RIE'S SIDER

12. Juni 2004


Valgpropaganda eller telefonterror



Maleri af
Jørgen Boberg


Rie Boberg bor i Solaio i Toscana samme med sin mand og sin søn.
Hun er olivenbonde, skribent, forfatter og ekspert i at købe italienske huse.

Artikel fra juni 2004

Jeg var heldig at få min SMS fra Ministerpræsident Berlusconi om eftermiddagen, hvor han huskede mig på, at der var valg til Europarlamentet her i weekenden.

Der var mange der fik beskeden midt om natten.

I raseri prøvede mange at svare, at han kunne rende dem et hvis sted, men det var selvfølgelig ikke muligt at svare tilbage på den sms.

57 millioner SMS blev sendt ud, hvilket anslås at have kostet Statsministeriet 37.5 millioner kroner.


Hvorfor det ikke var Indenrigsministeriet som organiserer valget, der havde sendt beskeden, ved kun guderne og Berlusconi.



Grunden?
Den var, at prognoserne sagde:
Stemmer mange, vinder Berlusconi – stemmer få, vinder oppositionen.

Aftenen før ringede telefonen, og efter at have råbt "hallo, hallo" begyndte en Signore Ferré, Berlusconis kandidat i mit område at fortælle mig, at jeg skulle stemme på ham.

Heller ikke ham var det muligt at svare "rend mig i r......." , han lirede bare sit automatsvar af.

Her gik det mig også bedre end fx dem i Firenze: De blev nemlig vækket om natten, fra omkring klokken 1 begyndte telefonen at kime, og det var venner til et af Berlusconis allierede partier, der anbefalede at stemme på partiets kandidat.

Nogen nede af modtage 4 forskellige opkald fra venner, inden den arme kandidat fik stoppet computeren, som var g¨ået grassat af tjenstvillighed.

På alle tv-kanaler

De fleste havde vel forventet at det kun var i fjernsynet, at Berlusconi ville være omnipresent, og her blev heller ingen skuffede.

Det var praktisk talt umuligt at undgå ham på samtlige kanaler, statslige eller privatejede hele den sidste aften får valget.

Han deltog i praktisk talt alle programmer, og mellem klokken 20 og 20.40 okkuperede han de to største kanaler med appeller om at stemme på ham.

Men vi var blevet vænnet til mosten gennem de sidste dage op til valget.

Mellem den 4. og den 10. juni talte han i følge avisen la Repubblica i 41 minutter og 36 sekunder og hans viceministerpræsident og (mod)kandidat Fini fik 6,5 minutter, mens hans to største modkandidater fik henholdsvis 9 og 4,5 minutter.

Det er ikke fordi der ikke findes en lov i Italien om lige taletid under valgkampagner, men hvem siger man behøver lyde loven, når man ejer det hele.

I det eneste program der overholder taletiden, nemlig det officielle valgprogram, hvor to partiers kandidater hver aften bliver udspurgt af 3 journalister i 20 minutter, bliver naturligvis sendt klokken 23, hvor de fleste er gået i seng.

Den sidste aften var det en repræsentant for oppositionen, der blev efterfulgt af Berlusconi.

Oppositionens repræsentant var på direkte, mens Berlusconi var optaget på forhånd.

Ingen risiko for ubehagelige spørgsmål til præsidenten.

Jeg har aldrig været så spændt på et valg som dette.

Kan man mon ikke overfodre folket, invadere dem for meget eller vil der stadig være nok vælgere, der tror at den højst råbende, den sidst talende og den mest invaderende har ret.

Rie Boberg
12/06 2004


Copyright © 2004-2007. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano