Folkesjælen

Maj 2011
Bookmark and Share

Lynkursus i fordomme om Italien :-)

Fordomme i
forandring!


Jeg lavede mit causeri om "fordomme" i 2001
- og da jeg her i 2006 skulle revidere det, så opdagede jeg, at én af de gamle fordomme IKKE længere er aktuel.

Dengang sagde en del danskere på tur i Italien, at "italiensk vin er noget sprøjt" - og nogle insisterede endda - helt uhørt!!! - på at bestille fransk vin på de italienske restauranter...

Sådan er det slet ikke længere!

Tværtimod er der blandt danskere gået sport i ikke kun at kende de mest berømte, men også i at smage sig gennem vinlandet.
Mere om Italiensk vin >>



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Leo Todaro
og "Mamma-kulten:

Italienerne er ikke morsyge - det er forældrene, der holder på børnene >>

 

 

Artikel fra 2006
1: ITALIENERNE SPISER PIZZA OG PASTA

Både og…

Italienerne spiser pasta og pizza på samme måde som danskere holder isbjørne, spiser fisk hver dag, og stort set kun går i træsko!!!

Mange gør, men langt fra alle, og at man spiser de to ting i hele Italien er faktisk relativt nyt.

De italienske køkkener >> er et puslespil, hvor brikkerne spænder over solid østrigsk husmandskost med masser af "knødel´er" og spegeskinke i Sydtyrol til fransk inspireret køkken i Piemonte mod vest, Cous Cous som er byens traditionelle ret i Sciacca på Siciliens sydkyst - og alt hvad der findes derimellem.

Italien og Europa
Grin hjerteligt over Bruno Bozzettos dejlige tegnefilm om
forskellene ellem Italien og resten af Europa




De traditionelle retter i Milano er for eksempel gul risotto med safran-krydderi - og det skyldes at Italien er Europas førende risproducent på Po-sletten >> .

Andre traditionelle retter i Lombardiet er f.eks. minestronesuppe, milaneserkotolet >> - fejlagtigt kaldet wienerschnitzel! - komave (trippa) i tomatsovs "Trippa" og "Cazzoula", som er en kålret med svinekød, samt ikke mindst Polenta, den gule majsgrød, som er et tilbehør på linje med vores kartofler.

I begyndelsen af 60'erne var der tre pizzeriaer i Milano - og det var indvandringen fra Syditalien, der bragte den lange pasta og pizza nord for Appeninerne. I dag er der over 3.000 pizzeriaer blot i Milano by!

Pastaens storhedstid er måske endda allerede passeret?
I det seneste årti op til 2003 faldt forbruget fra 100 til 80 gram - og i 2005 til kun 76 gram dagligt (28 kilo om året) for hver eneste af de knap 58 mill. Italienere. (Pastaforbrug >>)


2: DE KØRER BIL SOM SINDSYGE


Ja!

Men eftersom alle gør det, kører de jo normalt!

De kører ikke på gensidig tillid til med bilisterne som i Danmark, de kører på gensidig mistillid.

Italienerne er generelt mindre tillidsfulde en os nordboere:
66 procent af danskerne mener faktisk som udgangspunkt, at man kan stole på andre mennesker.
I Spanien, Italien og Portugal mener mindst tre ud af fire, at man ikke kan være for forsigtig med folk!

Man frygter det værste gensidig tillid fra sine modkørere i stedet for det bedste, og så bliver man sjældent skuffet, men risikerer tværtimod at blive positivt overrasket.

Sådan lever de også normalt.
Den gyldne middelvej er IKKE opfundet i Italien.

Danskerne er faktisk på en førsteplads i sociologiske undersøgelser over tillid til deres medmennesker.
På motorvejen >>



3: ITALIENERNE ELSKER BØRN


Både og…

De har jo næsten ingen, og så er det jo nemt at være vilde med dem.

De nyeste tal viser en fødselsrate på 1,21 barn pr. kvinde ( i Danmark er den omkring 1,8) - og væksten i det italienske befolkningstal på 48.000 personer i 2005 skyldes udelukkende de 51.000 børn født af immigranter.

40% af de italienske bambini fødtes i 2009 ved kejsersnit >>


4: FODBOLD ER UHYRE VIGTIGT


Jo!

Min påstand e, at flertallet af de i forvejen få italienere, der siger, at de ikke interesserer sig for fodbold er folk, der lyver for at gøre sig interessante.
De, der afgjort ikke interesserer sig for "calcio" kalder vi ateister...

Armando Cossutta, leder af ærke-ærke-kommunisterne - det ene af to nuværende kommunistpartier, der i begyndelsen af 1990´erne brød ud af det gamle Kommunistparti, udtrykker sig således om fodbold:

- Tjah, revolutionen er da vigtig, men en mesterskab til Inter er nu ikke sådan at kimse af. (Forza Inter! VI fik fire af slagsen fra 2005 >>)

Men - derudover er italienerne i de seneste år begyndt at svigte fodbolden - og specielt mange hoppede af efter sommerens "dommerskandale" i 2006 >> eller bruger energien til fordel for tyskeren i Ferrarien, til cykelsporten eller til basketball, som er blevet en stor publikums-sport de seneste år.


5: VIVA LATIN LOVER!


Nej!


Jeg personligt har kun kendt én… i hvert fald officielt :-)

Men andre siger, at den italienske elsker er på nedtur.

Den klassiske "Italian Lover" slog sine folder ved Middelhavet - og specielt langs Adriaterhavets kyst - i det tyvende århundredes sidste halvdel, da masseturismen begyndte at bringe flokke af blonde og efter italienske forhold meget meget frigjorte nordeuropæiske kvinder på ferieophold i Rimini og Riccione.

Papegøjer kaldt man disse ungersvende, for de kunne kun tale som papegøjer:

- Fraulein, spazieren gehen, zimmer frei, lød min mands kalderåb fra hans dybt opknappede skjorte. (Læs om hans "karriere som papagallo" >>)

Tyske "BILD" erklærede for et par år siden, at italienske mænd på feriestederne er "kedelige, banale og forudsigelige" med deres evindelige:
- Ciao Bella, sei fantastica!

Månedsbladet "WIEN" opfordrede ligefrem i 2003 kvinder på sjov til at holde ferie andre steder end i Italien.

De italienske kvinder, der tager til havet alle tre sommermåneder, og kun får besøg af manden i weekenden, har tilsyneladende også forladt livredderen til fordel for eksotiske afrikanske mænd, der sælger håndklæder, tørklæder og andre tjenester på strandene...


6: KAFFEN ER FRYGTELIG STÆRK


Nej!

Der bruges faktisk færre bønner, og dermed mindre koffein til en italiensk espresso.

Den skulle oven i købet også være mindre skadelig i større mængder, fordi bønnerne ikke er kogt i Italien, men kun er omkring de 80-85 grader i en ægte espresso-maskine.
Italiensk kaffe >>

Det med styrke af kaffen har jeg opdaget er faktisk et rent subjektivt spørgsmål: Snaps og Grappa >> er nemlig samme diskussion.
Når en dansker første gang smager grappa tror han ofte, han skal dø - og det samme er ofte tilfældet, når en italiener stifter bekendtskab med en dansk snaps.

Vore smagsløg er åbenbart slet ikke EU-harmoniseret endnu.

Italienerne kan for eksempel heller ikke tåle rå løg og peberfrugter, for slet ikke at tale om en ristet hotdog med det hele, og de mener, at en frisk vind eller et brusebad efter aftensmaden kan være dødelige.
Farlige peberfrugter >>


7: DE ER NOK IKKE SÅ GLADE FOR AT ARBEJDE


Sikkert ikke, men de gør det!

Også mere end andre europæere!

Ifølge en OECD-undersøgelse arbejdede en italiensk ansat fra 2004 1.523 timer om året mod 1.423 timer i Danmark.

For Tyskland var tallet 1.459 timer og for Frankrig 1.444 timer.
Lægger man så det sorte arbejde >> oveni - og det er der også mere af i Italien - så arbejder italienerne faktisk langt over 100 timer mer om året end danskerne.

Ikke for ingenting er Italien også med i G8.
Italien havde også i 2008 verdens syvende højeste brutto national produkt efter landene USA, Japan, Tyskland, Kina, Storbritannien og Frankrig.

BNP per person var i 2005 i Italien på USD 30.200.
(Danmark havde i 2005 et BNP pro capita på 47.984 USD.
I 2003 tjente en gennemsnits-lombarder 37.000 USD. )

Når den gennemsnitlige EU-købekraft er 100, så var den i Danmark i 2003 på 121, mens Lombardiet lå på 137,4.
Calabria som landets fattigste region lå på 68,5.


8: MAMMA - MOAAR!


Ja!

Mor-dyrkelsen er stadig i høj kurs i Italien.
Men er det nu så galt?

Min mand ringer for eksempel hver dag til sin mor - og det tror jeg da, at mange danske mødre på 90 år ville være glade for.

MAMMA bliver jo med tiden også en eller andens svigermor, og det er ofte knap så positivt.

Men der findes da som min, svigermødre, der har lært deres drengebørn at rydde op, vaske og stryge tøj, men det er stadig et fåtal.
Og som en dansk pige forleden fortalte, så er det da dejligt, at svigermor tager snavsetøjet med hjem og afleverer det rent, velduftende og strøget - også underbukserne...

Men der ER er lang vej igen før mor-søn forholdet bliver normaliseret i Italien - og for den sags skyld også Mor-Datter-forholdet, for tro ikke, det kun er italienske sønner, der bliver boende hjemme til de næsten er midaldrende.

En undersøgelse fra september 2006 viser, at 48,2 % af italienerne finder at alderen mellem 26 og 30 år er den rette til at flytte hjemme fra.
Blandt personer over 35 år, mener 54,6 % af det er den rette alder.

Og hele 35,7 % mener, at den rette alder til at flytte hjemmefra er efter 30 år.

33,2 % mener også, at den rette alder til at opnå økonomiske uafhængighed af forældrene ligger efter de 30, mens 49,1 % mener, den ligger mellem26 og 30 år.

Ifølge 44,4% bør man heller ikke gifte sig før man er 30 og 27,3 % mener, det er bedst at vente til man er 35.

Deraf følger, at hele 54,1 % også mener, børn først skal komme efter de 30 og 19,5 % vil endda vente til de er fyldt 35.


Job og økonomi kan også forklare, hvorfor man bliver boende hjemme længer - læs om "Genration 1.000 euro" >>



-syl

Retur til
Folkesjælen <<



Copyright © 2006-2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano