TAL
OM INDVANDRERE
I 2007 var der i følge den katolske hjælpeorganisation
Caritas, der hvert år laver stor immigrationsrapport, 4 milioner indvandrere i
Italien, 300.000 flere end i 2006.
I 2007 udgjorde indvandre 6,7% af befolkningen.
Italiens statistik ISTAT opgjorde i januar 2008 antallet af registrerede indvandrere
med opholdstilladelse som 3.433.000
Caritas skønner altså omkring,
at der i 2007 var omkring 600.000 illegale indvandrere i Italien
FLEST RUMÆNERE
Den største gruppe indvandrere
kommer fra Rumænien - 625.00. Derefter kommer indvandrere fra Albanien
- 402.000, fra Marokko - 366.000. På en fjerde- og femteplads ligger
henholdvis Kina og Ukrainien med knap 150.000 indvandrere i Italien.
.
| Artikel
fra 20. maj 2009 Corriere della Sera den 20. maj 2009
 -
Jeg mener, at det er langt lettere at vurdere de enkeltes situation i deres oprindelsesland.
Ellers kommer de her og flyttes til en lejr, som - jeg burde ikke sige dette -
er meget lig en koncentrationslejr, siger Berlusconi.
Silvo Berlusconi er igen kommet med en ukonventionel udtalelse,
og oppositionen har naturlig straks grebet Berlusconis kommentar, der faldt i
jordskælvsramte L´Aquila den 19. maj efter et møde EU-formanden
Manuel Barroso.
- Hvis centrene er som koncentrationslejre, hvorfor
vil regeringen så forlænge folks ophold i centrene? spørger
oppositionen i dag.
Berlusconis regering er lige nu i færd
med at indføre ny regler og love for netop disse såkaldte "Idenfikiation-
og Udvisningscentre", der primært befolkes af indvandrere og flygtninge,
der ankommer via havet til den syditalienske ø Lampedusa
>>.
Regeringen ønsker i sit forslag at forlænge
den maksimale opholdstid til 6 måneder i disse ofte overfyldte og primitive
centre "Identifikations- og Udvisningscentre", der bestemt ikke har
ry for at byde indvandrere og asylansøgere gode kår.
I samme
forslag vil regeringen gøre illegal indvandring til en forbrydelse, der
kan medføre fængselsstraf, og også gøre udlejning af
boliger til illegale indvandrere til en forbrydelse, der kan straffes med fængsel.
31.000 gik i land på Lampedusa i 2008
I 2008 kom 36.000 immigranter/asylansøgere via havet til Italien. 31.300
af dem ankom til den lille ø Lampedusa
>>, der ligger 113 km fra Afrikas kyst og 205 km syd for Sicilien.
Siden
2000 har over 170.000 immigranter/asylansøgere, der primært er ankommet
via havet til Italien fra Nordafrika, opholdt sig i centrene for identifikation
og asylansøgning i Italien.
I følge FN´s Flytgtningehøjkommisariat
beder 75% af bådfolket om asyl, og omkring halvdelen af disse får siden en form
for asyl i Italien. Hvor mange indvandrere/flygtninge, der ikke er blevet
"fanget" inden landgangen, vides ikke.
Der er bred politisk
enighed i Italien om, at noget bør der gøres ved den illegale indvandring,
og flere beder nu EU være meget mere aktiv med hjælp til specielt
Italien og Spanien.
Problematisk aftale
med Libyen
For få uger siden begyndte de italienske
kystvagter at ledsage både med indvandrere og flygtninge i farvandet mellem
Libyen og den syditalienske ø Lampedusa
>> retur til Libyen.
Denne praksis har fået debatten
om bådfolkene til at blusse op endnu en gang i Italien.
Denne "retur-politik"
er et resultat af en aftale med Libyen, der sidste år fik en klækkelig
erstatning fra Italien som plaster på såret for at have været
italienske koloni mod at love, at der nu for alvor skulle sættes ind mod
strømmen af illegale indvandrere og flygtninge fra de libiske kyster.
Den
italienske regering har tilsyneladende gjort regning uden vært ved indgåelse
af aftalen, for noget tyder på, at denne aftale ikke garanterer bådfolket
den rette behandling i forhold til de internationalt anerkendte menneskerettigheder.
Både
EU og FN´s Flygtningehøjkommisariat har været ude efter Italien,
og beder nu om et møde med den italienske Indenrigsminister Maroni i Libyen
i næste uge.
-syl | Retur
til Immigration <<
Kirkens holdning til
immigration:
- Immigranter er værdifulde og uundværlige i vore byer.
De fortjener respekt, beundring og taknemmlighed, siger formanden for
den katolske kirkes immigrantråd Antonio Maria Vegliò i dagens aviser.
Tomatslaver
og ældreplejere...
De illegale indvandrere i Italien arbejder
- sort naturligvis - i byggesektoren, som fastboende ældreplejere og i landbruget. Der
ville næppe komme tomater i dåserne, hvis ikke der var illegale indvandrere,
der var villige til at arbejder 12-14 timer om dagen for 15-20 euro.
 Tomatslave
i Syditalien >> |