
Maleri af Jørgen Boberg
Rie Boberg bor i Solaio i
Toscana samme med sin mand og sin søn. Hun er olivenbonde, skribent,
forfatter og ekspert i at købe italienske huse.
|
Artikel fra oktober 2001
Bourgiorno fra Italien
Det er så småt
ved at være tid til at tænke på olivenlunden. Jeg havde ikke nået at
få den slået i løbet af sommeren, og efter halvanden måned uden regn, havde
det pludselige verjskift med fire dages regn og et temperaturfald på 10 grader,
gjort det umuligt at få has på bregner, græs og hvad der ellers var groet
i løbet af foråret.
Da jeg kom med busk-rydderen havde andre også haft tanke for
min olivenlund og jeg forstod pludselig, hvorfor hundene havde været ude af sig
selv dagen før. Vildsvinene havde været der og havde gravet kæmpehuller
rundt omkring. Regnen havde åbenbart blødgjort den tørre jord, så de
kunne få trynen ned og finde de dyr, som søgte op til overfladen for også at få
del i regnfesten. Rie Boberg Solaio Italien |