Vores "Vatikan"

2002

Bookmark and Share

"Dragen" - og den behårede servitrice



Emilio i kælderen

Artikel fra marts 2002
- Da jeg var ung, kunne ikke engang myggene gå i fred for mig - jeg stak DEN simpelthen ind overalt!!


Emilio er absolut ikke tilhænger af underdrivelser.
Han har altid mindst 100 kilo svampe, eller 100 kilo nødder, og mindst 25 kilo salami med hjem fra sine ophold ved Tonale-passet i Alperne eller i Castrocaro i Emilia-Romagna.



Dèr tilbringer han halvdelen af året sammen med hustruen Carmela - der i øvrigt er den fjerde af slagsen.
Så måske er der noget om, at han slider dem op!
De tidligere altså!

For som Emilio selv erklærer, så er Carmela søster til en præst, og hende har han faktisk aldrig set nøgen!

Udover overdrivelserne omkring indkøbene, elsker Emilio at bilde folk ind, at hans ene øre er lukket på grund af en bombe.

Og så elsker han at fortælle historien om "den behårede servitrice" ved Adriaterhavet.
Den får vi mindst fire gange om året, men det bliver den ikke dårligere af.

Den behårede servitrice
- Jeg havde inviteret 3 sygeplejersker med mig til Adriaterhavet i fjorten dag for at have det sjovt, begynder Emilios historie.

- På hotellet var der en servitrice, der havde et ansigt som en engel.

Jeg blev helt fascineret af hende, men desværre var hun behåret som en grizzly-bjørn.

Lange stive sorte hår overalt. På armene, hænderne, benene og nakken, og hvor man ellers kunne se.

Men hun havde et ansigt som en engel, så jeg lagde en strategi.

Jeg gik på apoteket og købte et udvalg af skrabere og barberskum og hårfjerningscremer.

Og så inviterede jeg servitricen ned på stranden om aftenen.

Dèr depilerede jeg hende, og det var skam et stort arbejde, for det var OVERALT.

Her skal vi så bryde ind, opg spørge:
- OVERALT?

- Ja selv på brysterne lignede hun en bjørn, griner Emilio og fortsætter.

- Men inden under alt håret var hun hvid som sne, og havde en hud som marcipan, sukker han.

- Hun var så smuk som en engel.
Og en engel kan man sandt for dyden ikke tage dyden på, slutter Emilio historien, og tilføjer til allersidst.

- Jeg kunne i hvert fald ikke få mig selv til det, da hun lå der på stranden som Snehvide. Og slet ikke, at det faktisk gik op for mig, at hun virkelig var jomfru.

- Men det kunne hoteldirektøren, så han nød frugterne af mit arbejde! slutter historien.

-syl

Retur til vores
"Vatikan" <<


Andre artikler

Hår og appelsinhud
er italienske kvinders
største problemer >>


Nøgenhed er
stadig tabu >>



Copyright © 2001-2012. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano