Artikel fra april 2003

Lær at smage forskel på aromastoffer og den ægte vare.

Italien har omkring 10.000 originale specialiteter.

Disse produkter overlever ikke af sig selv, for de er måske både dyrere, besværligere eller efterlignes af industrien.

Men italienerne elsker dem, og de investerer både tid og kræfter i at lære at smage hvad der er godt.



På et aftenkursus kan man blive Master of Food, som det hedder på godt italiensk, hvilket betyder at man følger et kursus i en valgt fødevare, det kan være øl, vin, olivenolie, ost eller pølser, kød eller grønsager/frugt.

På kurset bliver man sat ind i produktets historie, fremstillingen og de sundhedsmæssige perspektiver, i hvad der skaber kvalitet, både for produktet og for miljøet, i de samfundsmæssige perspektiver osv.

På hvert kursus får man præsentere flere eksemplarer af produktet, som analyseres med fingrene, næsen og ganen.

Træning af smagsløgene

Man lærer hurtigt,hvad kvalitet er, for har smagsløgene først én gang prøvet den rigtige vare, så vender de nødigt tilbage til de smagsløse konsumprodukter.

Det er foreningen Slow Food, der står for disse arrangementer, som i løbet af to år har opnået en overvældende succes. I 2002 deltog over , 12.000 i kurserne i hele Italien.

Smagstræning i folkeskolen

Slow Food har tidligere sat et program i sving, der skal få lignende arrangementer ud i skolerne, så fremtidens konsumenter kan lære at smage forskel.

Det sker foreløbig kun i Norditalien, men undervisningsministeren vil gerne have det spredt til hele landet.

Handler også om samfundsøkonomi

Men det er ikke kun smagen der er budskabet. Det er ikke højttravende feinsmeckere i Babelstårne, man ville uddanne.

Det er også hele det samfundsøkologiske perspektiv der skal frem.

Hvad betyder det at et produkt er lavet af f. eks. mælk fra oprindelige racer, de såkaldte autoktone racer?

Det betyder dyr der er mindre følsomme overfor sygdomme og klimatiske forhold, hvilket betyder mindre medicin, hvilket betyder større sundhed hele vejen igennem.

Hvad betyder det at en olivenolie er lavet af oliven fra en lokal sort, som har været på stedet i århundreder?

Det betyder større resistens overfor insektsangreb og klimatiske forhold, og derfor færre sprøjtemidler og mere økologi.

Hvorfor dyrker man hvede i Danmark?

Oversat til danske forhold vil man måske stille spørgsmålet hvorfor ved djævlens vold og magt dyrke hvede, som elsker varme, i stedet for at dyrke kornarter der kan lide det danske klima, og sælger kornet sydpå som en specialitet.

Hver eneste fødevare skal ses i sin sammenhæng med naturen, med menneskets behov, med økonomien og med lovgivningen.
Det er ikke et spørgsmål om idealisme, men om sund fornuft og en rimelig fremtid.

Retten til nydelse er fundamental

Fundamentalt for hele projektet med Master og Food er dog det, som ligger til grund for hele dannelsen af Slow Food, nemlig retten til nydelsen.

...en opsang til Danmark

Som danskere har vi enormt meget at lære.

Vi kan ikke engang finde ud af, hvilke dyr, der tilhører de oprindelige racer i Danmark.
Tænk blot på hele postyret omkring Oregaard og Danmarks husdyrpark.

Vi ønsker overhovedet ikke at opbevare de oprindelige racer, og når det sker, er det kun for at opbevare generne, og kun på ordre af FAO.

Vi ser overhovedet ingen ressource i forskelligheden i racerne, men opbevarer dem kun for hvis en dag det skulle vise sig, at alle disse overproducerende monstre vi har frembragt, bukker under for en eller anden muteret virus.

Så har vi heldigvis bevaret generne, så vi kan fremstille nogle nye monstre.

Hvorfor er der ingen landmænd, der tør gå videre og forlade den fantasiforladte form for økologi, der huserer i Danmark, og benytte sig af sit områdes særpræg, lave et produkt som er unikt for hans sted, fordi der er sand, vind eller gammel mose.

Lad de ting komme op af jorden, som gerne vil op af jorden i stedet for at tvinge det ned i jorden, som landmanden gerne vil have eller som han i sin fantasiløshed tror er det eneste der er penge i.

Lad de dyr leve på de steder hvor de har levet i århundreder (desværre er det for sent) og find ud af om de er gode til pølser, leverpostej, bløde oste eller noget helt tredje.

Bare der var enkelte der ville tage ordsproget, som grundlæggeren af Slow Food Carlo Petrini siger, var forudsætningen for at Slow Food overhovedet lykkedes:
"Den naive vidste ikke, at projekter var umuligt, derfor lykkedes det".

Forskellen er ens med ost fra Arla

Hvis Danmark lavede nogle specialiteter, så kunne man bruge idéen om en Master of Food, hvor man lærte at bruge både smagsløgene og sine andre sanser, men hvem har lyst til at smage forskel på en ost fra Arla og så den fra Arla.

Havde man muligheden for at tage en Master of Food i Danmark, ville man måske også kunne få avisernes smagspaneler fyldt med andre folk end importørerne af de selv samme fødevarer, som skal smagsvurderes - et fremskridt, også selv om der er tale om blindsmagning.

Rie Boberg
24.03.2003