Uddannelse

2007

Hjerneflugten fra Italien

Luca er fra septeber 2007 tilbage i Aalborg for at tage en master
- følg ham på hans "hjerneflugts-bloggen: http://fugadeicervelli.blogspot.com/ >>

Luca´s blog om et halvt år
på Aalborg Universitet >>


Luca Moretti vil gerne have dine kommentarer til hans observationer om Danmark og danskerne:
Skriv til
lucamoretti6@gmail.com

Artikel fra juni 2007
Luca var Erasmus-student i Aalborg i 2006

"Erasmus-udveksling lykkes faktisk,
og opholdet forbliver en af de beste oplevelser i mit liv."


Jeg hedder Luca, og i 2006 var jeg fra februar til juli Erasmus-student i Aalborg.


Og hvorfor så lige Danmark og helt specielt Aalborg som udvekslingssted?
Det spørgsmål har jeg hørt mange gange, og jeg håber, min fortælling giver svaret.

Jeg skal prøve at være både ærlig og kort.
Først og fremmest er jeg vild med Nord Europa i det hele taget:
Der er rent, ordentligt, menneskerne er civiliserede,
man respekterer reglerne og naturen...



Sådan var mine grundlæggede "fordomme" før jeg rejste,
og de er i det store og hele blevet bekræftede.


Derudover havde jeg tidligere haft lejlighed til at besøge Norge, Finland og Sverige, så jeg manglede Danmark!

Et andet motiv var at lære - ikke at blive perekt, for jeg startede faktisk fra nul - at tale bedre engelsk.
Og man ved jo, at engelsk nærmest er en slags andet sprog i Skandinavien.
- Og så lader vi debatten om, hvorfor Italien med engelsk halter så meget bagefter hvile...

Det logiske valg var altså Danmark - men hvorfor lige Aalborg?
Simpelthen fordi jeg var på sidste år af mine studier, og jeg ville være sikker på at komme afsted!

Mens de andre studerende kæmpede om pladserne til f.eks. Spanien, så valgte jeg et mindre eftertragtet sted, som få kendte til (og det siger jeg ikke for at fornærme "Aalborgenserne"!).
Og så kom jeg afsted.

Afrejsen var slutningen af januar og opholdet skulle var seks måneder.

Det var helt ærligt ikke den optimale periode at møde Danmark,
men da jeg gerne ville opleve et helt Nordeuropæisk forår og mærke dagene blive længere var det et logisk valg.
De oplevelser ville jeg ikke have fået på et efterårssemester.

Mit møde med Danmark kan passende beskrives med en episode ved min ankomst til Københavns Lufthavn.

Efter min mening en helt typisk episode.
Sammen med en medstuderende skulle vi ud til det vandrehjem, hvor vi skulle overnatte de første to nætter.

Bus-disciplin

Da vi ser bussen til vandrehjemmet kaster vi straks bagagen ind, og leder efter et par pladser.
- Og derfor gik vi ind af den bagerste dør i bussen.
Det var en fejl!


Vi bliver udsat for bebrejdende øjekast af vores medpassagerer, der står i kø ved fordøren, og bagefter bliver vi i al offentlighed skældt ud af chaufføren, der lader os forstår, at man kun går ind ad fordøren....

Uuuupps, det vidste vi ikke, vant til Italien, som vi var. :-D



I øvrigt var den samme chauffør vældig fink, da vi først var kommet ind i følge reglementet, og viste os venligt det rigtige stoppested til vandrehjemmet.
Velcome in Danmark! :-)

Erasmus-udveksling lykkes faktisk, og opholdet forbliver en af de beste oplevelser i mit liv.
Jeg har mødt så mange mennesker, haft gode og dårlige oplevelser...men nu hvor jeg skriver til italy.dk vil jeg koncentrere mig om at skrive om mit indtryk af danskerne og Danmark.

