2. april 2005



"Habemus papam!"

("Vi har en Pave") -
lyder beskeden, når
konklaven har valgt
paven

Når den hvide røg stiger til
vejrs er der valgt en ny pave



Efter Pave Johannes Paul den Andens død (2.4.2005) vil kardinal Eduardo Martinez Somalo og kardinal Joseph Ratzinger >> (77 - 78 den 16. april 2005 )
overtage den praktiske ledelse af Vatikanet og indkalde til den "Konklave" af kardinaler, der skal vælge den nye pave.

117 kardinaler (alle under 80 år)
kan deltage i konklaven, og efter sigende er de fleste lige nu (1. april) på rejse til Rom.



58 af de 117 kardinaler er europæiske (20 italienere), 14 nordamerikanere, 21 latinamerikanere, 11 afrikanere, 11 asiater og to fra Australien og New Zeeland.
Konklavet - pavevalget >> foregår i det Sixtinske Kapel ved siden af Peterskirken.

Ingen kender resultatet


Ofte har man efter et langvarigt pavedømme valgt en aldrende kardinal, for - om man så må sige - at garantere et hurtigt skifte, for de fleste er enige om, at det ikke er sundt for den katolske kirke at have en pave, der sidder så lang tid (over 26 år) som GP2.

Mange mener, der efter den polske pave, igen bør være en italienske pave.
Men andre ønsker en latinamerikansk eller afrikantsk, for at støtte kirken i de lande, hvor der rent faktisk lever flest katolikker.

En anden fløjkrig udspilles diskret mellem de konservative og de liberale.
Men eftersom GP2 har udnævnt langt de fleste kardinaler i konklaven, er der en stor konservativ overvægt i den nuværende konklave.

Fem italienske kardinaler siges at være med langt fremme i pave-lotteriet:
Dionigi Tettamanzi (kardinal og ærkebiskop i Milano) 70 år,
Angelo Scola, 63, Tarcisio Bertone, 70, Angelo Sodano (Statssekretær i Vatikanet), 77, og Giovanni Battista Re, 71.

Udover italienerne nævnes den colombianske kardinal Dario Castrillon Hoyos, 75, Oscar Andres Rodriguez Maradiaga, 62, fra Honduras, argentineren Jorge Mario Bergoglio, 67, ærkebiskoppen i Buenos Aires, og brasilianeren Claudio Hummes, 70.
Fra Afrika nævnes nigerianeren Francis Arinze, 72 anni

Deudover tales der også om de to "unge": Ærkebiskoppen af Wien Christoph Schoenborn, 60, og den indiske kardinalTelesphore Placidus Toppo, arcivescovo di Ranchi, 65.

Men enhver kandidat skal tage sig i agt for det gamle mundheld, der siger, at "den, som træder ind i konklavet som pave, kommer ud som kardinal".

-syl

Retur til
Paven <<

Retur til
Kirken <<


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 



Copyright © 2005-2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano