Artikel fra oktober 2002

Buongiorno fra Italien

Min lille by Solaio har i de sidste dage lydt som en krigsskueplads.

Kæmpebrag fra overdrevne kanonslag, som snarere må kaldes miner eller granater, har runget op af bjerget og fået hjertet til at hoppe et par slag over.

Det er Madonna della Ghiara, som fejres hvert tredje år på denne lidt specielle måde.



Eller rettere er det et billede af Madonna della Ghiara som fejres, for det var nemlig foran maleriet af hende, at en døvstum ung mand som syttenårig fik talens brug i år 1596.

At hun i denne lille by fejres med disse voldsomme detoneringer skyldes, at mange af beboerne en gang arbejdede i de lokale marmorbrud og derfor var vant til at omgås krudt.

Traditionen var at skyde 400 granater af i et slags musikalsk forløb, de største som skulle afslutte de religiøse festligheder var lavet af et helt kilo krudt.

I 1987 blev det imidlertid forbudt pga. terroristloven.

Men jeg kan bevidne, at traditionen langsomt er ved at snige sig tilbage.

Under den religiøse procession, som afslutter en uges festligheder røg der mindst en 20 -30 granater, som da mørket sænkede sig, kunne ses oppe i en olivenlund som kæmpe lysskær.

Processionen bestod i øvrigt af et hornorkester, der efterfulgtes af en del af byens knap 300 indbyggere og af præsten og borgmesteren.

Som en af beboerne bemærkede, så skal der åbenbart disse knald til for at samle folk, de mødes kun denne ene gang hvert tredje år, for her er ingen kirke, ingen piazza, men kun en lille madonnina, hvor 5-6 kvinder kryber sammen ved aftenstid.

Rie Boberg
Solaio
Italien