Højt skattetryk giver ikke bedre vejr

Danmark er en meget velorganiseret nation - på mange områder utroligt langt fremme, men som jeg mange gange under mit ophold måtte erfare så er der to - og kun to - ting som jeg ville ændre fundamentalt:
VEJRET og MADEN! (jeg er jo italiener...)

Men de to ting afhænger næppe af velfærds-systemet, og kan næppe ændres heller ikke med et skattetryk på over 45%.


Danskerne er nationens værdige indbyggere :-)

Velorganiserede, præcise, generet indstillede på at overholde reglerne og.... meget patriotiske!
Måske lidt for meget, men OK, jeg er er jo en fremmed...

Danske flag over alt


Jeg husker gaden, hvor jeg boede.
Nogle morgener - pang! - så var der pludselig hejst flag, der blafrede i vinden.
Hvorfor?
En helligdag (også selvom det forekommer mig, at religion ikke betyder særligt meget i Danmark...) eller en national festdag, som danskerne faktisk ikke kendte - jeg spurgte dem jo.

Også når jeg gik rundt i almindelige kvarterer i byen kunne jeg tælle utallige huse hvor flagene blafrede på flagstangen.



Og så har jeg lært, at man ALDRIG skal tale ondt om Dronnngen.
Pas på med det!
Vi har jo ikke en konge i Italien, og forstår derfor ikke deres nytteværdi.
Men det er nok det samme, der omvendt gør sig gældende for danskerne, når de hører om vores utallige helgener.
Det er noget, man aldrig kommer til at forstå, når man ikke er vokset op med det.

Hvordan er det nu lige med denne Jantelove

En anden ting, jeg bemærkede i Danmark, er hvordan folk har en tendens til at skjule deres egentlige rigdom, deres biler og tøj...

Jeg opdagede, at denne måde at være på stammer fra en forfatter, der skrev en bog med en lov, der hed Janteloven.


Mange danskere har adopteret denne måde at leve på, selv om alle i dag er enige om man faktisk ikke længere burde opføre sig på den måde.

Men faktisk ser man, selv om der er tale om et meget rigt land, ikke særligt mange luksusbiler og dyrt designertøj.

Måske er det fordi, jeg kommer fra Italien, hvor folk rask væk låner penge til en bil de ikke har råd til for at vise sig frem... men for mig er denne Jantelov måske ikke så slem endda!
Men det er måske fordi, jeg er vant til det modsatte af Janteloven.

Danskerne derimod som personer er efter mine erfaringer temmelig reserverede personer - næste kolde - selv om de på ingen måde kan sammenlignes med nordmændene :-)

Seriøse til hverdag - og fulde festaber i weekenden

På den anden sige forekommer det mig, der der findes nogle uskrevne regler, der bryder denne reservation og kulde:

Man er seriøs, opfylder sine pligter i løbet af ugen, og så er der undtagelserne:

Weekenderne først og fremmest, hvor alle ugens frustrationer kan drikkes bort i en brandert med vennerne,
eller familiære fester og andre begivenheder som for eksempel Roskilde Festivallen (en uges delirium!) eller Aalborg Karneval og andre kollektive begivenheder, jeg ikke kender.

Disse begivenheder fungerer som ventiler, som der åbnes for, når folk skal indhente det, de er gået glip af i ugens eller årets løb.

Sådan ser det ud for mig i det mindste, og uden at ville generalisere for meget, virker det som om, at danskerne venter på disse lejligheder til at blive fulde og dermed festlige og åbne...

For mig ville en kombination af det italienske og det danske være det ideelle.
Faktisk matcher de to folkesjæle hinanden meget godt.


Og det forklarer måske, hvorfor mit forhold til Danmark ikke slutttede efter de seks måneder som Erasmus-studerende...



Jeg håber at komme tilbage til august for at tage en to-årig master i Aalborg - og være sammen med den fantastiske pige, jeg mødte der....

Luca


Copyright © 2000 - 2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>