Et koncil er kirkens myndighed på højeste niveau.

Concilio Vaticano II - Det Andet Vatikan Koncil - foregik mellem 1962 og 1965.

Resultatet af møderne mellem den katolske kirkes ledere og fornemste kendere af troen blev en fornyelse af kirkens ligturgi, hvor det blev obligatorisk at holde messe på moderne sprog.

Mødet resulterede også i en kurs i retning åbning af kirken mod det moderne samfund, mod videnskaben og i forhold til accepten af andre kristne trosretninger - den såkaldte økumeni.



Mange moderne katolikker så meget positivt på disse åbninger, og forventningerne til at den katolske kirke i den nærmeste fremtid ville ændre sig, og endog måske ændre på dogmer som cølibat og udelukkelse af kvindelige præster, var store.

Disse forventninger er siden kølnet gevaldigt af.

Selv om for eksempel Pave Johannes Paul den 2. udadtil lignede en moderne pave er der ingen tvivl om, at kirken under hans lange "regeringstid" mere og mere har lukket af for disse moderniseringer, og pave Benedikt 16. fortsætter tilsyneladende ad denne vej.


Pave Johannes Paul den Anden (GP2) moderniserede kirkens image - men gjorde indholdet mere reaktionært >>

Artikel fra 2008
En note fra Vatikanet forklarer, at Benedikt søndag den 13. januar blot messede fra det gamle alter, så man bedre kunne beundre det Sixtinske Kapel >>.
Det er dog mere sandsynligt, at handlingen var en demonstration af, at Benedikt nuto et halvt år efter sin indsættelse bekræfter, at han er den katolske kirkes ultra-konservative vagthund.

Pave Benedikt gav i juli 2007 de katolske præster verden over lov til at holde messe efter de ritualer, der var gældende før "Det andet Vatikan Koncil" i 1960´erne.

Hidtil har katolske præster skullet indhente tilladelse fra deres biskop for at forrette messen på latin - med en liturgi, der først blev fastlagt ved Trento Koncilet i midten af 1500-tallet.



Det er efter det pavelige dekret i juli 2007 nu valgfrit, om præsterne afholder messe på modersmål eller på latin.

Pave Benedikts begrundelse for at tillade gudstjenester efter de gamle ritualer er, at den katolske kirke også har sin mangfoldighed.

Vatikan-kenderne derimod skønnede derimod i sommer, at tilladelsen af de gamle messe-ritualer også blev givet for at hindre frafald fra de grupper af katolikker, der aldrig helt havde affundet sig med at den gamle messeform blev forbudt i sin tid.

Vil have "afhopperne" tilbage i folden

Den kendteste modstander af messen på italiensk var den afdøde franske ærkebiskop Marcel Lefevre, der stiftede "Pave Pius X Selskabet", der brød med Vatikanet efter det Andet Vatikankoncil.

Lefevre blev ekskluderet - scomunicato - af den katolske kirke i 1988, fordi han uden pavens tilladelse havde ordineret fire nye biskopper.
Lefevre svarede igen med at "scomunikere" Paven!

Lefevre kaldte resultatet af det Andet Vatikan Koncil for "neo-modernistiske og neo-protestantiske holdninger".
"Pave Pius X Selskabet" tæller omkring 1 million katolikker specielt i Frankrig.

Forskelle i messen på latin og på modersmål

Det tre år lange kirke-møde i 1960´erne besluttede at ændre den katolske messe, så præsten for det første fik lov til at tale og prædike på sit og tilhørernes modersmål, og ikke på latin, som de færreste forstod, og dernæst at præsten vendte sig ud mod kirkegængerne i stedet for kun at henvende sig til alteret.

Den moderne liturgi

"Paul den Sjette-liturgi" på modersmål blev indført i hele den katolske verden i 1969.
Messen består af en første del med vægt på "Ordet", og en anden del omkring "Eukaristien", det vil sige nadverbønnen og altergangen.

-syl