10. juni 2014
Bookmark and Share

Over 50.000 bådflygtninge/indvandrere er gået i land på Italiens kyster de første fem måneder af 2014

Statistik
Så mange illegale indvandrere ankommer til de italienske kyster

2014:
(Januar til maj) +50.000

2013:
42.925


2012:
13.000

(Efter indgåelse af juridisk diskutabel med Libyen. F.eks. blev indvandrere sendt retur, når både kom i internationalt farvand, mens andre blev overgivet til politiet i Libyen.)

2011:
63.000

2009:
9.573

2008:
36.951

2006:
22.016

2007:
20.455


2005:
22.939


(Kilde: Corriere della Sera)

Tirsdag den 10. juni blev en kun otte meter lang fiskerbåd eskorteret til Sardiniens sydkyst ved byen Cagliari.
Ombord var en snes bådflygtninge/immigranter, hvoraf én oplyste at være syrer, mens resten erklærede, at de kom fra Algeriet og Tunesien.


I de tre døgn omkring Pinsen 2014 gik over 6.000 flygtningen og indvandrere i land med eller uden hjælp af den italienske kystvagt og forbipasserende italienske fiskekuttere.

Med det gode sommervejr er andre tusinder på vej til at tage samme tur.
Der sidder titusinder af flygtninge og immigranter alene i intermistiske lejre tæt ved Libyens og de andre nordafrikanske landes kyster og venter på en lejlighed til at sejle over Middelhavet.

Som en ny tendens er flere og flere forældre så desperate, at de sender deres børn afsted alene i håbet om, at de vil få et bedre liv et eller andet sted i Europa.

FN erkender, at situationen nu er kritisk og opfordrer direkte EU til at gå aktivt ind i spørgsmålet:
- Italien kan og skal ikke klare det her alene, lyder det fra FN.





MODTAGECENTRE KOLLAPSER
Der er simpelthen ikke mere plads i de i forvejen primitive og overfyldte italienske modtagecentre, og lige nu indkvarteres der i børnehaver og kirkernes mødesale på Siciliens kyster.

De berørte kommuner mødtes tirsdag den 10. juni med den italienske Indenrigsminister Angelino Alfano.
De bad om flere penge - det koster i ren overlevelse 45 euro at huse en flygtning/immigrant i modtagecentrene.
Kommunerne bad om også at blive erklæret i nødstilstand, så der automatisk udløses flere penge og mere praktisk støtte i det hele taget.

EU DISKUTERER ITALIENS SITUATION
På det kommende EU-topmøde den 26. og 27. juni er Italiens Middelhavs-problem på dagsordenen.

Den svenske EU-kommisær Cecilia Malmstrøm, der sidder med immigrationsspørgsmålet i EU, er bestemt ikke nogen populær person i Italien.

I midten af maj sagde Malmstrøm, at hun stadig ventede på konkrete ønsker om hjælp fra Italien.
En udtalelse, som Indenrigsminister Alfano kaldte på grænsen til det fornærmende.

Den italienske regering ønsker, at andre EU-lande tager kvoter af de mange tusinde indvandrere/flygtninge, der kommer til Italien, men Malmstrøm har tidligere erkendt, at hun og EU ikke kan tvinge andre EU-lande på banen.

Malmstrøm har ligeledes konstateret, at et land som Tyskland modtage omkring 150.000 asylansøgninger om året, og at Italien dermed ikke er alene med dette problem.

Det EU-kritiske Lega Nord, men også eksponenter for Berlusconis Forza Italia ser den manglende fælles europæiske indsats som endnu et bevis på, at Europa dybest set er ligeglad med Italien.

Senest har den italienske indenrigsminister foreslået, at EU tager initiativ til at indgå bilaterale lande med de nordafrikanske lande og for eksempel opretter lejre eller centre i landene, hvor der kan indleveres og behandles asysansøgninger.

-syl

Retur til
Immigration/
Indvandrere <<

Øen Lampedusa >>


Copyright © 2000 - 2014. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>