
Maleri af Jørgen Boberg
Rie Boberg bor i Solaio i Toscana samme med sin
mand og sin søn. Hun er olivenbonde, skribent, forfatter og ekspert
i at købe italienske huse.
|
Artikel fra april 2005
Nu begynder vi for alvor at kunne
mærke, at det er let at bevæge sig indenfor EU.
Ved sygdom er du ikke
længere bundet til dit land - eller rettere det land hvor du betaler skat.
Er
du nødt til at opholde dig i længere tid i et andet EU land, ja så går du ned
på det lokale sygesikringskontor og beder om et EU sygesikringsbevis.
De danske medier har ikke ligefrem reklameret med denne
nye frihed, måske frygter de at udenlandsdanskerne vil vende hjem i stort
tal for at blive behandlet af det danske sygehus(u)væsen, (jeg skal ikke udtale
mig om, hvorvidt det er en begrundet frygt).
I hvert fald så er det sådan,
at hvis man betaler sin skat i Italien, men i øvrigt er dansk statsborger, så
kan man flytte en behandling med til Danmark, hvis man af en eller anden grund
skal opholde sig der i længere tid, og så betaler den italienske sygesikring regningen.
Det er altså ikke mere nødvendigt at flytte sin adresse til Danmark. Det
omvendte kan naturligvis også ske, hvis en dansker af en eller anden grund skal
opholde sig længere tid i Italien.
Man kan ikke gøre det, fordi man ønsker
en bestemt behandling på et bestemt sted, altså det er ikke et frit europæiske
sygehusvalg, men det er ophævelsen af stavnsbåndet, fordi man er syg.
Rie Boberg 13-02-2005 |