| 
Maleri af Jørgen Boberg
Rie Boberg bor i Solaio i
Toscana samme med sin mand og sin søn. Hun er olivenbonde, skribent,
forfatter og ekspert i at købe italienske huse.
Da
min veninde Birte for nylig var i Napoli, og p.gr.a. arbejde var byen rundt i
taxi, beklagede taxi-chaufføren et par gange, at han var "kommet"
til at køre overfor grønt!!!
|
Artikel fra juli 2003
Jeg er lige kommet hjem fra et besøg
hos min ven Andrea, der de sidste 5 uger har ligget med en brækket hofte (på langs
og på tværs), har overlevet knuste ribben, perforerede lunger, perforeret lever,
fjernet milt og så alle småtingene. Jeg var glad for at se ham i live.
For fem uger siden havde vi været sammen hele dagen til en lille præsentation
af olivenolier, da han på hjemvejen mistede herredømmet over sin bil og lavede
et sving på 90° over den i modsatte vejbane, hvor en bil kørte ind i ham.
Sandsynligvis var det en af stængerne til servostyringen som
var brækket. Bilen havde ellers været til syn to måneder tidligere, men
den slags kan selvfølgelig ske. Fire ambulancer
Hvorimod det følgende hverken må eller skal ske. Netop inden jeg kom,
havde han haft besøg af et vidne til hele episoden. Hun var kommet kørende
bag den anden bil og havde straks ringet efter en ambulance. Den første
ambulance kørte med fuld udrykning ud i et kryds og over for rødt. Her
kørte en bil ind i den. Det var en mand med et barn på 1 1/2 år.
Barnet sad på forsædet, uden sikkerhedssele og bilen var udstyret med airbag.
Det overlevede barnet ikke. Den næste ambulance tog den
mindst tilskadekommende fra den anden bil på hospitalet. Den tredje
ambulance tog føreren fra den anden bil og den fjerde hentede så omsider
min ven Andrea, der med nød og næppe overlevede.
Ikke nok med det. På hospitalets skadestue opstod der tumulter, mens
man forsøgte at redde Andreas liv, fordi forældrene til det døde barn ville slå
ambulanceføreren ihjel. Hvad de mente om onklen som førte bilen meldte
historie ikke noget om. Ny færdselslov
For tre dage siden har Italien gudskelov gennemført en ny færdselslov, hvor der
bliver klippet i kørekortet. Man begynder med et pletfrit kørekort med
20 point, og så koster forseelserne ellers forskellige klip, indtil kortet bliver
taget. Der klippes for at køre uden sikkerhedssele, og også for at glemme
at sætte mindreårige i sikkerhedssele.
Man regner med at hvis italienerne
ikke ændrer opførsel, ville en gennemsnitsbilist miste sit kørekort i løbet af
halvandet år. Rie Boberg 05.07.2003 |