Den katolske kirke

April 2010

Artikel fra 2002:
Lunken katolsk holdning til præsters misbrug af børn >>

Kilde: La Stampa >>


Popularitets-test

Den 2. maj besøger Pave Benedikt Torino, hvor han foretager en open-air messe i Piazza San Carlo før han besøger Jesú Ligklæde i Domkirken >>.

Ligklædet udstilles for 10. gang siden 1578 - og næste gang klædet efter planen tages ud af sit skrin er i 2025.

 


Artikel fra 2010
Resultatet af Torino-dagbladet La Stampas meningsmåling, der blev offentliggjort den 8. april 2010, kan ikke have skabt begejstring i Vatikanet:

Kun 29% af de adspurgte er tilfredse med den katolske kirke i kølvandet på endnu en omgang pædofili-skandaler.



35% mener, at den katolske kirke lige nu gør alt for at tilsløre de mange sager.

17% mener, at kirken ikke er streng nok i sin førdømmelse af de skyldige, og 6% mener at kirken spiller offer i stedet for at foretage sig noget.

Kun 29% mener, at Pave Benedikt den 16. og Vatikanet gør et ordentlig job lige fortiden.

Ligeledes erklærer kun 5%, at kirken har "søgt alvorligt efter sandheden" i de aktuelle sager, og 4% noterer, at den katolske kirke nok burde have givet en general undskyldning for sin optræden i pædofilisagerne.

Kirkefolk til modangreb
Kardinal Angelo Sodano mener at Pave Benedikt den 16. er udsat for samme uretfærdige behandling lige nu som Pio den 12. var udsat for.
Pio den 12, var pave under 2. Verdenskrig, og er siden blevet beskyldt for at ignorore eller ligefrem billige nazisternes jødeudryddelser.

For få dage siden forsøgte en anden fremtrædende katolik - nemlig Vatikanets Statssekretær (en slags udenrigsminister, red.) forgæves at gyde olie på vandene:
Kardinal Tarcisio Bertone udtalte mandag den 12. april under et besøg i Chile i Syamarika, at "homoseksualitet fører til pædofili".

Den udtalelse har Vatikanet siden forsøgt at forklare som en misforståelse, men uden at forhindre at udtalelsen har fået flere lande - deriblandt Frankrig - til at komme med officielle protester.

Også det store religiøse ugeblad "Famiglia Cristiana" er gået til modanbgreb mod anklagerne mod den katolske kirke, og beskylder under overskriften "Paven reagerer, staten reagerer ikke" ikke blot de italienske myndigheder, men alverdens stater for aldrig at have taget problemet med seksuelt misbrug af børn alvorligt.

Andre højtstående katolske kirkefolk taler i disse dage åbenlyst om, at kirken er udsat for et komplot, og henviser til pave Benedikts og kirkens nye politik, der for første gang omtaler, at seksuelle krænkelser skal meldes også til de officielle myndigheder.

...men "vi klarer den også denne gang"

Kardinal Camillio Ruini (79 år), der er tidligere formand for den magtfulde "forening" af katolske biskopper (CEI - Conferenza Episcopale Italiana - på dansk kaldet "Biskoppernes permanente union" og "Det italienske bisperåd" ) i Italien har som ægte troende ingen tvivl om, at den katolske kirke også overlever det nuværende stormvejr.

I et interview til avisen La Repubblica udtaler Ruini, at:
- Der er ingen tvivl om at Kirken lige nu oplever en periode med lidelse og prøvelser i forbindelse med pædofili-sagerne.
Men det er ikke første gang, Kirken lider.
Der har før været andre prøvelser og andre lidelser, der altid er blevet overvundet af det guddommelige forsyn"
...

-syl


Copyright © 2000 - 2013. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>