Kvinder i Italien



2009

Da jeg siden bad min veninde Alessandra om et foto i hel figur stillede hun sig straks op "på italiensk":



Sådan gør man!
Og italienerinderne gør det automatisk:
- som om hun lige var budt op til dans, og med hovedet let på skrå, så hun virker interesseret og imødekommende.


Få kvindelige chefer

I Italien er der kun 11% kvindelige ledere mod 19% i multinationale firmaer.

Men der er også kun 46,3% af de italienske kvinder, der i følge statistikken er ude på arbejdsmarkedet >>.


De to mest kendte kvindelige topchefer i Italien er
Marina Berlusconi (født 1966) - ja, Berlusconis datter! - der leder flere dele af farmands imperium - og for nyligt er blevet medlem af Mediobancas betyrelse.



Den anden er Emma Marcegaglia, (født 1965) der er formand for den italienske arbejdsgiverforening "Confindustria".
Hun var tidligere arbejdsgivernes ungdomsformand og kommer fra stålvirksomheden af samme navn Marcegaglia.com >>

Artikel fra februar 2009
Danske kvinders fod- og benstilling var et af mange emner, da en gruppe danske erhvervsfolk i Norditalien mødtes med virksomheds-konsulent Daniele Trevisani til en snak om forhandlingsteknik i december 2007.


At sproget kan være en stor forhindring, når der skal gøres forretninger i Italien, er ingen nyhed, men at kvinders ben- og fodstilling kan være et problem kom bag på de fleste.

De danske kvinder Daniele Trevisani bød op til rollespil indtog helt automatisk en maskulin fod- og benstilling med hofterne skudt frem.

Den slags kan godt skræmme italienske mænd.

- Italien er ikke som sådan mandschauvinistisk, men stadig et patriarkalsk samfund, forklarede Trevisani.

Antallet af kvindelige erhvervsledere i Italien er så lavt, at danske forretningskvinder stadig oplever, at italienere automatisk henvender sig til en mandlig mødedeltager, selv om de ved, det er kvinden der er chef.

Den danske generalkonsul i Milano Suanne Linnet kan faktisk berette, at hun flere gange har været til møder, hvor man (mænd!) uden at tøve henvendte sig til eksportrådgiveren og mere eller mindre ignorerede generalkonsulen.

Trevisani mindede også om, at italienerne bruger utroligt meget tid på at tale om alt andet end forretninger, når de mødes med eventuelle handelspartnere.

Det fik B&O´s deltager i ERFA-mødet prøvet.
Efter at have indtaget den korrekte ben-stilling forsøgte hun at få en samtale om sine produkter i gang med Trevisani.
I stedet begyndte Trevisani at berette om en rejse til København i 1980´erne.

Latteren blandt mødedeltagerne afslørede, at mange havde prøvet den situation.

Trevisani rådede danskerne til at lytte interesseret til den slags "tidsspilde", også når italienerne taler om den smukke danske by Stockholm!
- og ret dem ikke i den fejltagelse!

5 dage til at forhandle pasta-kontrakt

Jeg husker en dansk pastaindkøber for en af de store supermarkedskæder, der hvert år trofast købte enorme mængder spaghetti og anden pasta hos en stor italiensk fabrik.

- I grunden handler det om at finde ud af, hvor mange tons vi har brug for til næste år, og så snakke lidt frem og tilbage om prisen, fortalte han mig.

Alligevel tager denne årlige pastaforhandling minimum en arbejdsuge - som indkøberen vel at mærke tilbringer i Italien.

Direktøren for pastafabrikken skal nemlig vise sin nye bil frem, tage indkøberen med på en cykeltur eller to i sit smukke landskab, og naturligvis skal den danske indkøber også prøve både gamle og nye restauranter i området.

Fredag formiddag inden turen til lufthavnen taler de så business og får næste års aftale på plads...

- Det har ikke været nemt at overbevise dem på kontoret derhjemme, at jeg faktisk er NØDT til at være social fire-fem dage i Italien hvert år for at få aftalen i hus, forklarede indkøberen mig.

Mens italienerne taler - eller tager dig med på cykeltur eller på restaurant - kan danskerne for eksempel bruge tiden til at finde ud af, hvem der egentlig sidder på magten i den italienske virksomhed:

Den unge søn (eller datter!) kan nemlig sagtens have titel af direktør og en flot master-ekamen fra et anerkendt universitet i USA, mens det i virkeligheden er onkel eller farfar hjemme i villaen, der stadig træffer de afgørende beslutninger.

-syl


Copyright © 2000 - 2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>