Artikel fra maj 2011
Den første officielle optælling af indvandrere i
Italien finder sted i 1981.
Dengang opholdt 321.000 udlændinge sig i Italien - men kun
1/3 af disse tilkendegav, at de permanent havde slåtet sig
ned i Italien, men 2/3 kun var midlertidigt i Italien.
Det skal dog tilføjes at udlændinger, der indtil
begyndelsen af 1980´erne giftede sig med en italiener automatisk
fik tildelt italiensk statsborgerskab og derfor ikke talte med
i optællingen over indvandrere.
I 1982 begynder det italienske parlament arbejdet med den
første egentlige lov om indvandring, der bliver vedtaget
i 1986 og primært handlede om at ligestille indvandrerne
fra ikke-EU-lande med de italienske arbejdere på arbejdsmarkedet.
I 1990 vedtages den såkaldte Martelli-lov, der har som
formål at regulere indvandringen i Italien, og samtidig
også var et tilbud til illegale indvandrere om at opnå
en regulær opholds- og arbejdstilladelse, hvis de kunne
skaffe en sådan fra deres arbejdsgiver.
På 6 måneder bliver omkring 200.000 indvandrere
primært fra Nordafrika med dette "amnesti" "regulariserede".
I 1991 var tallet af indvandrere i Italien fordoblet i
forhold til 1981 til 625.000.
I 1993 dør der flere italienere end der fødes
(
Det lave italiensk
fødselstal >>), og kun antallet af indvandrere
er årsag til en lille befolkningstilvækst.
I 1996 er der i følge den humanitære katolske
hjælpeorganisation Caritas 924.000 indvandrere i Italien
I 1998 vedtages Turco-Napolitano-loven, der igen har som
formål at regulere tilstrømningen af indvandrere,
forhindre illegal indvandring samt oprettelse af "Midlertidige
Opholdlejre", hvor indvandrernes oprindelse og identitet
fastslås med henblik på at skille illegale økonomiske
indvandrere, der skal hjemsendes, fra politiske flygtninge og
andre, der måtte have ret til en opholdstilladelse.
De midlertidige opsamlings-lejre
- CPT-lejrene >> - har siden da ofte været under
skarp kritik for at tilbyde umenneskelige forhold, for at være
overfyldte og for ikke at fungere optimalt.
I 2001 viser en folketælling, at der bor 1.334.889 indvandrere
i Italien - de største nationale grupper er marokkanere
(180.103) og albanere (173.064).
I 2002 vedtages Bossi-Fini-loven, som blandt andet giver
politiet ret til at foretage lyn-hjemsendelser af illegale indvandrere.
I 2005 var antallet af indvandrere 1.990.159 - haraf 316.000 marokkanere
og 294.000 albanere.
I følge ISTAT´s seneste optællinger opholdt
der sig den 1. januar 2011 4.563.000 udlændinge i Italien
- svarende til 7,5% af den samlede befolkning. 64.000 udlændinge
opnåede i 2010 italiensk statsborgerskab og tæller
dermed ikke længere med i tallet for indvandrere.
ISTAT´s optællinger bruger det italienske folkeregister
til sine optællinger, og tæller dermed ikke illegale
indvandrere med i deres statistikker.
I 2008 skønnede ISMU-Fonden, at der opholdt sig mindst
650.000 illegale indvandrere i Italien.
Som befolkningsgruppe er indvandrerne i Italien unge - i 2009
var 22% af indvandrerne mindreårige, mens antallet af 2.
generationsindvandrere født i Italien var på 573.000.
I 2010 var 14% havde 14% af de nyfødte indvandrer-forældre.
-syl
