Juli 2012

Bookmark and Share
Sicilien, Campania & Puglia
Mafiaen hærger, kontrollerer og styrer desværre stadig
- de brænder afgrøderne på "mafia-frie" landbrug!
Juli 2012: Mafiernes A/S omsætter for 130 mia. euro om året >>


Foto og pressemeddelse
er fra
socialgoodstories.dk >>

Mafierne er overalt
Man får en dårlig smag i munden, når man opdager, at man i flere år har bidraget ufrivilligt til en af mafia-gruppernes omsætning.


Baren Samarani Café på Piazza Diaz har for mig været en dejlig oase i storbyens pulserende centrum.

Baren blev i begyndelsen af juli 2012 lukket, beslaglagt og forseglet, fordi hele butikken mistænkes for at tilhøre den sicilianske mafia.


Få dage inden overfik samme skæbne baren Gran Caffè Sforza i centrum af Milano - her rettes mistanken mod den napoletanske Camorra-mafia.

Mafiaerne var historisk et Syditaliensk fænomen - Cosa Nostra på Sicilien, Camorra i Napoli-området, Ndrangheta i Calabria og Sacra Corona Unita i Puglia er det "historiske" mafiaer.
Men i en moderne verden er mafierne for længst rykket ud af lokalsamfundene - og også udenfor Italiens grænser.


Også i sommeren 2012 blev et byggefirma udelukket fra at deltage i kommunalt byggeri i forbindelse med verdensudstillingen EXPO 2015 i Milano på grund af mafia-mistanke, og det er almindeligt kendt, at for eksempel cement-industrien i Italien ofte anvendes som hvidvaskningscentraler for mafiernes sorte omsætning.

Pressemeddelelse 09/07/2012
18 hektar hvede, 2000 appelsintræer og hundredvis af oliventræer er indenfor de sidste tre uger blevet brændt ned til grunden af den italienske mafia.
Mafiaen ser ingen grund til, at deres tidligere jord bliver brugt til dyrkelse af økologisk frugt og grønt.
Så længe jorden ikke kan tilhøre dem, bør den ikke tilhøre nogen.




Den italienske mafia har i længere tid forholdt sig i ro.
Efter "Cosa Nostra" mistede meget af deres ulovligt beslaglagte jord til frivillige grupper af unge mennesker, der ville bruge jorden til noget fornuftigt, dyrke økologiske produkter og bekæmpe mafiaen og arbejdsløsheden, har de italienske godfathers forholdt sig passivt til den store succes, som de unge fra "Libera Terra" efterhånden har fået ud af at dyrke hvede, appelsiner, tomater, druer og oliven på det italienske land. Indtil nu.

Den 9. juni sætter mafiaen ild til markeder i Belpasso på Sicilien, hvor 2000 appelsintræer og hundredvis af oliventræer går til grunde.


Frugterne fra de mange oliventræer skulle bruges til produktion af Libera Terras Anti-Mafia ekstrajomfru olivenolie.

Den 11. juni sker det samme i byen Mesagne i Puglia, hvor mafiaen påsætter en brand, der smadrer 6 hektar hvede.
Igen den 1. juli er mafiaen på spil og denne gang er det hele 12 hektar hvedemarker, der bliver ødelagt i byen Pignataro Maggiore i Campania.




På begge marker var hveden klar til at blive høstet, til fremstilling af Liberas Økologisk Anti-Mafia Pasta >>.

Budskabet fra de rutinerede mafia-bosser til de frivillige unge er klart: Hvis denne jord ikke tilhører os, tilhører den ingen.
"De gjorde ikke noget, da der var ukrudt over det hele, og heller ikke, da vi var i gang med renoveringsarbejdet." - siger Alfio Curcio, formand for kooperativ Beppe Montana (Belpasso) til dagbladet "Il Fatto quotidiano" - "De ventede at vi kunne se resultater og glæder os over vores hård arbejde, og derefter satte ild til alt. For at påføre os maksimal økonomisk skade, og for at slå på hårdest vores moral".



La Libera Terras marker har tidligere været ejet af mafiaen.
Men så snart mafiosoerne arresteres af staten, overdrages jorden til kooperativer, der benytter jorden til dyrkelse af økologiske kvalitetsprodukter, samtidig med at de skaber social forandring i byer og landområder, hvor virksomheder ellers er vant til at betale beskyttelsespenge og arbejde for de lokale "Padrinos".

Produkterne fra Libera Terra har et enkelt budskab: "il gusto giusto" - den retfærdige smag - og ved at købe produkterne støttes de frivillige i kampen med mafiaen.

Libera Terra sælges i Danmark på Socialgoodstories.dk >>.
For yderligere information Kontakt Riccardo Adragna, stifter af socialgoodstories.dk, på 53 57 67 39 eller e-mail riccardo(at)socialgoodstories.dk for mere information om Libera Terra og produkterne.

Retur til
Mafierne <<


Retur til
Sicilien <<



op /\


Copyright © 2000 - 2012. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>