og snart dukker den klassiske "Ciao Mamma"-flag vel også op.

Peterspladsen minder efterhånden om pladsen foran San Siro Stadion >> efter et lokalopgør mellem Milano og Inter, og skraldemændene kan allerede nu ikke følge med i oprydningen, hvor masserne snart går på et tæppe af plastikflasker.

Civilforsvaret advarede også om varmen om dagen og kulden om natten, og disse folk stiller lige nu teltlejre op flere steder i og omkring Rom.
Det forlyder nemlig også, at over to millioner!!!! polakker er på vej mod Rom for at deltage i begravelsen.

Stakkels Rom

Roms borgmester Walter Veltroni fortalte da også i tv-avisen i går, at DETTE er meget værre end kirkens jubilæums-pr i 2000, der dog havde været forberedt i flere år.
Man kunne have spurgt, om han ikke burde have forudset både den italienske - og den forventede polske - invasion i forbindelse med pavens død.
Men ingen har åbenbart forudset denne enorme reaktione på Pavens død.

Jeg var der - jeg er med i historien!


Reaktionen viser, hvor meget, verden er forandret siden de to pavers død i 1978.
Pavens død er blevet et reality-show i direkte transmission, og millioner vil være med.

- Jeg er ikke engang troende, men det her ville jeg ikke gå glip af,
sagde en ung fyr i lig-køen til tv-avisen i går.

Det vigtigste i dag er at "være der", "blive set", og til den "dokumentation" er moderne teknologi manna i moderne menneskers hænder.

Normalt genner kustoderne dig hidsigt ud, hvis du fotograferer inde i en italiensk kirke, men lige nu er alt åbenbart tilladt.

Men lige nu snurrer videokameraerne døgnet rundt foran Pavens lig.

Og mobiltelefonerne bruges flittigt, for at fortælle familien og vennerne, at "jeg er dér foran pavens lig, lige nu!".
Det er dét, der tæller...


-syl



Copyright © 2005-2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano