|
Fra
avisen 27.11.2001
Ældre dame frarøvet 14 millioner lire (ca.
55.000 kroner) af fremmede, der overbeviste hende om, at de
skulle veksles for ikke at miste deres værdi!
De "italienske sider"
af Euro'en
2 € Dante Alighieri
 1 €
Leonardo da Vincis tegning "Uomo Vitruviano"
50 cent Statue af Marco Aurelio
 20 cent Maleri af Boccioni
10 cent Botticellis Venus
5 cent Colloseum
2 cent La Mole Antonelliana i Torino 
1 cent Castel di Monte i Puglia
|
Artiklen er fra december 2001
- Vi gør medlemmerne
opmærksomme på, at der kun kan betales med Euro i baren fra den 1.
januar - lire kan veksles på kontoret, står der på opslagstavlen
henne på Vatikanet, der er vores kultur-klub, men mest vores faste bar.
52 cent kommer et glas vin til at koste. For at have mønterne
parate, kan vi fra den 15. december købe et Minikit i banken med 53 mønter
i alle størrelser for 25.00 lire (E 12,91).
Så er vi sikre
på at kunne få i det mindste et glas vin dagen efter Nytårsaften.
Færdig med Liren den 1. marts
Man regner med, at 90
procent af alle pengeautomater allerede den 7. januar kun udbetaler Euro, og fra
den 1. marts er det helt slut med Liren. Derefter kan kun sedlerne veksles
i filialer af nationalbanken. Mønterne kan man så give til de
mange velgørenhedsorganisationer, der allerede nu har sat indsamlingsbøtter
til lire-mønter op overalt. Lettere at være turist
For turister fra de andre 11 Euro-lande bliver næste ferie i Italien
altså lettere, hvis de vel at mærka har lært deres egen nationale
Euro-tabel udenad. For danskere, svenskere og englændere bliver
det kun lidt lettere, fordi man slipper for at have reserver af valutaen i alle
de lande, man passerer igennem i løbet af ferien. Nervøsitet
og nostalgi Italienerne var utroligt begejstrede, da det efter en
økonomisk hestekur i begyndelsen af 1990'erne lykkedes landet at komme
med i første Euro-runde. Men nu er det virkelighed, og hele 46
procent udtalte i oktober, at de var nervøse overfor skiftet til Euro.
Hele 40 procent tror ikke, de vil bruge deres betalingskort i ombytningsperioden,
for at undgå ubehagelige overraskelser. Og det selv om bankerne forsikrer,
at alle kort er klar til skiftet.
Og over 40 % har i en undersøgelse fortalt, at de vil
gemme et udvalg af de gamle lire efter den 1. januar. Mange er også
tvivl om, hvorvidt de kan vænne sig til regnestykkerne, og for at forberede
befolkningen har den den italienske bankforening i november uddelt 20 millioner
brochurer om Euroen. |