RIE'S SIDER

September 2003


Skovene brænder



Maleri af
Jørgen Boberg


Rie Boberg bor i Solaio i Toscana samme med sin mand og sin søn.
Hun er olivenbonde, skribent, forfatter og ekspert i at købe italienske huse.




 

Artikel fra septeber 2003

Der har været skovbrande som aldrig før i denne tørre sommer.


Italien er endda blevet sparet i forhold til Frankrig og Portugal, men galt har det været.

Også på bjerget ved siden af mit hus har det brændt i dagevis
.

Her blev ildspåsætteren for en gangs skyld fanget, jeg kalder ham ikke pyromanen, for i det ord lægger jeg at der er et psykisk sygt mennesker bag, og det var der ikke tale om, selv om han af pressen blev kaldt babypyromanen.



Næh han var såmænd en ganske almindelig utilpasset dreng på 16 år, med forældre der svigtede ham lidt - hans far og mor var skilt, og moren havde lige fået en nyt barn med en ny mand, så han følte sig lidt til overs.

Det gik heller ikke for godt i skolen, så den havde han forladt.

Hans egen forklaring på, at han satte ild til skoven, var at han overvejede at blive brandmand og derfor gerne ville se brandfolkene i aktion.

Det brændte i 3 dage og 200 hektar skov forsvandt, for ikke at tale om udgifterne til slukningsarbejdet, som jeg ikke kender.

Hvad stiller man op med sådan en ganske almindelig dreng, som ikke er ond eller udspekuleret, men som bare ikke har lært at tænke og føle ansvar.

Man kan jo ikke sende ham i fængsel, hvor han, hvis han var 18 år, ville stå til mellem 4 og 10 års fængsel.

Nej, men meget fornuftigt har man fjernet ham fra hans distræte forældre og sendt han til det der hedder en comunitá.


Det er et sted, ofte ledet af en karismatisk person, som også kan være præst, hvor man tager sig af narkomaner, kriminelle, utilpassede unge og forsøger at reintegrere dem og få dem i arbejde.
De er selvfinansierede, så de unge skal arbejde og deltage i fællesskabet.

Her vil vores unge ven komme hen, han vil komme til at lave ambulancetjeneste, passe gamle mennesker, hjælpe folk i nød, give mad til hjemløse og indvandrere.

Han vil opleve mennesker, som livet har behandlet hårdt og måske vil han blive klogere.

Rie Boberg


Copyright © 2003-2007. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano