"CONCLAVE"
betyder
"med nøgle" - altså, at
kardinalerne er "låst inde"
for at vælge den nye pave
"HABEMUS PAPAM!"
("Vi har en Pave") -
lyder beskeden fra Velsignelses Balkonen over indgangen til
Peterskirken, når
konklaven har valgt
paven

Når den hvide røg stiger til
vejrs er der valgt en ny pave
DEN HVIDE RØG
Efter de to daglige afstemninger (kl. 12 og kl. 19) brændes
stemmesedlerne i en gammel kakkelovn.
For at sikre, at ovnen producerer hvid røg, når
den nye pave er valgt, har kakkelovnen fået hjælp
af moderne teknologi. Der tilsættes et kemisk pulver,
der sikrer at røgen farves hvid.
Med andre ord står der et monstrum af en ovn inde i
det smukke sixtinske kapel - og for at være helt sikker
på, at verden hører om den nye pave, vil klokkerne
i Peterskirken også ringe, når paven er valgt.
Pavevalget foregår i
Det Sixtinske
Kapel >>

NY-DESIGNEDE
STEMMEURNER
Pave Johannes Paul II fik
i 1996 designet nye stemmeurner. Èn er ikke nok, for
hvis nogle kardinaler på grund af sygdom ikke kan være
tilstede i Det Sixtinske Kapel, kan de alligevel stemme, og
assistenter vil komme med urnerne og indsamle deres stemmesedler.
Tre nye urner blev designet af Cecco
Bonanotte, der også er kunstneren bag de døre,
der siden 2000 har ført ind til Vatikanmuseerne.
I
Vatikan Museerne kan man se en gammel gobelin, der viser de
urner, hvori kardinalernes stemmesedler blev indsamlet.
|
Reglerne
for pavevalget - Il Conclave - er minutiøst beskrevet
i to skrifter -“Universi Dominici Gregis” og ”Ordo Rituum
Conclavis”.
Under konklavet bor de stemmeberettigede
kardinaler på "hotellet" Casa di Santa Maria,
der blev totalrenoveret op til konklavet i 2005.
Til
dette konklave er der i alt 117 stemmeberettigede kardinaler.
To har dog meldt fra på grund af henholdvist sygdom
og indvolvering i pædofiliskandaler.
Kun kardinaler, der ikke er fyldt 80 år må
stemme i konklavet.
Når konklavet begynder må kardinalerne ikke længere
have kontakt med omverdenen.
Der er ikke tv eller radio på værelserne.
Mobiltelefoner og computere bliver konfiskeret, og det hele
kontrolleres nøje af Schweitzer-gardisterne.
AFLÆGGER
ED
Hver enkelt kardinal skal inden konklavet begynder aflægge
en ed om tavshed under konklaven, men det er også et
løfte om at tjene kirken, hvis han under den guddommelige
inspiration under konklavet bliver valgt til pave.
I stueetagen på hotellet er der fælles spisesal
og mødelokaler.
På de fem etager er der
105 suiter, 26 enkeltværelser og én repræsentations-lejlighed.
Bag hotellet er der et kapel dedikeret til Helligånden.
I den katolske retorik er pavevalget
nemlig ikke et normalt valg, men derimod en handling, hvor
Helligånden direkte påvirker kardinalernes valg.
Ved konklavet begyndelse går
kardinaler samlet fra Paolina Kapellet igennem Regia Salen
ind i Det
Sixtinske Kapel >>, hvor valget foregår.
Ved et bord sidder der tre stemmetællere, tre assistenter
der indsamler stemmer fra dårligt gående kardinaler
og tre valgrevisorer.
På stemmesedlerne skal kardinalerne skrive "Eligo
in Summus Pontificem" (jeg vælger som pave) samt
navnet, inden de folder stemmesedlen sammen og afleverer fen.
Når en stemme er optalt gennemnbores stemmesedlen med
et spyd, så man ikke kommer til at tælle den med
flere gang.
Og når en afstemning er slut brændes alle stemmesedlerne.
PAVETØJ I TRE STØRRELSER
Skrædderiet
“Ditta Annibale Gammarelli” i via di Santa Chiara
bag Pantheo i Rom har siden Bendikt
den 16. den 11. februar meddelte, at han gik af >>
været i gang med at sy den nye paves udstyr.
Hele udstyret, fra strømper til underkjole og Zucchetto-hatten
produceres i tre størrelser - det er nemlig sket, at
en nyvalgt pave var for tyk til det forberedte udstyr.
Pavens "Zuchetto"
Skrædder Lorenzo Gammarelli, 40 år, er sjette
generation i skrædderiet, der blev grundlagt i 1798
som skrædderi for præster.
Siden pave Pio XI i 1922 har
Gammarelli´erne klædt paverne Pio XII, Johannes
XXIII, Paolo VI , Johannes Paul I, Johannes Paul II og Benedikt
XVI standsmæssigt på.
Pavens hat hedder Mitria.
Denne Mitria blev båret af Benedikt den 16. til julemessen
i 2011

Bispehuen (Mitria´en)
har erstattet den tidligere tredobbelte pavekrone, Tiara´en.

Tiara-kronen blev sidste gang anvendt af pave Paolo VI, der
var pave fra 1963 til 1978.
FLERTAL NOK
EFTER 3 DAGE
For at blive valgt til pave kræves 2/3 af stemmerne.
Hvis ingen opnår 2/3 af stemmerne i løbet af
de første 33 afstemninger begynder en ny procedure:
Fra afstemning nummer 34 stemmer kan kun om de to kardinaler,
der i afstemning nummer 33 fik flest stemmer.
De to kardinaler med flest stemmer kan ikke længere
selv stemme, og man fortsætter med afstemningerne indtil
én af dem opnår 2/3 af stemmerne.
FORBUDT FOR TURISTER
Under konklavet er det Sixtinske Kapel naturligvist lukket
for turister, men også kuppelen på kirken og
Vatikanets haver er spærret af.
-syl
|