Den katolske kirke

2010
Bookmark and Share

Er Homer og Bart Simpson katolikker?

Buddhister er fredede?

Datteren Lisa bliver ikke omtalt i "L´Osservatore Romanos" artikel.
Lisa er i serien buddhist og overbevist vegetarianer, og det respekterer den katolske avis åbenbart...

Uenige tv-folk!

Folkene bag "The Simpsons" er umiddelbart ikke begejstrede over at blive blåstemplet som katolske af Vatikanstaten.

- Vi har gjort det ret tydeligt, at Homer ikke er katolik, siger "The Simpsons"-produceren Al Jean til Entertainment Weekly.

Ifølge Al Jean er det tydeligt i programmet, at Simpsons-familien tilhører den "presbylutherske" kirke i figurernes hjemby, Springfield.


Artikel fra oktober 2010
Den 18. oktober 2010 skriver Vatikanets avis "L´Osservatore Romano" at Homer og sønnen Bart fra den populære tv-tegneserie "Simpsons" er katolikker.

I følge avisen er "Simpsons" en af de få tv-serier, hvor religion og religiøse spørgsmål er et tilbagevendende tema.




Homer og Simpson konverterer i følge artiklens forfatter i det afsnit, der hedder "Faderen, Sønnen og den praktiske ånd", hvor de to møder den sympatiske katolske præst Sean.

Familien Simpson beder også tit en bordbøn før de spiser, og i mange afsnit er familien til gudstjeneste hos pastor Lovejoy i den lokale presbyterianske-lutheranske kirke, hvad der altså ikke forhindrer "L´Osservatore Romano" i at hægte en krog i tegneserie-figurernes sjæle.

Religion er også emne i det afsnit, hvor hinduisten Abu beklager sig over sit kombinerede ægteskab, og Simpsons naboer er sex-forskrækkede protestanter, hvor børnene leger profeter fra Bibelen i haven.

En evig kamp om sjælene

Kampen om sjælene ér den katolske kirkes vigtigste kamp, og der skys ingen midler i den kamp:

I 2008 påstår en pensioneret præst, at en af grundlæggerne af det kommunistiske parti i Italien - Antonio Gramsci >> - skulle have konverteret til katolicismen på sit dødsleje i 1937 - altså for 73 år siden.
Præsten påstod at have kendt den nonne, der plejede den døende Gramsci, og at hun garanterede, at han var konverteret før sin død…

Kommunister er nemlig ellers udelukket fra Paradis, men det er åbenbart yderst vigtigt for kirken også at få fat i de kommunistiske sjæle...

Pave Pio 11. (1857-1939) sagde om kommunismen:
Kommunismen er gennemført ond og ingen, der vil frelse den kristne civilisation må samarbejde med denne.

Forfatteren Oriana Fallaci, der døde i 2006, var en skrap kritiker af den katolske kirke og erklæret ateist.

Citat fra katolsk website om Fallaci:
"Hun erklærede sig ateist så ofte, at man måtte tvivle på hendes sikkerhed".

Alligevel har en tidligere biskop som hun skrev sammen med, og en præst som hun var ven med, siden hendes død mange gange forsøgt at så tvivl om Fallacis "påståede" ateisme.

Selv om Fallaci udtrykkeligt havde bedt om en ikke-religiøs begravelse dukker Fallacis navn i dag også op i katolske tidsskrifter og på katolske websites sammen med andre, som den katolske kirke påstår nok alligevel er "faldet til patten" inden deres død...

Til næste år fylder Italien 150 år - og man kan forvente at den katolske kirke nu er klar til at kaste sig over en af sine argeste modstandere - nemlig den Giuseppe Garibaldi >>, der får æren for at have samlet Italien.

Garibaldi hadede den katolske kirke af et godt hjerte, opkaldte sit æsel efter Paven Pio den Niende, og kaldte Paven for "en kubikmeter lort.

Garibaldi frabed sig også på det kraftigste i sit testamente tilstedeværelsen af en præst ved sit dødsleje:
- Jeg, der er ved min fulde fornuft, erklærer, at jeg på ingen måde vil acceptere at en præst - en person jeg opfatter som en fjende af den menneskelige art og specielt Italiens fjende - giver mig den sidste olie....

Garibaldi ønskede også at blive brændt.
Men det gav hverken familien eller kirken ham dengang lov til, så han ligger den dag i dag begravet på øen Caprera udfor Sardiniens nordøstlige kyst >>

-syl

Retur til
Den katolske kirke <<






Copyright © 2000 - 2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>