Drømmen om
det faste job...

Fast arbejde - på en kontrakt, der ikke er tidsbegrænset - er det, de fleste drømmer om i Italien.

Det skyldes ikke kun drømmen om sikkerhed, men naturligvis også, at der ikke er noget socialt sikkerhedsnet i Italien.

Arbejdsløshedsunderstøttelse eller bistandshjælp eksisterer ikke som i Danmark, så i den situation er familien den eneste udvej.

Det forklarer også delvist, hvorfor "unge" italienenere over 30 stadig bor hjemme.
Og i dag gælder det ikke kun for "drengene", men for begge køn.

36% af norditalienske mænd mellem 30 og 34 år bor hjemme.
I Syditalien er det 43%.
For kvinder er tallet 20% i nord og 24% i syd.

Nye regler fra 2002

I dag må italienske virksomheder ansætte på tidsbegrænsede kontrakter.

Det mener mange er en forringelse i forhold til tidligere, da en ansættelse i en virksomhed med over 15 ansatte nærmest var en garanti for et livtidsjob.

Virksomheder med over 15 ansatte må ikke fyre ansatte på en normal kontrakt medmindre den ansatte stjæler på arbejdspladsen, begår vold på arbejdspladsen, eller virksomheden går fallit.

Det problem - altså at hænge på en medarbejder indtil pensionsalderen - kan arbejdsgiveren altså i dag i et vist omfang slippe udenom, ved at ansætte folk i tidsbegrænsede "projekter".

Da reglerne blev ændret i 2002 gik over tre millioner italienere på gaden i Rom for at demonstrere mod de nye regler på arbejdsmarkedet >>

Artikel fra december 2007

Det kaldes en indgang på arbejdsmarkedet, når yngre nyuddannede italienere med fine uddannelser får tilbud om et såkaldt "stage" hos en italiensk virksomhed.

I virkeligheden er der ofte tale om et ubetalt praktikophold uden nogen som helst udsigt til hverken et fast eller et midlertidigt arbejde.

En undersøgelse blandt 2.000 "stagister" og 100 virksomheder afslører, hvor slemt det står til:

21% af praktikanterne arbejdede under praktikopholdet mellem 36 og 42 timer om ugen, mens andre 21% arbejdede hele 48 timer om ugen.

Halvdelen oplyste, at de ikke havde fået nogen form for uddannelse under praktikken, og kun 35% vidste, hvem der var deres vejleder på arbejdspladsen.

40% arbejdede gratis under praktikken, 9% fik 200 € (1.500 d.kr.) udbetalt om måneden.

Kun fem procent fik noget, der svarer til en månedsløn i Italien - nemlig over 900 € om måneden.

Efter praktiskopholdet stod 20% med en tidsbegrænset kontrakt i hånden, mens kun 6% fik en regulær ansættelseskontrakt.

...og hva´så.

Jo, så går de nyuddannede unge i gang med at finde et "stage":

31% af de unge i undersøgelsen havde to praktikophold bag sig, 14% tre ophold og 5 % hele fire praktikophold.

Optimismen er i følge undersøgelsen dog ikke helt forsvundet:

Trods de miserable vilkår og udsigter, så mente to trejdedele af de unge, at de havde fået noget ud af opholdet.

31% mente, det havde givet dem flere kompetencer, mens 27% fortalte, at de nu vidste mere om, hvordan livet er og fungerer i en virksomhed.

Undersøgelsen blev foretaget af www.repubblica.it >> og Human Resource foreningen GIDP >>

-syl