Falske
mærkevarer omsætter for 7,2 mia. €
Italien
er verdens tredjestørste producent af falske mærkevarer. En undersøgelse
fra den italienske organisation af handelsdrivende - "Confcommercio"
afslører, at selv om italienerne ved det er ulovligt, så har 16%
af italienerne i 2006 købt falske mærkevarer mindst én gang.
Det italienske Finanspoliti - Guardi
di Finanza >> - kan fortælle, at producenterne af de falske mærkevarer
for 35%´s vedkommende er italienere, 21% er senegalesere, 10 % kinesere.
Finanspolitiet
skønner også, at 30% af alle mærkevarer solgt på internettet
er falske kopier.
I de seneste to år har det italienske Finanspoliti
fundet falske varer på hylderne i over 5.500 italienske forretninger.
PAS
PÅ med at købe kopivarer
I stedet for at gøre
et godt køb risikerer du at stå med en stor bøde i hånden:
Det
er ulovligt at købe falske kopier af Gucci- og Vuitton-tasker på
gaden i Italien.
Er man så uheldig, at en betjent overværer
handlen er bøden så stor, at man lige så godt kunne have anskaffet
sig den originale model! |
Artikel
fra 4. december 2008
Efter det femte indbrud på
kort tid er entrepenøren Andrea Vecchio ved at give op. I nat forsvandt
endnu to gravemaskiner fra en af hans byggepladser.
Andrea Vecchio
har sagt nej til at betale beskyttelsespenge til mafiaen i Siracusa-området,
og siden det nej har han været plaget af indbrud og sabotage.
I
april 2008 blev en af hans biler sat i brand på byggepladsen, hvor han var
ved at restaurere domkirken i Castroreale i Messina-provinsen. Tre uger tidligere
blev en affaldsbeholder sat i brand, og inden da havde hans virksomhed været
udsat for andre fire attentater,
- De har sat en bil i brand, vi køber
en anden, sagde Andrea Vecchio dengang og tilføjede at han ikke ville
lade sig slå ud og at han havde stor tillid til at ordensmagten ville hjælpe
ham i kampen mod mafiernes metoder for at få ham til at betale "beskyttelsespenge".
I
dag er han mindre optimistisk: - Jeg ved ikke om jeg lukker, eller om jeg køber
nye gravemaskiner. Jeg har lyst til at forsvinde og glemme alt...
-syl
|
Retur til
mafiaerne <<
"Mafierne
A/S" er Italiens største "virksomhed"
Artikel
fra februar 2007
Mafiernes forretninger er en overskudsforretning:
90 miliarder euro i omsætning hvert år.
Indtægterne kommer for eksempel fra ufrivillige bidrag
fra over 150.000 forretningsdrivende, der er tvungne til at betale
beskyttelsespenge til mafiaerne for at beskytte sig mod ...mafiaerne!
Undersøgelsen "SOS
Impresa" >> skønner, at de forretningdrivende
bidrager med 30 milliarder euro af mafiernes omsætning.
Den anden store indtægtskilde for forbyrderorganisationerne
er ulovlige - og dermed ikke registrerede - forretningsativiteter,
der bidrager med hele 13 milliarder euro af omsætningen.
Svindel med falske mærkevarer (tøj, tasker, dvd, cd
o.lign.) bidrager med 7,4 mia. € i omsætning, tyveri
og røveri med 7 mia. € og svindlen i byggebrancen med
6,5 mia. €
De 90 mia. € "i omsætning" svarer til 7%
af det italienske bruttonationalprodukt.
Mafierne stod dog ikke højest på listen over, hvad
italienerne var bange for i 2007:
I dagligdagen frygter italienerne mest indvandrene fra det nye EU-land
Rumænien >>
|