Artikel fra februar 1998
Kidnapningen af den 62-årige Giuseppe Soffiantini endte efter otte måneder godt, fordi familien betalte fem milliarder lire i løsepenge.

En lov fra 1991, der har medført et fald i kidnapninger, forbyder ellers at betale løsepenge.

Kirkeklokkerne kimede af glæde i den lille by Manerbio i Norditalien, da italiensk tv i ekstra nyhedshedsudsendelser mandag aften meddelte, at Giuseppe Soffiantini var blevet løsladt efter knap otte måneders fangeskab.

Siden den 17. juni 1997 havde den 62-årige tekstilfabrikant været gidsel hos skruppelløse kidnapperne, der i første omgang krævede 20 milliarder lire - cirka 76 millioner kroner -i løsepenge, men som i sidste ende måtte nøjes med fem milliarder lire.

Udover de fem milliarder lire har Soffiantini også mistet to øreflipper, som kidnapperne skar af og sendte til hans familie, som bevis på, at han efter flere måneders kidnapning stadig var i live.

Men midt i glæden over befrielsen skal familien Soffiantini dog også tænke på det retslige efterspil af kidnapningen.

Søn anklaget for at ville betale

Den ene af Soffiantinis tre sønner er anklaget af politiet for at have forsøgt at betale løsesummen i december måned, og det er i følge italiensk lov ulovligt.

Fra 1969 og frem til 1991 var der i Italien omkring 700 kidnapninger, og for at komme denne type kriminalitet til livs vedtog parlamentet i 1991 en lov, der pålægger myndighederne at fastfryse de kidnappedes og deres familiers økonomiske midler.

Et klart signal om, at staten ikke accepterer afpresning.
Men også en lov, som de involverede familier naturligt nok har svært ved at acceptere.

Det er svært for slægtninge og venner at sidde med hænderne i skødet i månedsvis, når det som i Soffiantinis tilfælde viser sig, at myndighedernes indsats ikke giver resultat.

Betjent myrdet i oktober

I oktober havde politiet faktisk arrangeret en fingeret betaling af løsepenge med Soffiantinis kidnappere, men mødet endte med en skudveksling, hvor en betjent mistede livet, og tre dage senere blev fire af Soffiantinis kidnappere anholdt.

Den ene kidnapper døde senere af sine skudsår, mens de tre andre tilsyneladende ikke kunne hjælpe politiet med at lokalisere resten af banden og stedet, hvor Soffiantini blev holdt skjult.

Derfor prøvede en af Soffiantinis tre sønner at omgå loven i december, hvor han kontaktede kidnapperne og tilbød at betale.
Og derfor er han nu under anklage for at have overtrådt loven.



Der må kun betales løsepenge med myndighedernes medvirken, og i sidste ende var det netop det, der skete i Soffiantinis tilfælde.

Natten mellem den 3. og den 4. februar afleverede to af familiens venner fem milliarder lire til kidnapperne på en vej to kilometer fra Prato i Toscana.

Fem dage efter kunne en langskægget og afkræftet Giuseppe Soffiantini omsider omfavne sin familie.

Færre kidnappede men flere døde

Kidnapningen af Soffiantini har skærpet debatten mellem tilhængere og modstander af statens hårde linje overfor kidnapperne.

Tilhængerne understreger, at siden 1991 har der i alt kun været 39 kidnapninger, og at loven derfor virker efter hensigten.
I dag sker der i gennemsnit cirka 5 kidnapninger om året, mens gennemsnittet før 1991 var omkring 29.

Modstanderne derimod anklager loven om beslaglægelse af de kidnappedes penge for at være årsag til, at antallet af kidnappede der aldrig bliver løsladt, er stigende.

Siden loven blev vedtaget i 1991 er 20 procent af de kidnappede blevet myrdet, mens antallet af kidnapninger med dødelig udgang før 1991 kun var på omkring 10 procent.

Rent praktisk er det også problematisk, at staten beslaglægger borgernes penge.

I Soffiantinis tilfælde har 14 personer tæt på familien fået blokeret deres penge for ar undgå ukrontrollerede betalinger.

Der har været tilfælde, hvor kidnappedes slægtninge eller de kidnappede selv har tabt penge eller risikeret at gå fallit, fordi staten har blokeret bankkontoer, og forhindret dem i at udføre normale forretninger.

Lovændring på vej

Italiens øverste anti-mafia anklager Luigi Vigna advarer mod at ændre loven, da det vil give banditterne endnu mere lyst til at kidnappe.

Men flere politikkere har i kølvandet på Soffiantinis løsladelse bebudet, at det fremover skal være nemmere for politi og slægtningene til de kidnappede i samarbejde at foretage kontrollerede betalinger af løsepenge.

Kontollerede betalinger, der gerne skulle resultere i, at forbryderene bliver anholdt og straffet.

Det har nemlig flere gange vist sig, at det alligevel lykkedes slægtninge at samle penge sammen til at betale kidnappernes løsesummer, men uden at det fører til en afsløring af de skyldige.

Det skete senest på middelhavsøen Sardegna i november 1997, hvor den 28-årige Silvia Melis blev frigivet, efter at en mellemmand havde betalt 5,6 millioner kroner i løsesum.

En løsesum, der blev garanteret af andre mellemmænd, og hvor forløbet af forhandlinger og løsladelse stadig er uklart, og efterlader en mistanke om, at mellemmændene måske heller ikke har rent mel i posen.

Mellemændene i Silvia Melis' sag er nu anklaget for at have overtrådt loven, og sådanne tilfælde kan undgås i fremtiden, hvis loven ændres.

Sardisk specialitet

Det er i øvrigt ikke et tilfælde, at mellemmændene dukker op i forbindelse med kidnapningen på Sardinien.

Kidnapning er en århundredlang specialitet for forbrydere på Sardinien, der har deres egen organisation "Anonima Sequestri" - Anonyme Kidanapninger.

De to banditter, der modtog løsesummen for Soffiantini talte også sardisk dialekt.

Den seneste kidnapning i Italien skete den 11. december.

Alessandra Sgarella, der er manager i faderes firma, blev kidnappet foran sit hjem i Milano.

Familiens penge er blokeret af staten, og kidnapperne første krav om løsepenge blev meddelt via telefon 40 dage efter bortførelsen, og er er på 50 milliarder lire - cirka 190 millioner kroner.

-syl